Kunstner møder forsker
I forbindelse med udstillingen Naturkraft 2013 belyser en række foredrag de kunstneriske, forsknings- og formidlings-mæssige potentialer i krydsfeltet mellem kunst og videnskab.
I forbindelse med udstillingen Naturkraft 2013 belyser en række foredrag de kunstneriske, forsknings- og formidlings-mæssige potentialer i krydsfeltet mellem kunst og videnskab.
De første to af ialt fire foredrag er blevet afholdt på Poul la Cour Museet. Det tredje foredrag løber af stablen søndag den 13. oktober kl. 14-16.
Her vil seniorforsker ved Danmarks Meterologiske Institut Peter Stauning og kunstner Eva la Cour fortælle om Dan la Cours liv og virke (Eva la Cours oldefar og opfinderen Poul La Cours søn). Herunder om hans deltagelse i nordlysekspeditionen (1899-1900) og om, hvordan Eva la Cour har bearbejdet materiale fra denne ekspedition i forbindelse med udstillingen Naturkraft 2013.
Det fjerde og sidste foredrag finder sted søndag den 20. oktober kl. 14-16. Her fortæller adjunkt ved IT-Universitet i København Anna Vallgårda og kunstner Henrik Menné om Mennés produktion af skulpturelle maskiner, Anna Vallgårdas forskning i alternative grænseflader til computere og deres flerårige samarbejde om at skabe brugerinddragende installationer.
Foredragrækken er en del af udstillingen Naturkraft 2013 på Vejen Kunstmuseum og Statens gamle forsøgsmølle i Askov (Poul la Cour museet). Her møder forsker kunstner, og igennem foredrag og installationer drager de forbindelser mellem kunsten og naturvidenskaben – såvel som de to museers samlinger.
Udgangspunktet for udstillingen er fysiker og meterolog Poul la Cours (1846-1908) forskning og virke.
I de forgående foredrag mødtes kunstnerne René Schmidt og Sophus Ejler Jepsen med henholdsvis professor Kim Sneppen fra Niels Bohr Instituttet og forsker ved Københavns Naturhistoriske Museum Jacob Heilmann-Clausen.
Fakta
Udstilling
Naturkraft 2013
29 sep 2013 20 okt 2013
Sophus Ejler Jepsen, Anna Vallgårda, Peter Stauning, Jacob Heilmann-Clausen, Kim Sneppen, Cecilie Bendixen, Absalon Kirkeby, Sofie Holten, Fredrik Tydén, Anne Mette Schultz, Eva la Cour, Henrik Menné, Marianne Jørgensen, René Schmidt
Poul La Cour Museet Se kort og tider
Fakta
Find mere information om udstillingen og det fulde program for foredragene her
Udstillingen er arrangeret af kunstner Sophus Ejler Jepsen i samarbejde med Vejen Kunstmuseum og Poul La Cour Museet.
Udstillingen ligger i forlængelse af udstillingen Forsøg fra 2012, der også skete i samarbejde mellem de to institutioner.