Kunst med offentlig ansvarlighed

Kunstnergruppen Parfyme er flyttet ud på havnefronten i København med beskeden: "Alle kan bruge havnen". Malmö Konsthall laver et kunstsamarbejde med det ghettoprægede Rosengården i Malmö. Og det nuværende kunstprojekt SOUP har sat arkitekter og kunstnere i stævne for sammen med beboerne at revitalisere billedet på det belastede kvarter omkring Solvangs Centret på Amager, der står som en frontal modsætning til den fashionable DR-by og Ørestad.

I realiteten er det ikke noget nyt, at kunsten stiller sig til rådighed som social katalysator og udvider af den arkitektoniske praksis. Den amerikanske kunstteoretiker Miwon Kwon peger i bogen One place after another: site-specific art and locational identity tilbage på en periode allerede i 1970’erne og 80’erne, hvor der var mange kunstnere, der havde et stort behov for at understrege kunstens offentlige ansvarlighed.
Kunsten ville gøre sig til redskab for en offentlig problematik og en offentlig interaktion. En udvikling, som er blevet endnu mere markant herhjemme siden 90’erne. Kunsten har et potentiale til at tænke nyt, dreje blikket og skubbe til de konventionelle opfattelser. Det er også målet med SOUP.

Kunst i Planen
Line Kjær fra Overgaden – Institut for samtidskunst, der er projektkoordinator af SOUP – forklarer: "En ansøgning fra den lokale initiativgruppe, Kunst i Planen, endte på Kunstfondens bord, hvor der blev besluttet at indlede et samarbejde imellem Udvalget for arkitektur og Udvalget for kunst i det offentlige rum.
"Man så muligheden for at bryde de gængse rammer, kombinere arkitekter, kunstnere og de lokale for at skabe nye måder at løse sådanne opgaver på. Det handler jo om, ikke at gentage de fejl, der blev begået tidligere. På den her måde får vi sat et fokus og rejst en debat om, hvordan vi skal tænke de almene boligbyggerier."

Det lokale behov
"Et projekt, som dette her handler om nogle reelle behov i lokalområdet, som har været forsømt", forklarer Line Kjær.
"Vi forhørte os i kvarteret og de fleste ville først og fremmest have et sted at købe ind,"
Omdrejningspunktet for hele projektet blev siden opbygningen af en bazar, hvor beboerne gratis kan oprette deres egen stand. Og nu kan man købe alt fra afrikanske trommer, fodbehandling og håndslæsning til falafel, tøj og blomster.

Derudover har det hedengangne lokalmuseum, biografen og biblioteket fået nyt liv. Ovenpå bazaren er der indrettet en tag-urtehave, og lydinstallationer blander sig med den arabiske musik fra kvarteret. De tilknyttede arkitekter har stået for en model for en fremtidig måde at indtænke projektets elementer på i kvarteret.

Hvad skal kunsten i Urbanplanen?
"Kunsten kan overskride barrierer i denne sammenhæng. Den kan stille nogle andre spørgsmål og skabe nogle rammer for sociale møder, som ellers ikke skabes. I denne her sammenhæng kan den fungere som en katalysator for det uforventede," fortæller Line Kjær og pointerer, at de helt fra starten mærkede, at der var mange stærke kræfter i kvarteret og mange gode initiativer i gang.

"De ting kan kunsten gå ind og puste til og være talerør for. Det handler i sidste ende for mange af beboerne om, at vende det billede, som er skabt omkring det at bo herude," siger hun.
Det meget interessante rent kunstnerisk ved dette projekt er i følge Line Kjær, at man som kunstner bliver nødt til at aflægge sig sin ophøjede identitet til fordel for det kollektive.

Kunsten som katalysator
Cai Ulrich von Platen, som er en af de inviterede kunstnere, forklarer: "Kunsten kan etablere nogle andre rammer for en udveksling."
"Kunstnerens tilstedeværelse gør at man mødes på en form for lege-plan, hvor alle spiller ind og mødes i en tilstand, hvor vi sammen skaber noget, som ingen af os ville kunne skabe alene. Ellers giver det at indvolvere mennesker i kunsten ikke mening," fortæller han.

Hvad skal man være sig bevidst som kunstner, når man laver sådanne projekter?
"Ansvarligheden. Når man starter sådan noget her, bliver man også nødt til at føre det til ende. Det er et meget stort ansvar."

Kvalitet
Hvordan aflæser man kvaliteten af projektet?
"Man mærker succesen, når man får den her følelse af, at man har noget sammen. Jeg tror ikke, det handler om en kunstnerisk erkendelse. Det handler nok mere om erindringen om en tid, som virkede meningsfuld og flyttede ved ens opfattelse eller selvopfattelse.

"Der var blandt andet en lille fyr, som i de første par dage var en del af en gruppe, som lavede en masse ballade. Og så kom han pludselig en dag, hvor han havde løbet rundt og spurgt efter mig, fordi han vidste, at jeg havde lavet det lokalhistoriske museum. Han havde en libanesisk cola, som han synes skulle være med på museet. Den snak jeg havde med ham alene, hvor jeg mærkede hans beslutsomhed og personlighed ændre sig omkring projektet, flyttede enormt meget. Sådan nogle små succeshistorier er jo enormt vigtige," siger Cai Ulrich von Platen.

Evaluering
Hvem er det, der kvalitativt evaluerer projektet?
"Det bliver nok meget op til os selv," forklarer Line Kjær og fortsætter:
"Vi vil lægge op til et evalueringsmøde med boligselskabet 3B, Kunstfonden og kommunen, så det ikke bare står stille, når vi forlader området den 21. juni. Der skulle jo gerne ske noget. Alle har brugt enormt meget tid på research og arbejdet herude. Det skal man ikke glemme. Evalueringen bliver enormt vigtig. Det her er jo et eksperiment."