Liv Schulman – intet er entydigt

Den argentinske kunstner Liv Schulman har, lige så længe hun kan huske, været fascineret af måden, hvorpå vi mennesker fortæller hinanden historier. Derfor er et af grundelementerne i hendes kunstneriske praksis at udforske sprogets funktion, mangler og effektivitet.

The main resources of my work deal with an exhaustive use of language and translation through the instrumental use of a body. [i]

Liv Schulman er født i Argentina, men er i dag bosat i Paris. Udover Argentina har hun studeret i England og senest på The National School of Fine Arts i Lyon, Frankrig. På den baggrund er det heller ikke overraskende, at netop sproget er et af de gennemgåede emner, der har optaget Liv Schulman, hvilket hun undersøger gennem adskillige medier såsom performance, bøger, teaterforestillinger og film. Det, der kendetegner hendes værker, er brugen af forskelligartede gentagelser af ord, billeder og handlinger, som hun forskyder og vrider den oprindelige mening ud af. På den måde udfordrer hun det menneskelige behov for at kunne kontrollere sproget og dets betydning.

L’Obstruction
Sproget er netop det centrale i Liv Schulmans videoværk L’Obstruction. Et videoværk, der blev skabt specielt til en udstilling af samme navn på SixtyEight Art Institute, og som blev kurateret af Céline Kopp, direktør for og kurator af Triangle France.

Liv Schulman har både skrevet teksten og inviteret den franske kunstner Jean-Charles de Quillacq til at spille hovedkarakteren i L’Obstruction. Som beskuer undrer man sig over, om kunstneren Jean-Charles de Quillacq adskiller sig helt fra den karakter han spiller – eller ej? Ikke mindst fordi Jean-Charles de Quillacqs egen kunstneriske praksis benytter sig af en form for akavet æstetik, som også Liv Schulman dyrker i L’Obstruction.

Hvad end er tilfældet, så befinder karakteren i L’Obstruction sig i en sproglig såvel som fysisk blokering, idet han skal udføre en offentlig tale. Stående under en kopi af den guddommelige Davids skulpturs kønsorgan, er han fra begyndelsen placeret i en komisk og magtesløs situation. Omringet af byens kaotiske støj og skiftevis stirrende og tavse beskuere, gør hans forsøg på at få sproget frem og at få det til at give mening, umuligt. Med sin svedende krop, stammende stemme og konstant gnidende hænder i sine øjne gør karakteren os bevidste om sit manglende fokus. Det tydeliggøres, hvordan menneskets kropssprog ofte modsiger det, vi siger, og dermed både er et kontrollerbart men også et ukontrollerbart instrument. De forskellige beskueres fysiske tilstedeværelser får gradvis temperaturen til at stige, og hans nærmest paranoide tilstand forstærkes. I takt med dette bliver talen mere og mere usammenhængende, og tilbage er fragmenterede sætninger omhandlende arbejdsvilkår, økonomi og politik, der for længst har mistet deres gennemslagskraft.

Liv Schulman sætter med videoværket fokus på den angst, vi som mennesker kan opleve, når vi udsættes for omverdenens pressende forventninger, og hvordan dette kan resultere i, at vi helt mister evnen til at få sproget til at give mening og dermed også os selv.

The Empathy – performance på Statens Museum for Kunst.

Things look alike sometimes. [ii] – Liv Schulman

I forlængelse af Liv Schulmans udstilling på SixtyEight Art Institute deltog hun i seminariet Cut the Gap på Statens Museum for Kunst. Et seminarium, der havde til formål at sætte fokus på feministiske praksisser i kunsten.

I 21 minutter fremførte hun performanceværket The Empathy, der udelukkende bestod af hende selv som performativ figur. Liv Schulman viste, hvordan hun udforsker sproget ved hele tiden at forskyde, opløse og gendanne det på ny. Det stod klart, at sprogets betydning ikke er entydig, og at det var Liv Schulmans hensigt at gøre beskueren bevidst om, at mennesket hele tiden selv konstruerer og rekonstruerer virkeligheden gennem sproget. Fx fortæller Liv Schulman således:

When Christopher Columbus arrived to the Americas, the indigenous just couldn’t see the boats. [iii]

Med denne sætning påpeger hun problematikkerne ved den eurocentriske historieskrivning, der har konstrueret virkeligheden udelukkende ud fra det hvide folks perspektiv, og dermed har fastlåst tid, sted og forståelse af andre.

En fortælleteknik, hun bruger gennem hele sin performance, idet hun sammenblander historier, billeder og ord, så de pludselig får tillagt anden betydning. Fx fik ordet FIMO flere betydninger. Først og fremmest var det fysisk tilstede i form af to FIMO (kemisk modellervoks) beklædte skulpturer, som stod placeret på hver side af Liv Schulman. Derefter transformerede det sig gennem fortællingen til at blive til Fear In Missing Out, sammenlignelig med FOMO – Fear Of Missing Out, der som bekendt betyder angsten for at gå glip af nyhedsstrømmen fra de sociale medier. Liv Schulman får på den måde gjort beskueren opmærksom på, at intet har en fast struktur, idet ord og sætninger konstant kan afbrydes og genopstår i en anden form og betydning. På den måde forskydes beskuerens forudfattede logik også, og vi udfordres i den sproglige tænkning.

Alt_Cph og Infinite Bet
Liv Schulman har for nyligt deltaget i dette års Alt_Cph 2018 (Københavns alternative kunstmesse), hvor hun præsenterede performanceforedraget Formal Economy. En performance, der tog udgangspunkt i en række skulpturer, som hun havde skabt i løbet af Alt_Cph, og dertil skulle ses som abstrakte rester og symboler på det globale produktionsoverskud. Formålet var at sætte fokus på, hvordan markedsøkonomien påvirker vores individuelle økonomi, idet mennesker bliver påvirket til at forbruge gennem de følelser markedsføring af produkter kan fremprovokere. Liv Schulman ønskede med sin performance at fortælle om, hvordan vi kan gentænke udbud og efterspørgsel ved at komme med alternative måder at tale om økonomi på.

Under Alt_Cph 2018 blev Liv Schulmans nyeste publication Infinite Bet også lanceret. Den er blevet til i samarbejde med SixtyEights uafhængige forlag, Really Simple Syndication Press (RSS), som også har stået for publiceringen.

Infinite Bet indeholder blandt andet et interview med den franske komiker og filminstruktør Bettina Atala om brugen af humor, en dialog mellem en gruppe casinocroupierer, og manuskriptet fra L’Obstruction. Alt sammen en del af Liv Schulmans kunstneriske research om, hvordan man gennem forskellige tilgange kan kaste lys på forholdet mellem økonomi, subjektivitet og begær. På den måde kunne hendes performance under Alt_Cph ses som en åben forlængelse af Infinite Bet, idet gentænkning af økonomiske koncepter ligeledes var omdrejningspunktet.

Liv Schulman er netop, samtidig med at denne artikel bliver publiceret, blevet nomineret til Fondation d’entreprise Ricards pris. Denne pris er først og fremmest en af Frankrigs mest prestigefyldte priser at være nomineret til, og dernæst giver den unge kunstnere mulighed for at etablere sig og gøre karriere både på den nationale og internationale kunstscene.