Berit Nørgaard

Berit Nørgaard har siden 2001 udviklet en praksis, der udforsker nærvær, relationer og analoge møder i en digitaliseret verden. Hendes arbejde er forankret i deltagerbaserede installationer og performative events, der skaber rum for spontane udvekslinger og nye handlemåder.  Hun er blandt andet optaget af hvordan kunst kan fremme refleksion, relationer og minder, der lever videre […]

Kunstner

Om
Født 1973, Viborg. Uddannet fra Det Jyske Kunstakademi (1996–2001) og Malmö Art Academy (2002–03). Bor og arbejder i København.

Primær medier
Deltagerbaserede installationer, performative events


Berit Nørgaard har siden 2001 udviklet en praksis, der udforsker nærvær, relationer og analoge møder i en digitaliseret verden.
Hendes arbejde er forankret i deltagerbaserede installationer og performative events, der skaber rum for spontane udvekslinger og nye handlemåder.  Hun er blandt andet optaget af hvordan kunst kan fremme refleksion, relationer og minder, der lever videre med dem, der oplever værkerne. Som social konceptualist arbejder hun med relationel æstetik og tværfaglige samarbejder.
Berit Nørgaard har udstillet både nationalt og internationalt, blandt andet på Skjold Contemporary, Silkeborg Bad, Kunstkiosk på Samsø, Arko Art Center i Seoul, West Chicago City Museum, og Zero 1 i San Jose. Hun har været artist in residence hos NIFCA i Helsinki og People Made Visible i West Chicago, samt deltaget i Open Engagement i Portland og Regina. Fra 2012–2022 var hun leder af Høje-Taastrup Billedskole.