Leger vi sandhed eller konsekvens?

Udstillingens creme de la creme
Det bedste er ikke gemt til sidst i Truth or Dare. Her er det første, man møder nemlig udstillingens mest opsigtsvækkende værker: Michael Johanssons originale, smukke og tankevækkende inventarkuber.

70’er reoler pakket med tre par sko, elleve karafler whisky, en cigar, fire kufferter, to jakker, et leksikon, et uldent tæppe og så videre. Et akkumuleret vidnesbyrd for et levet liv omdannet til smukke farveafstemte relieffer.

Med nogle helt simple greb skaber værkerne meget konkrete fortællinger og rejser store spørgsmål om historie, bevaring, liv og ting.

Op og ned på det hele
Fælles for alle udstillingens værker er, at de skubber til nogle fasttømrede opfattelser og forventninger. De giver stof til eftertanke ved at pille tingene ud af deres vante kontekster og sætte dem ind i nye. Det er alt sammen rigtig fedt.

Henrik Lund Jørgensen aktualiserer skagensmalerier i en flygtningekontekst med det intense videoværk Friends he lost at sea.

Trond Hugo Haugen leger med ens forventninger. Efter at have ventet på, at videoværk In Memory Of går igang om 16 minutter og 44 sekunder, bliver man bare spist af med tavshed og en ny nedtælling til næste forestilling.

Og Jonas Liveröd bruger skum og hockeyhjelme til at skabe en udpræget barok komposition og stemning i kunstbygningens ottekantede rum.

Titlen holder bare ikke
Til gengæld er udstillingens fællesbetegnelse, Truth or Dare, ikke noget at prale af.

Henvisningen til udfordrings-legen ‘sandhed eller konsekvens’, hvor man skal vælge mellem at svare på pinagtige spørgsmål eller tage en udfordring op, åbner ikke for en sammenhæng mellem værkerne.

I stedet blev temaet et irritationsmoment.

Og der var ingen hjælp at hente i det udleverede formidlingsmateriale, ligesom katalogteksternes forklaringer af titelvalget kom for langt ud.

Kig i kataloget
Til gengæld kan man investere 50 kr. i Kunstbygningens katalog, for her leverer de faktisk en meningsgivende ramme.

Her fik jeg den aha-oplevelse Truth or Dare-temaet ikke formåede at give mig. En enkel fælles fortolkningsramme for værkerne, der holder, og som hæver udstillingen et niveau op.

Serendipi-hvad-for-noget?
I katalogets første artikel Prinserne fra Serandip præsenterer Sanne Flyvbjerg begrebet serendipitet som en nøgle til at forstå udstillingen. Og det er slet ikke så langhåret et begreb, som man lige skulle tro.

Serendipitet handler om de uforudsigelige sammenhænge, der opstår, når tingene ikke opfører sig som forventet. Ved at skubbe til ting, forestillinger og forventninger bliver selve ideen om, at noget kan være fasttømret og urokkeligt pillet fra hinanden – og så kan alt ske.

Som når man stopper hånden ned i en m&ms pose og kun får røde slikstykker med op.

Det er jo netop, hvad der er på spil i alle udstillingens værker.

Vejledning ikke vildledning, tak!
En større fokus på serendipitet-princippet i handoutet eller på væggen, ville helt klart have givet Truth or Dare et løft.