Kunstneriske udfordringer

Effektivt og målrettet slider metrotoget sig op gennem jordlagene og ud i detfri, ud mod Vanløse. Det er tilsyneladende hér, blandt duftende syrenbuske ogstøjende forstadstrafik, at man skal finde samtidskunsten i 2011.

De seneste par år har i hvert fald budt på en række initiativer såsom Tumult,Port 2010, Moving Space og Soup, der alle har rykket kunsten væk frainstitutionernes besnærende rammer, og ud til forstaderne og udkanterne – der,hvor folks dagligdag leves.

Kunsten at vende stemningen
Med performances, borgerinddragende projekter og installationerlangs Ålekistevej i Vanløse, er kunstprojektet Lokal Global Plan eteksempel på én af den slags initiativer.

”Projektet har været lidt en undskyldning for at banke på naboens dør og sigehej, og lære de folk, der bor her, at kende,” fortæller Heide Hove, den ene afprojektets to initiativtagere. 

Vi sidder i fælleslokalerne i en beboelsesejendom på Ålekistevej og drikkerkaffe, mens larmen fra den trafikerede gennemfartsvej lyder i baggrunden. JensAxel Beck tager over:

”Der hersker lidt enopgivende ’Åh, alle butikkerne lukker’-stemning på vejen og at der ’trænger tilat ske noget’”, fortæller han om den vej, de begge to selv har boet på. ”Ivirkeligheden er det jo meget banalt: Det skulle være via kunsten, at viengagerede os i lokalmiljøet, for det er jo det, som vi beskæftiger os med.”

Fra globalt til lokalt
Helt konkret handler Lokal Global Plan, som navnet også antyder, om atzoome ned i skala og skabe fokus på de lokale omgivelser og på naboskab – i en tid, hvor tv’etog internettet gør fjerne begivenheder næsten mere nærværende i hverdagen, endens fysiske omgivelser.

Derfor er en række kunstnere blevet inviteret til at studere miljøet på vejen,og derudfra skabe værker, som passer ind i omgivelserne. Resultatet er blandtandet malede fugle, der blander sig med graffitien under den lokale DSB-bro, enimitation af det danske regentpar, der hver dag patruljerer på vejen medprotestskilte og trøjer fra det lokale fodboldhold hængt til tørre i vejenslettere mismodige minipark.

”Hvor Jens og jeg har boet her så længe, at vi nærmest går rundt med skyklapperpå, er det interessant at have udefrakommende kunstnere ind over,” forklarerHove.”De ser nogle andre ting i lokalmiljøet og det er forhåbentlig også detder gør, at udstillingen får noget dynamik.”

Borgerinddragende kunst
Som en måde at deltage i hverdagslivet på den ellers lidt triste og mennesketommevej, tager mange af kunstværkerne udgangspunkt i medvirken fra beboerne.

Et eksempel er tyrkiske Didem Özbeks værk Oppe/nede: På en boligbloklangs vejen har kunstneren fået lov af beboerne til at opføre et hejsesystem fra sin hjemby Istanbul. Fralejlighedernes balkoner hænger der nu kurve, som beboerne kan bruge til athejse ting op og ned med.

I Berit Nørgaards værk Blikfang har hele Ålekistevejs beboere endda modtaget eninvitation ind ad brevsprækken om at lave en miniudstilling i deres vindue, medudgangspunkt i deres yndlingsfarve. Her kan alle kan være med – hvis de tør ogvil, i hvert fald.

Ude i den virkelige virkelighed
Men med en ramme som Ålekistevej, hvor mennesker rent faktisk bor, er derogså helt andre hensyn, som skal tages.

”Vi har pludselig at gøre med et sted, hvor man underlagt nogle andremenneskers præmisser og hvor vi skal tilpasse os deres mønstre,” forklarerHove. ”Men hvor man også give dem en udfordring. Det er rart at kunne gå lidtpå tværs af normerne.” Beck uddyber:

”Rent praktisk kræver det mere. Går du ind i etudstillingsrum, så har du de her rammer og så kan du mere eller mindre barestille dit værk op. Det gør man ikke bare på samme måde herude.”

Det gør sig også gældende, når det handler om at få tilladelse til at bringe kunstenud i det offentlige rum. I forhold til hvad man kan og ikke kan, er detnødvendigt med overtalelse, tålmodighed og gåpåmod.

”Man er megetfrustreret i løbet af sådan et projektforløb”, indrømmer Beck. ”Arbejdet i detoffentlige rum er meget energikrævende, fordi det også handler om tilladelser.Vi har fået afslag på en del ting, hvor vi simpelthen ikke har accepteretafslaget, men har taget kontakt til andre i stedet.”

En udfordring af systemerne
I 2009 igangsatte Statens Kunstfonds udvalg for Kunst i det Offentlige Rum et OpenCall-initiativ, der skulle bringe mere samtidskunst ud i det offentlige rum. Etaf projekterne som har modtaget støtte, er Lokal Global Plan. Men hvader det egentlig kunsten kan bidrage med på et sted som Ålekistevej?

”Det er nok i virkeligheden det, som vi er ved at finde ud af med det herprojekt,” smiler Beck. ”Det erselvfølgelig ’in your face’ på en anden måde. Man leger med virkeligheden på enanden måde herude, end hvis kunsten befinder sig inde i den hvide kube.” Hovesupplerer:

”Man kan sige, at vi udfordrer systemerne på en måde med det her projekt.Dels for dem, som bor på vejen, der får noget nyt i deres dagligdag, men ogsåfor det offentlige, som får noget anderledes på bordet,” forklarer hun. ”Detudfordrer nogle forskellige rammer. Gør det hele mere bevægeligt.”

2 minutters afveksling i hverdagen
Lokal Global Plan er i hvert fald etforsøg på at bruge kunsten til at skabe dynamik på et sted, hvor der ikke skerså forfærdeligt meget ellers. Og målet med projektet er meget klart:

”Det ville være fantastisk, hvis vi kunne få folk til at stoppe op, ogsåselvom det så bare er et par minutter på vej til supermarkedet,” siger Hove. ”Detkan selvfølgelig også være, at de ikke opdager noget som helst, men det er etforsøg på at skabe et andet input til en triviel hverdag.”

Se KUNSTEN.NUs billedserie fra Lokal Global Plan her.