Kunstens legeplads

Grundstenen i Forårsudstillingens identitet hviler på et solidt princip, der går hele 153 år tilbage. Udstillingen har en enorm lang historie bag sig, hvor hovedprojektet altid har været det samme ifølge formanden:

”En stor del af den berettigelse, der er for Forårsudstillingen i dag, er den samme berettigelse, der har været gennem alle tider. Det er et sted, hvor man sender ind til fagfolk, som så bedømmer og vælger ud. Og man kan gøre det uanset ens baggrund. Det er værkerne selv, der er i fokus. Det er ikke et netværk eller kunstneren, det drejer sig om, ”forklarer Jacob Tue Larsen.

Kunstens legeplads
Selvom kunstnere og kunst generelt defineres og påvirkes af mange forskellige faktorer i samfundet blandt andet af kritik og kapital, så forsøger Forårsudstillingen i den forbindelse at være et slags åndehul for kunsten i sig selv.

”Det et sted, hvor der er rum til at vise en masse helt nye ting og eksperimenter. Noget slår måske an. Og noget slår måske ikke an. Men det er også en berettigelse, som jeg mener, at Forårsudstillingen har. Her er der simpelthen rum for at ‘flippe’ fuldstændigt ud,” understreger Jacob Tue Larsen.

Det rummelige frem for det flade
At være et frirum for kunstnerne, hvor navn, netværk og baggrund er overflødigt, er altså det, som er Forårsudstillingens særlige berettigelse på samtidskunstscenen ifølge Jacob Tue Larsen. Kunsten og kun kunsten i alle dens mangfoldige udtryk vises. Men er der også mangfoldighed og ligevægt i udvælgelsen af forskellige medier?

”I år er der ét maleri. Der er også en del fotografi både fra virkeligheden og computergenereret fotografi. Og så er der rigtig meget skulptur og installation. Det er således det rummelig, der er kendetegnet ved bidragene her til udstillingen,” forklarer Larsen.

Det nye digitale udstillingsrum
Selvom det rummelige i fysisk form er i fokus på dette års Forårsudstilling, så er det rummelige i en mere abstrakt udgave også på spil. I år er der i samarbejde med DR tilføjet et nyt udstillingsrum, nemlig det digitale udstillingsrum kaldet 24/7.

Dette tiltag gør det muligt at favne endnu bredere, når det gælder nye digitale kunstformer. Kunsten bliver tilmed mere tilgængelig, da udstillingsrummet er åbent døgnet rundt alle ugens dage.

Alle kan nu være med
For at definere kunstscenen er det en nødvendighed at se udover landets grænser, hvilket Forårsudstillingen er meget opmærksom på. Digitaliseringen er her altafgørende. Målet er ikke kun at appelere til Norden og Europa. Resten af verden er også velkommen.

”Den digitale ansøgning og bedømmelse har gjort det nemmere. Det er nemmere at uploade sit bidrag fra den anden side af Atlanten eller bare fra den anden side af sundet. Man behøver ikke at sende noget fysisk ind. Det hele foregår over nettet lige indtil det øjeblik, hvor man får at vide at man er optaget,” forklarer Jacob Tue Larsen.

Den nye jurys sammensætning understreger denne internationale vej, som udstillingen forfølger. Juryen består af fem medlemmer – en international formand (i år fra Frankrig) og en repræsentant fra hvert af følgende lande; Danmark, Sverige, Norge og Finland. Denne jury-struktur vil fortsætte de næste tre år.

"Vi vil udpege retninger"
Med fokuseringen på den digitale kunstscene og den ulige fordeling af medier understreges Forårsudstillingens hovedprojekt udadtil mod udstillingsscenen. Forårsudstillingens historiske tyngde og anerkendelse skal frem for alt bevares og aktivt holdes i live.

”Det er det, vi gerne vil bibeholde og styrke ved hele tiden at være med til at udvikle Forårsudstillingen, så den har en plads i samtiden – men også så den er med til at forme samtiden,” pointerer formanden.

”Vi vil meget gerne arbejde Forårsudstillingen derhen, hvor vi kan være med til at pege nogle retninger ud i stedet for blot at afspejle dem,” tilføjer Jacob Tue Larsen.