Kunstsalon VISION: Forvitrede poler – 30 år efter Murens fald

1. oktober 2019

I samarbejde med Tranen – Rum for Samtidskunst og Gentofte Hovedbibliotek inviterer Bikubenfonden til Kunstsalon VISION: Forvitrede poler – 30 år efter murens fald med afsæt i den aktuelle udstilling Biotechnosphere.

Foto: David Stjernholm

I samarbejde med Tranen – Rum for Samtidskunst og Gentofte Hovedbibliotek inviterer Bikubenfonden til Kunstsalon VISION: Forvitrede poler – 30 år efter murens fald med afsæt i den aktuelle udstilling Biotechnosphere.

info

Arrangementet løber af stablen d. 10. oktober på Tranen. Salonen vil diskutere, hvordan de fleste af de modsætninger, der strukturerer vor moderne verdensbillede, idag synes at smuldre.

Murens fald har udvisket grænsen mellem øst og vest. Grøn og såkaldt populistisk politik har udfordret højre-venstre-aksen. Den aktuelle økokrise manifesterer den tiltagende vekselvirkning mellem natur og kultur.

I den antropocæne epoke, hvor mennesket viser sig som en planetforandrende kraft, er biologi og teknologi stadig mere sammenvævede størrelser. Listen over såkaldte binære par, der måske ikke længere synes at kunne beskrive verden, er lang. Salonen vil forsøge at give et bud på hvorfor.

Panel:
Minik Rosing – Professor i geologi og forfatter til Rejsen til tidernes morgen – Jorden set fra Grønland.
Rune Lykkeberg – Chefredaktør ved Information og forfatter til bogen Vesten mod Vesten.
Emilie Alstrup – Billedkunstner og udstillingsaktuel i Biotechnosphere  på TRANEN.
Salonen modereres af Toke Lykkeberg, leder af Tranen og kurator af Biotechnosphere.

Kilde: Bikubenfonden og Tranen – Rum for Samtidskunst.

Fakta

Kunstsalon VISION: Forvitrede poler – 30 år efter Murens fald 10. oktober kl. 17-19. Tranen Gentofte Hovedbibliotek Ahlmanns Allé 6 2900 Hellerup Biotechnosphere er første gruppeudstilling på Tranen i seks år. Stadig flere kunstnere bearbejder og afbilder teknologi som et levende væsen – og levende væsner som teknologi. Den natur, som mennesket udspringer af, er stadig sværere at skelne fra den kultur, som mennesket skaber. Værkerne vidner om noget af det, der er ved at gå til grunde, det, der er ved at vokse frem og det, der er ved at antage helt nye former. Teknologi er ikke blot en masse mekaniske genstande. Biologi er ikke blot dyr og planter. Begge dele må i lige så høj grad forstås som sfærer, der i dag indhyller kloden og er sværere og sværere at skelne fra hinanden. Læs interview med kurator Toke Lykkeberg og kunstner Stine Deja her.