Marianne Jørgensen

Gennem mere end fire årtier har Marianne Jørgensen arbejdet med skulptur, installation, land art og offentlige udsmykninger, hvor jord, landskab og natur indgår som både materialer og politiske afsæt.

Et centralt projekt i hendes kunstnerskab er love alley (2008–2011), et omfattende, kollektivt kunstprojekt på en mark ved hendes hjem i Viby uden for Aarhus. Som en kunstnerisk kommentar til det omkringliggende parcelhusbyggeri skabte hun en alternativ miniatureby, der udfordrede de gængse forestillinger om byplanlægning, ejendomsret og fællesskab. Ordene love alley blev sprængt ned i jorden og efterfølgende asfalteret, så bogstaverne dannede et vejnet mellem 35 små jordlodder. Her inviterede Jørgensen kunstnere, arkitekter, digtere og andre kreative fagfolk til at udvikle deres egne bygninger, installationer og landskabelige indgreb. I alt deltog 41 personer i projektet, der fungerede som et eksperimenterende bud på alternative måder at bo, bygge og leve sammen på. Projektet blev nedrevet i 2011, da området skulle anvendes til et nyt idrætsanlæg.

Jørgensens praksis er kendetegnet ved langvarige, processuelle og tværfaglige samarbejder, hvor kunsten bliver et redskab til at undersøge og gentænke vores fysiske og sociale omgivelser. Hun har blandt andet også skabt værket Pink M.24 Chaffee (2003), hvor en kampvogn blev iklædt en lyserød strikfrakke i samarbejde med omkring 1.000 medborgere som protest mod Irakkrigen. Siden 2013 har hun været en central drivkraft bag Skulpturlandsby Selde, hvor hun som kurator arbejder med at bringe samtidskunsten ind i landsbyens offentlige rum.

I 2026 modtog hun Statens Kunstfonds livslange hædersydelse og i 2014 Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat.