Kunstens forandringskraft

Der findes mange eksempler på, at kunst og kultur er en samfundsmæssig investering. Flere rapporter om emnet blev udgivet her ved årsskiftet, mens regeringen sparer på kulturlivets midler.

Siden regeringen trådte til i juni har den implementeret en række besparelser inden for kulturområdet. Besparelserne har både ramt danske institutioner og internationale tiltag. Først bebudede regeringen, at der skulle spares 600 mio. inden for de statslige kulturinstitutioner over de næste fire år. Spareplanen blev begrundet med, at den offentlige sektor skulle slankes.

Dernæst blev det offentliggjort, at de ville fjerne de midler på finansloven, som hidtil har finansieret Center for Kultur og Udvikling (CKU). Det betyder, at CKU er i fare for at lukke i løbet af 2016.

Tilbage til fortiden
Kulturministeren har i forbindelse med nedskæringerne lagt vægt på, at regeringen ikke har skåret i forskningen eller i kunststøtten. Besparelserne giver dog alligevel dårligere kår for kunstnere, fordi de statslige institutioner er vigtige arenaer for danske kunstnere. Når de svækkes, svækkes kunstnernes vilkår også, og besparelserne er således en nedprioritering af samtidskulturen.

Tidligere på året fremlagde Bertel Haarder ydermere, at han ville sammensætte en ny kulturkanon. Regeringens kulturpolitik er således i høj grad tilbageskuende, idet man i en kanon fremhæver kulturarv og prioriterer fortiden.

Kunstens nyskabelser
Denne bagudrettede kulturpolitik indtænker ikke kunsten i en samfundsmæssig udvikling. Det er ærgerligt, fordi kunsten kan anvendes som et redskab til at løse problemer og konflikter.

Flere eksempler på samskabende kunstprojekter i ind- og udland peger på, at kunsten og kulturen kan bidrage med nye perspektiver på problemstillinger. CKU har understøttet denne type kunstnerisk praksis i udlandet, og der findes også flere eksempler på sådanne projekter i danske kommuner.

Ytringsfrihed og sammenhængskraft
I 1998 overtog CKU ansvaret for den kulturelle udveksling, som ambassaderne tidligere stod for. CKU har fokuseret på at skabe bedre vilkår for kulturen i konfliktramte lande og har netop udgivet rapporten Creation out of Crisis.

Her fremhæver forfatteren Moukhtar Kocache, at kunsten kan skabe social forandring og civilt engagement, samt styrke ytringsfriheden og sammenhængskraften inden for forskellige fællesskaber i den arabiske MENA-region, der består af lande i Nordafrika og i Mellemøsten. Det kræver dog, at nordiske, europæiske og amerikanske organisationer støtter denne type kunstprojekter.

Fængslede kvindestemmer
Et af de projekter, der nævnes i rapporten, er Cartharsis – Lebanese Center for Drama Therapy. Centret har blandt andet stået for et ti måneders drama- og terapiprojekt, hvor kvinder fra fængslet Baabda i Libanon dramatiserede deres historier om vold, traumatiske barndomme og fejlslagne ægteskaber.

Forløbet blev dokumenteret i filmen Scheherazade’s diary. Projektet er et eksempel på, at kunsten kan fortælle historier, der ellers ikke ville blive fortalt. Derudover understreger Scheherazade’s diary, at kunsten er et rum for bearbejdelse af sociale konflikter og traumer, og får andre kvinder til at føle sig hørt.

Hvad er et sted?
Det er ikke kun CKU, der anvender kunsten til at løse eller italesætte problemer. Denne strategi anvendes også flere steder i Danmark. I 2012 blev der indgået en kulturaftale mellem 26 sjællandske kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Råderum – Kontoret for mobil samtidskunst har fungeret som projektleder på projektet Placemaking, som er en del af dette initiativ. Her blev kunsten anvendt som et redskab til at formulere og skabe nye attraktive byrum i dialog med borgerne.

Målet har været at lave en række midlertidige interventioner i Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Køge, Hillerød, Roskilde og Greve Kommune. Projektet afsluttedes ved udgangen af 2015, og der udgives en rapport om projektet i januar 2016.

En tunnel i Greve

Som en del af projektet udviklede kunstnerne Helle Hove og Karoline H. Larsen i dialog med borgerne en skitse til et lysværk til en tunnel i Gersagerparken i Greve. Lysværket skulle gøre beboerne mere trygge ved den mørke gang.

 

Fordelen ved et sådant værk, der er resultatet af en samskabelsesproces, er, at borgerne i højere grad kan føle sig hørt og forhåbentligt får et større tilhørsforhold til stedet. Hermed kan kommunen måske undgå hærværk og i sidste ende at skulle betale for reparationer.

350 nordjyske mentorer
Et tredje eksempel på den positive effekt, kunsten kan have i et samfund, finder man i den nordjyske landsby Selde. I 2014 igangsatte byen projektet Skulpturlandskab Selde. Her ville man bruge kunsten til at tiltrække flere besøgende til egnen. Beboerne i Selde er generelt kunstinteresserede, og 350 borgere meldte sig som mentorer for kunstnerne og hjalp til med at producere kunstværkerne.

Borgerne ønskede, at kunstnere skulle overraske dem med værker, som de ikke selv kunne være kommet på. For dem var det således tiltalende, at kunsten kunne bidrage med nogle nye perspektiver på en hverdagsverden.

Kunsten som redskab
I disse nævnte eksempler har man brugt kunsten som et strategisk redskab. CKU anvender kunsten til at skabe dialog mellem kulturer og fremme kulturen i lande, der har dårlige ytringsvilkår, i Greve anvender man kunsten til at skabe dialog med borgere, og i Selde har kunsten bidraget med nye perspektiver for byens borgere. Projektet har ydermere været med til at skabe opmærksomhed omkring den lille by, der hurtigt kunne blive stemplet som ‘Udkantsdanmark’ af resten af Danmark.

I rapporten Creation out of Crisis skriver Moukhtar Kocache, at det er nødvendigt at gøre op med en sondring mellem kunst for kunstens skyld og kunst, der har en funktion. Han skriver:

”Only by acknowledging the varied contributions and often overlapping layers of artistic and cultural activities may we begin to devise effective cultural strategies, policies and infrastructure”.

Man kan håbe, at Kocaches budskaber når den politiske ledelse i Danmark, fordi der er et stort uudnyttet potentiale i kunsten, som kan aktiveres inden for et samfundsmæssigt perspektiv.