Kunsten i fokus på Brandts

“Det primære i at være kurator, er at der findes mange gode kunstnere at vælge imellem”.
Så klart udtrykker udstillingsinspektør Lene Burkard det. Det er også grunden til, at hun ser det som en af sine vigtigste opgaver at se en masse kunst, inden hun vælger, hvad der skal vises på Kunsthallen Brandts i Odense.

En inspektør med frie hænder
Kunsthallen fokuserer på aktuel samtidskunst, og det er kendetegnende, at de ingen samling har, de kan støtte sig til, når nye udstillinger skal planlægges. Det betyder, at Burkard har frie hænder til at invitere de kunstnere ind, som hun finder interessante.

Kunsten i sig selv skal gribe
Burkard mener, at kunsten i sig selv skal gribe, ryste og påvirke de besøgende. Det er udgangspunktet for hendes arbejde med at vælge nye udstillinger til Brandts. Burkard fortæller at hun løbende lader sig inspirere fra udlands rejser, nettet og tidsskrifter.

“Det starter med, at man ser et eller andet, mere end at det starter med, at nu går vi ud fordi vi skal finde noget”, siger hun.
“Nogle gange ser jeg noget, hvor jeg tænker: “wow der er noget helt fantastisk der”. Så ligger det i baghovedet et stykke tid og bliver bearbejdet, indtil jeg får en ide til en ny udstilling”

Vanskelig kunst
Inspektøren mener ikke, der findes henholdsvis smal og bred kunst.
“Det handler i stedet om at overbevise os selv om, at der er mulighed for at kommunikere og formidle samtidskunsten – også når den er vanskelig”, siger hun og uddyber “Vi har valgt at prioritere samtidskunsten, og grunden til, at vi slipper godt fra det, er, at vi samtidig har valgt at prioritere formidlingen højt. De to områder er afhængige af hinanden”.

Ingenting starter ud af den blå luft
Et eksempel på Burkards arbejdsgang er udstillingen Tavshedens Tableaux – en solo udstilling af Bianca Maria Barmen. Burkard har gennem en årrække haft øje for den svenske kunstner og fulgt hendes arbejde.

Men det var ved Burkards granskning af teoretikeren Hannah Arendt, at den endelige ide til en ny udstilling opstod. Fordi inspektøren personligt så en forbindelse mellem Barmens skulpturelle arbejde og Arendts diskussion af hvorfor den frigørelse, der kendetegner den moderne verden, ikke nødvendigvis fører til frihed.

“Der skal være en sammenhæng mellem kunsten og de ideer man har og gerne vil vise”, uddyber Burkard.

Den faglige ballast er vigtig
“Som kurator mener jeg personligt, at det er væsentligt at have baggrund indenfor kunsthistorie, eller andre kulturfag. Det giver dig mulighed for at kigge tilbage i tiden, trække nogle tråde. Ingenting stater jo ud af den blå luft”, siger udstillingsinspektøren og fortsætter: “Her i huset holder vi rigtig meget af selv at vælge. Vi holder af selv at skabe koncepter og gerne i samarbejde med billedkunstnerne. Jeg tror på at det er væsentligt at have den metodiske eller teoretiske baggrund”.

Niche udstillinger er vejen frem for Brandts
Populære udstillinger, som tiltrækker et bredt udsnit af befolkningen, er ikke kendetegnende for Brandts udstillinger. Inspektøren ser derimod Brandts som et nichemuseum, og hun placerer bevidst kunsthallen i denne rolle.

Men en kunsthal af Brandts størrelse har unægteligt brug for et besøgstal af en hvis størrelse for at kunne løbe rundt økonomisk. Det har Burkard ligeledes gjort sig nogle tanker om.

“Hvis der ikke kom nogle besøgende, så ville nøglen jo blive drejet om”, siger hun og fortsætter. “Vi skal være helt op på tåspidserne, når vi har bestemt os for en udstilling. Vi tror på, at vi kan formidle samtidskunst her uden at lefle for det, der er mest populært”.

Samtidig understreger Burkard, at når hun vælger en ny kunstner, skeler hun ikke til om der kommer rigtig mange mennesker. I stedet ser hun på, om værkerne er spændende og kan præsenteres på en helt ny måde.

For hvis kunsthallen lefler for det der er mest populært, så har Brandts som kunsthal ingen mening, som Burkard ser det: “Så bliver vi bare en eller anden forretning”.

Burkard ønsker at tiltrække publikum ved at tilbyde et gennemarbejdet kvalitets produkt, som byder på oplevelser. Hun er overbevist om berettigelsen af Brandts arbejdsgang og fremhæver, at kunsthallen gennem de sidste par år har haft en lille stigning i besøgstallet.

Kunsten skal skabe oplevelser

Også på Brandts blæser de oplevelsesøkonomiske vinde, der kræver, at de besøgende får oplevelser på egen krop.

“Oplevelsesøkonomi tordner frem, og vi prøver at gøre det interessant, at vi ligger under for det, i stedet for at jamre”, siger Burkard.

Hun nævner Torsdags Lounge som eksempel på Brandts inddragelse af oplevelsesøkonomien – et arrangement for byens studerende, hvor museet viser sig fra en ny side, med øl, sushi, DJ’s og formidling af udstillingerne. Et initiativ inspektøren vil prioritere højt i fremtiden.