Lea Porsagers tankeformer

Lea Porsager kredser i sine værker på kanten af det forståelige med afsæt i okkulte, magiske måder at forstå verden på.

Siden sin afgang fra kunstakademiet i København i 2010 er hun som få trådt i karakter på kunstscenen med flere markante udstillinger og hædersbevisninger. Ikke mindst hendes deltagelse på dOCUMENTA (13) i 2012 var bemærkelsesværdig.
Læs anmeldelse af udstillingen Systemics #4, hvor Porsager er aktuel

At træde ind i en udstilling af Porsager er en kompleks oplevelse på flere måder. I deres gennemresearchede, konceptuelle afsæt trækker de på et væld af referencer fra historiske spirituelle bevægelser, som i høj grad byder på tankegods, som stemmer sig op imod en fornuftsbaseret, 21-århundredes tænkning.

Måneføde
En hel værkserie har eksempelvis taget udgangspunkt i den græsk armenske filosof og mystiker G. I. Gurdjieff (1866-1949) og sidst i dennes syrede fabel Beelzebub’s Tales to His Grandson, som fremstiller mennesket som en slags snegle, der i deres bevidstløse, blokerede tilstand ikke evner at indse, at deres funktion i kosmos er at være føde for månen!

I andre værker trækker hun på alternative praksisser som hypnose, clairvoyance eller telepati, ligesom en teosofisk bog fra omkring 1900, der kobler tanker og følelser sammen med former og farver, har betydning i det Porsagerske univers.

“Jeg forsøger at møde de her tankesæt med en spekulativ og fabulerende blanding af alvor og ironi”, fortæller Lea Porsager. “Alvor fordi jeg forsøger at gå så langt ind i materialet, som det er muligt. Og ironi, ikke i sin konventionelle form, men ironi som en forstyrrende kraft, der kaster ideologier frem og tilbage. Ironien har en form for elastisk egenskab, som har en evne til at gå ud over repræsentationer og dogmer (sandt/falsk, rigtig/forkert). Ironien bliver en slags gnist, der kan røre det urørlige uden forudfattede holdninger, formodninger eller fordomme. Den tager på sin vis aktiv del i det paradoks den undersøger”.

Exceser på sandhedens bjerg
Netop det med at udfordre stoffet aktivt er centralt for Porsagers virke. Hun illustrerer ikke blot de spirituelle ritualer og tankesæt.

I stedet fabulerer hun over dem, digter idiosynkratisk videre på dem – og ikke mindst gør hun dem til sine egne ved at leve dem ud – så at sige. Nogle gange indebærer det nogle tilsyneladende ret vilde eksperimenter.  

Documentaværket Anatta Experiment dokumenterer således et ugelangt eksperiment, hvor hun sammen med syv veninder opholdt sig på Monte Verità – et bjerg i Schweits, som siden begyndelsen af 1900’ tallet var omdrejningpunkt for eksperimenter med alternative livsformer og psykologiske – og kropslige ritualer.

Her udlevede og genaktiverede gruppen forskellige ritualer, excesser og okkulte filosofier, der igennem tiderne havde fundet sted på ‘sandhedens bjerg’.

“Der sker selvfølgelig kun noget, hvis man samtidig investerer noget ind i materialet. Jeg er altså optaget af at risikere noget. Risikere noget ved at transformere koncepterne til “gøren” – udleve stoffet i form af et eksperiment. I denne “gøren” møder tankerne verden og det hele bliver en smule mere ujævnt”, forklarer Porsager, og peger på at den aktive tilgang til stoffet også er en kritisk og undergravende praksis:

“Et eksperiment, en gøren, har en uundgåelig politisk dimension, og det er vigtigt for mig, at de såkaldte “spirituelle systemer” bliver spundet sammen med noget andet. At finde noget der peger på den totalitarisme, som er iboende i de fleste ideologier. Ikke en moralsk pegefinger, nærmere en finger der kribler rundt, og gør det sandhedssøgende mindre stabilt. Hvad sker der, når en doktrin bundet i dikotomier møder et væv af skøre, queer’e fænomener, som er i en konstant sammen-slimnings-tilblivelse? Vi kunne kalde tankeeksperimenterne spekulative abstraktioner gennem trance, hypnose, slim-svampe eller bare et halv ton metal?” 

Det kan ikke skilles ad
Ofte er Lea Porsagers udstillinger præget af en stram minimal æstetik, men det hele er ikke mere cool end at de sanselige, materielle aspekter er udsøgte og centrale.

Kan du fortælle lidt om processen med at omsætte det immaterielle, ‘åndelige stof’ til dine ret markante fysiske kunstinstallationer?

“‘Åndeligt Stof’ kan nemt kobles til den teosofiske term: Tankeformer. Så der er klart historiske referencer til Annie Besant og C.W. Leadbeater’s bog Thought-Forms fra 1901. Men når jeg har taget det op som et koncept, er det fordi det stiller en del spørgsmål. Selvfølgelig til hvilken tankeproduktion vi har, men også til hvordan hjernen fysisk har forandret sig i takt med vores livsstilsændringer. Derudover samler betegnelsen ‘tankeformer’ netop  ‘det åndelige, det tænkende’ og ‘det fysiske, det materielle’ i én og samme ting. En konstant tilblivelse, der ikke kan skilles ad. Men det kan måske være svært at se begge ting på samme tid. Her er vi tilbage til det okkulte: “Occult” jvf. “At skjule” eller “occultation,” som i formørkelser, der bruges, når et himmellegeme tilslører/overskygger et andet ved at passere foran. Jeg ville ikke have noget imod at se alle mine værker som tankeformer, der har betydning i flere dimensioner. Men betydningen er ikke altid synlig fra alle vinkler, den er heller ikke nødvendigvis fraværende, den er nærmere skjult”.

Tanken visualiseret af clairvoyant
Udstillingen How to Program and Use T-F på Fotografisk Center i København udforskede netop det centrale teosofiske skrift Thought-Forms og materialiserede forskellige tanke-former i fotografi, tekst og objekter. To objekter i bronze og jern T-F( 3) var således udtryk for tankeformer, som Lea Porsager havde fået visualiseret af et clairvoyant medium.

Læs anmeldelse af How to Program and Use T-F

“I How to Program and Use T-F, indtager tankeformen T-F( 3) en skulpturel, fysisk form, der ikke projicerer andet end netop tanken som form – en resistent tankeform – som skulle denne tænkende form ikke ønske sig at række udover sin form. Den har så at sige en intelligens, der ikke er tilgænglig for os. Det betyder ikke, at værket ikke tænker – for tænke det må man! “Think we must”, som Donna Haraway (feministisk teoretiker, red.) siger, og for at citere hende yderligere taler hun om, “staying with the trouble.” At være i problemet. Jeg elsker det udsagn! Det er mit motto pt”, slutter Porsager.

Læs portræt af Lea Porsager