Kunsthistorisk lys over Cobras unge håb

Ingen uopdaget kunstskat – men et væsentligt og fint ophængt stykke kunsthistorie i Herning.

360 graders Cobra. Mogens Balle: 'Uden titel', 1968. Foto: Kristian Handberg

Ingen uopdaget kunstskat – men et væsentligt og fint ophængt stykke kunsthistorie i Herning.


info

Der er udgivet katalog til udstillingen med tekst af bl.a. kunstnerens datter Anne-Marie Balle og Asger Jorns breve til kunstneren.

En underlig fisk af et kunstmuseum
Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum er en underlig fisk – eller skulle man sige blå fugl – blandt danske kunstmuseer. Bygningen er ret vild med de blå keramiske malerier, runde og trekantede former og endda en voldgrav! Her er vi langt fra den noble diskretion, der normalt præger kunstens haller.

Museet, der blev indviet i 1976, skjuler ikke hvem dets hovedperson er: Vi er i Carl-Henning Pedersens kirke – æret være hans minde. Det er en underlig, men fascinerende blanding af mausoleum, arkitektonisk skulptur og udstillingssted med fokus på Cobra og hvad, der ligner.

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum. Foto: Kristian Handberg.
Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum. Foto: Kristian Handberg.

Spot på en overset Cobra-kunstner
Museet viser, ud over den faste samling af sine hovedpersoners værker, særudstillinger med relation til Cobra. Nu er turen kommet til en af de mindre kendte og fremviste kunstnere fra den legendariske gruppe, den danske maler Mogens Balle (1921-88).

Som ganske ung deltog han i kunstnersammenslutningen Spiralen med blandt andet Asger Jorn og Wilhelm Freddie.
Det var også Jorn, der fik Balle inkluderet i sit internationale projekt Cobra, som startede i 1948. Jorn var ikke så lidt af en mentor for den unge abstrakte maler, hvis lyriske og umiddelbare stil passede til gruppens ide om det legende og spontane. Det ses i en række breve fra Jorn til Balle, der er trykt i det fine katalog, der ledsager udstillingen.

Mogens Balle: 'Familien foran det poetiske hus', 1955. Foto: Kristian Handberg.
Mogens Balle: ‘Familien foran det poetiske hus’, 1955. Foto: Kristian Handberg.
Kunstnerens modne stil minder meget om Jorns ditto. Mogens Balle: 'Uden titel', 1965. Foto: Kristian Handberg.
Kunstnerens modne stil minder meget om Jorns ditto. Mogens Balle: ‘Uden titel’, 1965. Foto: Kristian Handberg.

Fin præsentation i form og farve
Udstillingen er fint komponeret og sobert dekorativ. Her er blevet plads til hele kunstnerens virke på relativt overskuelig plads. Det eneste, der ikke er med, er større udsmykningsopgaver og loftet i Birkerødhytten, som Cobramalerne lavede sammen og hver for sig.

Vi ser de første billeder fra 1940’erne, præget af en rund streg og varme farver, et lidt skarpere og kantet udtryk fra 1950’erne og en mere udflydende farverig stil fra tresserne og frem, der minder meget om den sene Jorns look.

Et vidnesbyrd om dengang kunst handlede om arbejdet med form og farve – det skader ikke den postmoderne multimediebeskuer at sætte sig ind i det!

Ordmaleri med Christian Dotremont: 'Peinture battante sur porte fixe aussi overte' ('Oplukkeligt maleri i uoplukkelig dør på vid gab'), 1964. Foto: Kristian Handberg
Ordmaleri med Christian Dotremont: ‘Peinture battante sur porte fixe aussi overte’ (‘Oplukkeligt maleri i uoplukkelig dør på vid gab’), 1964. Foto: Kristian Handberg
Tegneord
De rene malerier har interessant følgeskab af en række billeder lavet i samarbejde med den belgiske digter Christian Dotremont (1922-1979), en af de centrale skikkelser omkring Cobra.

Sammen lavede de ordbilleder eller ´tegneord´, hvor skriften og ordene dannede billedet. Med sætninger som Et maleri skal stå vidt åbent og lidt på klem eller I maleriets kuffert er nøglen til ord giver de modvægt til det rent visuelle, men virker dog også lidt fortænkte.

Relevant kunsthistorie
Med den stadige hype omkring Cobra og bevægelsens uomgængelighed i dansk kunsts historie er udstillingen vigtig alene af kunsthistoriske grunde, da der ikke har været nogen større udstilling af kunstneren siden 1992.
Og i Balles arbejde ser man det abstrakte maleris muligheder og væsentlige træk af dets historie udfoldet.

Balles kunst ligner dog for meget andres til, at han for alvor kan gå over i historien som selvstændig figur og få udstillingen til at blive en stor oplevelse af en glemt mester. Det er relevant kunsthistorie, men der er ingen grund til at skrive kunsthistorien om, så at sige.

Udstillingen er fint sat op i museets underetage. Foto: Kristian Handberg.
Udstillingen er fint sat op i museets underetage. Foto: Kristian Handberg.
Udstillingsview. Foto: Kristian Handberg.
Udstillingsview. Foto: Kristian Handberg.

To irritationsmomenter
Som sagt er det en fint opsat udstilling med følelse for form og farvesammensætning. To irritationsmomenter i denne betragters oplevelse skal dog nævnes:

Først de vulgære og stilmæssigt upassende guldrammer mange af billederne er blevet iført af deres private ejere. Der er mere Ilva end Cobra over dem!

Og dernæst afspilningen af en portrætvideo af – gæt hvem – Carl-Henning Pedersen, der var indsat i en krog af udstillingen og spredte hans stemme og kunstfilosofi unødigt ud over kollegaens værk.


Fakta

Udstilling

Mogens Balle - Den sansende kunstner

3 okt 2009 3 jan 2010

Mogens Balle

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum Se kort og tider

Fakta

Mogens Balle er født i 1921 og døde i 1988.

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum er opført i 1976 og tegnet af C.F. Møllers tegnestue. Carl-Henning Pedersen er ikke selv fra Herning, men den kunst-engagerede fabrikant Aage Damgaard fik sammen med kunstneren og bystyret realiseret museet her.