Kunstnerne fra Spring07

”Jeg er træt af diskussionen om, hvorvidt kunsten drejer sig om det ene eller det andet”, siger Mads Peter Laursen, "for mig er det ikke et spørgsmål om, at kunsten enten handler om kreativ proces eller færdigt værk. Danskerne vil så gerne kategorisere tingene i enten det ene eller det andet. Vi skal være meget bedre til at befinde os i gråzonerne.”
Og netop gråzonerne synes at være en pointe i årets Spring-udstilling. Det uforklarlige mellemrum, som vi ikke hverken kan kategorisere eller fortolke fuldstændigt.

Et mobilt museum
Vi sidder i Århus Kunstbygnings skulpturgård, som ligner noget, der minder om en livlig byggeplads. Folk går rundt og nørkler med brædder, der skal saves til, eller andet, der skal bidrage til, det man kunne fristes til at kalde et interventionsprojekt: Mobile Museum in Museum. Der er små golfbaner, en malet campingvogn, skulpturer, graffiti, lyd og meget mere. Det handler om at skabe et alternativt og bevægeligt (udstillings-) rum, et praktisk fællesskab, som alle – inklusiv beskueren – opfordres til at deltage i.
”Kunstprojekter og kunstnergrupper har en tendens til at lukke sig om sig selv”, pointerer Mads Peter Laursen, "og vi vil præcis det modsatte. Selvfølgelig er der udstukket en ramme for projektet, men i bund og grund laver folk det, de har lyst til.”

At bygge et maleri
Indenfor i Århus Kunstbygning er de tre andre Springkunstnere Anne Torpe, Flemming Rolighed og Rasmus Albertsen Ottosen i gang med at lægge sidste hånd på deres værker. De udstiller tæt op ad hinanden i udstillingsrummet.
Alle fire kunstnere har brugt hinanden meget i løbet af det år, der er gået siden, de fik brev om, at de var blevet udvalgt til at udstille på Spring07. Trods det gode samarbejde undervejs lægger kunstnerne dog vægt på, at der er tale om fire forskellige projekter.

Anne Torpes tre store malerier fylder væggene med forladte men farvestrålende og endda eksploderende landskaber. Der er plads til beskuerens egen fortolkning, men det er ikke meningen, at der skal være én forklaring på, hvordan de skal forstås.
”Landskabsmaleriet fungerer godt, når man vil skabe et rum, der giver plads til forskellige betydninger”, forklarer Anne Torpe. ”For mig selv handler det dog mest om den maleriske proces”, fortæller hun videre, ”jeg er interesseret i hvor få virkemidler, der skal til for at skabe noget stofligt i maleriet. På den måde bygger jeg nærmest motiverne op igennem penselstrøgene”.

Et menneske, en gris og en pølse
Rasmus Albertsen Ottosen drives af en undren i sin kunstneriske praksis, og han vil gerne overføre denne undren til beskueren. Han præsenterer videoinstallationen Falukorv i en videoboks, der omkranser beskueren i en slags surrealistisk rum. To af videoboksens sider er beklædt med tapet med skovmotiv, på de øvrige to ses rystede videobilleder. I den ene video drejer kameralinsen rundt om en mand med griseansigt og en pølse i hånden. To forskellig slags musik lapper ind over hinanden og skaber en stemning af noget nervepirrende og uforklarligt.
”Naturen og skoven er symbol på det underbevidste, og det er meningen, at rummet skal virke klaustrofobisk på beskueren”, fortæller Rasmus Albertsen Ottosen, ”det skal opleves og ikke forstås”, pointerer han videre.

En tyr med yver
Også Flemming Rolighed bruger naturen i sit værk, men han er særligt interesseret i hele myten om naturlighed. Hans værk tager afsæt i bondegården som ikon, og den fungerer som eksempel på de stereotype betydninger, som værket søger at opløse. Kunstneren vil kommentere, hvordan vores forbrugssamfund kategoriserer ting uden at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor kategorierne er, som de er. Dette gælder især definitionen og kategoriseringen af seksualitet: På gulvet foran et stort bondegårdsmaleri står en tyr med påsat yver. Ved siden af står en hane uden hanekam, der lægger æg som det naturligste i verden. Det er tydeligt, at der her findes et midt imellem eller et både-og.

Også forbrugssamfundet står for skud i Flemming Roligheds værk. Han forklarer:
”Især bymennesker glemmer at tage stilling til deres forbrug af eksempelvis madvarer. Hvor mange tænker over, hvor maskinelt vores forhold til dyrene egentlig er? Vi hælder mælk ned uden at tænke over, at det egentlig er en livsvæske, der bare bliver pumpet ud af koens yver, fordi markedet kræver det.”

Kunsten som generator
I kataloget til årets Springudstilling nævnes generator som et ord, alle kunstnere har ladet sig inspirere af. Og efter en snak med de fire kunstnere er det tydeligt, at det ikke bare er kunstnerens egen kreative proces, der genererer noget interessant. Også sparringen med hinanden, beskuerens interageren eller blotte sansning af værket er med til at producere de bedste vilkår for kunsten. Det er summen, der er vigtig.
”I virkeligheden er vi selv produkter”, pointerer Flemming Rolighed, ”vi er ikke større end summen af det, vi har gjort, hørt og set. På samme måde er kunsten noget, der kan generere mange forskellige outputs. Der er aldrig kun én løsning”, afslutter han.