Hesselholdt & Mejlvang
Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2006, men har arbejdet tæt sammen som kunstnerduo siden 1999. Ved at tage fat i begreber som køn, race og national identitet er deres værker ofte en engageret og subtil kritik af den sociokulturelle, politiske og psykologiske virkelighed, der omgiver os.
Del
Kunstner
Om
Sofie Hesselholdt er født i 1974 og Vibeke Mejlvang er født i 1976.
De er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2006.
De bor og arbejder begge i København.
Primær medier
Skulptur, keramik, fotografi, installation og store scenografiske opstillinger
Kontakt
Hesselholdt & Mejlvang er en kunstnerduo bestående af Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang.
De har arbejdet sammen siden 1999 og er begge uddannede fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2006.
Duoen arbejder med installationer, projekter i det offentlige rum, performances og udsmykninger. Deres tilgang er stedsspecifik, kontekst- og researchbaseret, og de er særligt interesserede i kunstens evne til at operere direkte i virkeligheden.
De anvender en række forskellige medier for at skabe deres særegne udtryk, men arbejder dog overvejende med klassiske udtryk som skulptur, keramik, fotografi, installation og store scenografiske opstillinger. Med humoristisk nerve approprierer de forskellige objekter og løsrevne fragmenter fra hverdagens visuelle kultur og sætter dem ind i nye overraskende og ofte afslørende sammenhænge.
Hesselholdt & Mejlvangs værker er socialt engagerede og kan måske ligefrem opfattes aktivistiske og politiske. De er dog sjældent dogmatiske og entydige. Tværtimod er kunstnerduoens kritiske undersøgelser af vores veletablerede, vestlige værdier komplekse, og værkerne åbner ofte op for dialog med omgivelserne og inddrager sit publikum. Selv siger Hesselholdt & Mejlvang, at de: “anvender kunsten som et alternativt sprog til at kommentere samfundsmæssige problemstillinger.”

Artikler af Hesselholdt & Mejlvang
Flere
Relaterede events
Relaterede artikler