Kunst på Roskilde Festival 2011
KUNSTEN.NU guider dig gennem Roskilde Festivalens mange kunstindslag.
KUNSTEN.NU guider dig gennem Roskilde Festivalens mange kunstindslag.
info
WARM-UP DAGENE
SØNDAG 26/6 – ONSDAG 29/6
ART CITY
På Art City er kunsten i centrum og publikum inviteres til at tage stilling og deltage aktivt i forskellige kunstoplevelser. Kunstoplevelserne leveres af blandt andre Statens Museum for Kunst, Gyldendal, Dansk Tegneserieråd og Kunstgruppen Vaerk.
Programmet for ART CITY:
MUSEO AERO SOLAR
En solopvarmet ballon skabt udelukkende af genanvendte plastikposer på initiativ af argentinske kunstner Tomas Saraceno og Statens Museum for Kunst. I krydsfeltet mellem videnskab og kunst undersøger Saraceno løsninger på miljøproblemer ved hjælp af alternative bæredygtige boformer i luftrummet over os. Opsendelse af ballonen sker hver morgen under selve festivalen.
Søndag 26/6 – onsdag d. 29/6: Bygning af Museo Aero Solar
RECYCLING WAVES
En sonisk legeplads, hvor 16 publikummer af gangen er med til at bygge en lydcollage ved at lave elektroniskesensorer ud af ødelagte boom boxes, tomme øldsåer, trylledej og vandskåle. Publikum vil også fåmulighed for at sende lydbidder optaget på mobiltelefon og lydlandskabet vilefter festivalen være til at downloade på podcasts.
Skabt af ValdemarSchultz Andreasen og Mikkel Bech-Hansen
Søndag 26/6 – onsdag 29/6 kl. 12-14 og kl. 15-17
WRAPLAB – UNGES LABORATORIER FOR KUNST
WrapLab er et laboratorium af transparente plastik-wrap-vægge, lærreder og møbler med plads til fri udfoldelse og kreativitet. Skabt af Unges Laboratorier for Kunst fra Statens Museum for Kunst.
Søndag 26/6 kl 11-18: Wrap You Up!
Eksperimenter med krop og wrap. Kom og kreer en protese – en ekstra arm, et ben eller hoved. Feat. Lilibeth Cuenca Rasmussen
Mandag 27/6 kl 11-18: Unwrap Your Heart!
Kreer din hilsen i billeder og ord i WrapLab og få det på twitpic på ulk.dk og i megafon i hele ArtCity.
Tirsdag 28/6 kl 11-18: Wrap the Crap!
Sammen med kunstpiloterne udnytter du festivalens skrald, der omdannes til skovskulpturer, tøj, møbler og kreative kunstværker.
Onsdag 29/6 kl. 11-18: Play Wrap!
Genopdag barndommens leg og brug wrappen til solosjipping, fællessjipping eller skab dit eget plastikinstrument.
POOR CITY
Hvor meget ved en festivalgænger egentlig om livet som fattig i Danmark? I POOR CITY bydes publikum velkommen til en virkelighed, hvor et måltid mad og en varm seng ikke er hverdagskost.
Programmet for POOR CITY:
CONFESSION STAND
En rullende talerstol, hvor festivalgængerne får mulighed for at holde en præfabrikeret tale om de hjemløses problemer. Alle taler optages og lægges løbende ud på Youtube. Hvis man ikke selv er så meget til at snakke, kan man lade sig guide rundt af en hjemløs og høre fortællinger fra ofte overhørte stemmer.
Søndag 26/6 – torsdag 30/6 kl. 11-13.30 og 15-17:30
STREET CITY
Street City dekoreres af nogle af verdens bedste graffitimalere.
STREET ART-WORKSHOP
Her kan man deltage i street art-workshop sammen med streetartisterne Osv og makkerparret V-Werk. Der bliver sørget for materialer og inspiration.
Mandag 27/6 – onsdag 29/6 kl 11-13
FESTIVALDAGENE
TORSDAG 30/6 – SØNDAG 3/7
ART CITY
Museo Aero Solar sendes i luften
I den sidste time inden solopgang fyldes ballonen med luft. Når solen står op opvarmes luften i ballonen og den stiger til vejrs.
CULTURE ZONE
Why Don’t We Do It On The Stairs
Sidste år udskrev Dansk arkitektur Center og Roskilde Festival arkitektkonkurrencen” Build What Here” til Roskilde Festival 2011. Vinderprojektet Why Don’t We Do It On The Stairs, består af to trappe-konstruktioner, som er vendt imod hinanden.
Herfra er der udsigt over festiavlpladsen og Orange Scene. Under trapperne er der forskellige aktivitetsbokse, hvor der vil være kunstprojekter og events.
Vinderprojektet er udviklet af arkitektstuderende Victor Serrander (Stockholm) og Anders Grivi Norman (Oslo).
GLORIA ZONE
Bifrost
Råderum – mobilt kontor for samtidskunst – præsenterer i dette område kunstinstallationen og siddemøblet Bifrost. Bifrost er et samarbejde mellem aktører med forskellige baggrunde og således også et processuelt eksperiment: her mødes kunst, iværksætteri, landskabsarkitektur, byggekonstruktion, lysinstallation mm. Bifrost er skabt ud fra tanken om, at de kunstneriske fysiske rammer kan være med til at skabe en ny social situation og et anderledes fællesskab på festivalpladsen.
Den gule glorie
Træerne omkring Gloria-området vil, ved hjælp af gule lamper monteret i træerne, lyse op således, at Gloria bliver omkranset af en kæmpe stor lysende glorie, når mørket falder på.
Piss Off
Hegnet ved Gloria er, som led i Roskilde Festivals “Piss Off”-kampagne blevet udsmykket med 3D udsmykningseksperimenter, så der opstår siddemiljøer langs hegnet.
ORANGE ZONE
Den 92 meter lang tribunevæg modsat Orange Scene er i år blevet udsmykket af britiske gadekunstner Ben EINE.
SOCIAL ZONE
Copenhagen School of Modern Dance
Temaet er ”sociale medier” i denne workshop, hvor der gennem dans, bevægelse og ”live applications” bliver kigget nærmere på børnene af den elektroniske tidsalder. Der vil dagligt være 1-2 større performances/happenings/flashmobs af varierende varighed (30-60 min.) Det sker både på festivalpladsen, på campingpladsen og i kuberne.
Klods Hans Engell
Siddemøbel projektet har i år navn efter episoden med Hans Engell, hvor han kørte spirituspåvirket ind i en beton klods. Roskilde festival har igen i år samarbejdet med de indsatte på Hersted Vester om at lave ”samtale klodser”. Klodserne er denne gang lyseblå med skrå ryglæn i hver ende, så man henslængt kan sidde to og to og have den gode samtale.
Elskovsdæk
Ved Odeon er en ligge/sidde-installation konstrueret af traktordæk. Det er både tænkt som et sted hvor man kan slappe af, men skal samtidig også som et værn mod publikum, der kunne tænkes at urinere i dette område – en del af Roskilde Festivals ”Piss off”–kampagne.
Se intro-video om More Than Music på Roskilde Festivalen 2011
Fakta
Festival
Roskilde Festival 2011: More Than Music
26 jun 2011 3 jul 2011
Roskilde Festival Se kort og tider