Kunstsalon VISION om den skæve kønsbalance i kunsten

17. august 2020

Kunstsalon VISION er Bikubenfondens debatformat på kunstområdet, som i denne udgave sætter fokus på den kønsmæssige ubalance.

CHART viser i år kun kvindelige kunstnere. Hannah Toticki Anbert udstiller på SPECTA: Her værket Citronbjørnen (Setina irrorella), 2019. Foto: David Stjernholm. Courtesy the artist and SPECTA.

Kunstsalon VISION er Bikubenfondens debatformat på kunstområdet, som i denne udgave sætter fokus på den kønsmæssige ubalance.


info


Det globale salg af kvindelige kunstnere er sølle 2 %, de kvindelige kunstnere prissættes 27% lavere end mændene og kun 24% af kunstnere på kunstmesser er kvinder. Der er nok at tage fat på i Bikubenfondens debatsalon VISION 27 august, som denne gang foregår i samarbejde med den nordiske kunstmesse CHART.

I et fælles statement viser gallerierne på kunstmessen CHART i år kun værker af kvindelige kunstnere, og med dette som afsæt vil kunstsalonen blotlægge data fra danske og internationale studier samt diskutere, hvordan der skabes en bedre kønsbalance på kunstscenen.

Salonen vil bl.a. stille spørgsmålene: Hvorfor er det svært for kvindelige kunstnere at manifestere sig på kunstscenen og i kunstmarkedet? Er kunst af kvinder dårligere end kunst af mænd?

Salonens debatører repræsenterer et tværsnit af kunstbranchen, ud fra tanken om, at det private og det offentlige kunstmarked hænger uløseligt sammen. Deltagerne vil diskutere, hvordan kunstmarkedets økosystem egentlig ser ud. Og hvilken rolle de enkelte aktører hver især spiller – galleristen, kunstsamleren, fonden og institutionen.

Update:
Eventet er udsolgt. Bikubenfonden har oprettet en Zoom-begivenhed, for at imødekomme den store interesse:
Følg med her torsdag 27 august kl 17-19.

Fakta

Tid og sted Torsdag 27 aug, kl. 17-19. Kunsthal Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, 1050 København K. Salonens debattører er: Panel#1 - Jesper Elg – Gallerist V1 Gallery. - Nanna Hjortenberg – Direktør CHART. - Sara Lysgaard – Kunstsamler. - Michael Thouber – Direktør Kunsthal Charlottenborg. Panel#2 - Nina Beier – Kunstner. - Mikkel Bogh – Direktør SMK. - Christine Buhl Andersen – Forkvinde Ny Carlsbergfondet. - Gitte Johannesen – Gallerist Specta. Ordstyrer: Louise Steiwer, kritiker, kulturskribent og kurator. Velkomsttale af kulturminister Joy Mogensen. Billetter bookes her. Om CHART CHART foregår i år fra d. 28.-30. august 2020. Normalt afholdes CHART på Kunsthal Charlottenborg i København, men på grund af corona-krisen flytter CHARTs hovedudstilling og eventprogram i 2020 fra Kunsthal Charlottenborg og ud til de 28 deltagende gallerier på tværs af de nordiske hovedstæder; København, Helsinki, Oslo, Reykjavik og Stockholm. Se mere her. Kunstsalon VISION er Bikubenfondens debatformat på Kunstområdet.