Kunst på kirkegården – en invitation til gentænkning af kunstneriske rum

Det alternative udstillingskoncept Assisterende Indsættelser laver kunstudstillinger på en kirkegård i København, hvor kun kunstneren og arrangørgruppen er inviteret til at opleve udstillingen live. Til gengæld er alle velkomne til at følge med på Instagram. Læs med her om baggrunden for projektet.

Den festlige, summende ferniseringsstemning, hvor vi med et glas i hånden hilser på hinanden og kunsten i de næsten altid tætpakkede udstillingsrum, blev ad flere omgange abrupt sat på pause under de gentagende corona lockdowns. For nogle et afsavn, for andre et unikt mulighedsrum til udvikling og afprøvning af alternative udstillingskoncepter. Heriblandt opstod det tværfaglige projekt Assisterende Indsættelser, der med en kærlig insisteren på kunstnerens udbytte søger at skabe trygge kunstneriske rum.

Fernisering med skovtursstemning

Assisterende Indsættelser (herefter A.I.) er drevet af kunstner Ida Lunden, landskabsarkitekt Mathilde Helmstedt og kunsthistoriker Julie Sonja Nordahl. Trioen har indtil videre inviteret forskellige billedkunstnere til kortvarigt at præsentere kunstværker på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København.

Den første såkaldte indsættelse, Duir af Kristine Møller, fandt sted på en solrig forårsdag i marts 2021. På forhånd havde gruppen valgt en bestemt lokalitet på kirkegården. Omgivet af Møllers bannerværker i genbrugstekstiler med broderi og plantefarve – blandt andet lavet af nedfaldne agern indsamlet tidligere på selvsamme kirkegård – blev ferniseringen afholdt med skovtursstemning på et udslået tæppe over den stadig frostkolde jord.

Trods kulden sad kunstneren og arrangørerne her i flere timer, alt imens kunstneren blev interviewet om tankerne bag de udstillede værker, og forbindelser til stedet blev trukket op. Herefter pakkede de i fællesskab tæppet og værkerne sammen igen.

Senere, da sommeren kom, fastfrøs Zaratea Gården Hurtig i sin værkkreds Silur lerets bevægelser i form af eksperimenterende keramiske billedværker, og i september blev hendes præsentation efterfulgt af Christian Ovesens affaldsværker, der som en form for invasiv art voksede op fra jorden under titlen Nedfald.

Ideen er altså, at værkerne kun står der et par timer i et rum forbeholdt de få. Den fysiske indsættelse dokumenteres derimod grundigt for efterfølgende at blive lagt op på projektets Instagram-profil, @assisterende.indsaettelser, hvor alle kan følge med.

Rum primært for kunstnerens skyld

Konceptets udstillinger står altså om noget i kontrast til ferniseringer, som vi ellers kender dem. I stedet skabes yderst intime rum, som i denne sammenhæng primært bliver skabt for kunstnerens skyld.

At skabe tryghed ser Ida Lunden som en feministisk handling i sig selv og som en elementær nødvendighed for at have det godt. Og ifølge Lunden kommer der altså også federe kunst ud af at have det godt med sig selv og hinanden. Det fortæller hun mig, mens jeg er på besøg i hendes atelier et stenkast fra kirkegården.

Konceptet for A.I. blev født i en underlig pandemipræget tid, som på grund af restriktionerne indebar, at kun få måtte samle sig. Derfor foregik indsættelserne uden annoncering, med gruppen og den inviterede kunstner som de eneste deltagere.

De opdagede, at dette rum kunne noget helt særligt: Indsættelserne udfolder bæredygtige læringsrum, hvor tanker frit kan udveksles, og hvor der undersøges, hvordan frugtbare forudsætninger for trygge kunstneriske og kuratoriske processer bedst muligt kan rammesættes.

Kærlig og nærværende eksponering på Instagram

Vi beskuere bliver også inkluderet i udstillingskonceptet, men først gennem projektets Instagram-profil er adgang til udstillingerne tilgængelig. Med en dokumenterende tilgang i form af både tekst og fotografi søger A.I. at give de inviterede kunstnerne noget igen.

Teksten skriver gruppen ud fra det interview, de laver med kunstneren på kirkegården som en integreret del af indsættelsen, hvorigennem omgivelsernes betydning for, hvordan de indsatte værker kan læses, på ny artikuleres.

På Instagram kan vi således følge med i projektets seneste indsættelse på kirkegården: Galvin Harrisons The People Who Came From The Sea – Monument + Memories, som refererer til mennesket og dets oprindelse, og præsenterer os for sorte silhuetter blandt gravmæler og beplantning. De skulpturelle skikkelser, bestående af træ, ler og blandede materialer af fundne svampe, grene og sten, overgiver sig nærmest fuldstændigt til kirkegårdens stemning og sår tvivl: rejser de sig fra jorden, eller er de ved at blive opslugt af den?

I det digitale rum får kunstnerne en eksponering, der, ifølge Ida Lunden, både er kærlig og nærværende, og desuden kan Instagram-profilen også ses som et forsøg på at skrive dem ind i det kunsthistoriske felt. Dokumentationen videreformidler kunstnernes historier og giver dem eksponering, der kan hjælpe deres videre karriere på vej.

For lidt plads?

Assistens Kirkegård blev i sin tid oprettet, fordi der var for lidt plads på de eksisterende kirkegårde. Gør det samme sig mon gældende i det eksisterende kunstinstitutionelle felt?

I flere henseender opererer udstillingskonceptet A.I. ikke fuldstændigt udenfor feltet. Ikke desto mindre er der institutionskritiske perspektiver at finde. I projektets kuratoriske selekteringsprocesser vægtes det skæve og ufuldendte, altså værker der oftest ikke bliver udstillet på gallerier.

Samtidig er flere blevet bevidste om et generelt behov for alternativer, da de efter den tvungne pause vendte tilbage til kunstinstitutionerne og opdagede, at de ikke føler sig trygge i disse rum, især når det gælder arbejdsmiljø.

Ida Lunden oplever, at der lige nu er en bevægelse af kunstnere, der tør sige nej, og som tør stille krav til institutionerne. A.I. er et bud på, men også en invitation til, at gentænke kunstneriske rum. En slags omsorgsarbejde.

Indsættelserne rykker videre

Efter corona lockdown har gruppen et ønske om, at konceptet skal udfoldes andre steder. I øjeblikket planlægger gruppen den næste indsættelse, og denne gang er det Ida Lundens eget kunstneriske virke, der vil blive udstillet – første gang i slutningen af oktober/november. Indsættelsen kurateres af Galleri Meter og kombineres desuden med et event i Det Lilla Rum, en frivilligt drevet, feministisk bogcafe på Nørrebro.

Det samme projekt skal næste sommer på tur til Galleri Sol på Bornholm, og i 2024 er det på programmet hos Til Vægs – en udstillingsplatform for kunst i det offentlige rum i et boligområde i Lundtoftegade.