Niels Wessel Bagges Kunstfond sætter i år et markant aftryk på den danske kunstscene med uddelingen af otte hæderslegater til en samlet sum af 800.000 kroner. Legatet – et af landets største af sin slags – gives til kunstnere, der gennem deres praksis har udvidet kunstens rum, skærpet dens sprog og insisteret på dens relevans i samtiden.
Siden 1994 har fonden hædret flere hundrede kunstnere, og årets uddeling føjer endnu otte stærke og vidt forskellige stemmer til rækken: Carl Mannov, Samara Sallam, Hesselholdt & Mejlvang, Jytte Høy, Ahmad Siyar Qasimi, Molly Haslund, Rasmus Røhling og Reba Maybury.
Uddelingen er ikke blot en økonomisk håndsrækning, men også en markering af den brede palet, som dansk samtidskunst i dag spænder over. Årets modtagere repræsenterer forskellige generationer, medier og kunstneriske retninger – men deler et fælles blik for at udfordre og undersøge verden gennem kunsten.
Om fonden
Niels Wessel Bagges Kunstfond blev stiftet af kunstsamleren og mæcenen August Niels Wessel Bagge (1908–1990). Bagges ønske var at støtte danske kunstnere gennem legater, der ikke skal søges, men tildeles efter fagligt skøn. Samtidig forvalter fonden en stor kunstsamling, som i dag er placeret på blandt andet Louisiana, ARoS, Det Kongelige Bibliotek, Søllerød Museum og CLAY Keramikmuseum.
Kunstnere, der åbner nye perspektiver
Carl Mannov (f. 1990) arbejder i grænselandet mellem maleri, skulptur og installation. Hans værker er befolket af tegn, bogstaver og kroppe, der peger mod betydning uden at låse den fast. Mannov bryder billedets logik op og undersøger de strukturer, der normalt er skjult under overfladen.
Carl Mannov (f. 1990) arbejder i grænselandet mellem maleri, skulptur og installation. Hans værker er befolket af tegn, bogstaver og kroppe, der peger mod betydning uden at låse den fast. Mannov bryder billedets logik op og undersøger de strukturer, der normalt er skjult under overfladen.
Samara Sallam (f. 1991) skaber installationer, film og performances, der trækker publikum ind i et sensorisk felt, hvor sprog, identitet og magt sættes i spil. Gennem ritualer, stemmer, hypnose og interaktive formater åbner hun rum for en refleksion, der går gennem kroppen før tanken.
Fra det offentlige rum til det oversete
Kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang, bestående af Sofie Hesselholdt (f. 1974) og Vibeke Mejlvang (f. 1976), har siden slutningen af 1990’erne skabt stedsspecifikke installationer og interventioner, der forbinder kunst og virkelighed på uundgåelige måder. Deres værker folder sig ofte ud i det offentlige rum med analyser af national identitet, globalisering, symbolpolitik og kollektive ritualer.
Kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang, bestående af Sofie Hesselholdt (f. 1974) og Vibeke Mejlvang (f. 1976), har siden slutningen af 1990’erne skabt stedsspecifikke installationer og interventioner, der forbinder kunst og virkelighed på uundgåelige måder. Deres værker folder sig ofte ud i det offentlige rum med analyser af national identitet, globalisering, symbolpolitik og kollektive ritualer.
Hvor duoen arbejder eksplicit politisk og synligt, vender Jytte Høy (f. 1951) blikket mod det, vi næsten aldrig ser. Med præcision og humor undersøger hun forskydninger i form og funktion, små detaljer der afslører nye rumlige logikker. Høys praksis kredser om de “abstrakte rum”, der ligger lige uden for den almindelige opmærksomhed – men som hun ubesværet gør sanselige.
Billedstrømme, kroppens politik og visuelle systemer
Ahmad Siyar Qasimi (f. 1986) arbejder med maleri og tegning, hvor han undersøger billedets virkning og tilstedeværelse. Med afsæt i samtidens visuelle landskab – fra konfliktzoner til natur og kunsthistorie – skaber han værker, der spørger: Hvad er egentlig virkelighed, og hvor begynder fiktionen?
Ahmad Siyar Qasimi (f. 1986) arbejder med maleri og tegning, hvor han undersøger billedets virkning og tilstedeværelse. Med afsæt i samtidens visuelle landskab – fra konfliktzoner til natur og kunsthistorie – skaber han værker, der spørger: Hvad er egentlig virkelighed, og hvor begynder fiktionen?
Molly Haslund bevæger sig frit mellem performance, skulptur og sociale scenarier. Hendes værker kan være både intime, humoristiske og storslåede, men fælles er et blik for, hvordan vores kroppe indgår i sociale hierarkier og kulturelle ritualer. Haslund arbejder med menneskers bevægelser – både de synlige og de usynlige.
I den mere konceptuelle ende af feltet finder vi Rasmus Røhling (f. 1982), der undersøger de visuelle og kulturelle systemer, som styrer vores opfattelse af identitet og repræsentation. Gennem skulptur og video blotlægger han ikonografier og magtstrukturer, vi normalt ikke opdager, men som former vores blik.
Når dominans bliver kunstnerisk metode
Årets mest kontroversielle modtager er måske Reba Maybury (f. 1990). Hun arbejder i et felt, hvor performance, installation, tekst og sociale relationer flyder sammen, og hvor hendes egen position som dominatrix bruges til at undersøge magt, køn og arbejdskraft. Mayburys praksis udfordrer normerne for, hvad kunst kan være, og hvad den kan udstille.
Årets mest kontroversielle modtager er måske Reba Maybury (f. 1990). Hun arbejder i et felt, hvor performance, installation, tekst og sociale relationer flyder sammen, og hvor hendes egen position som dominatrix bruges til at undersøge magt, køn og arbejdskraft. Mayburys praksis udfordrer normerne for, hvad kunst kan være, og hvad den kan udstille.
