Lokale helte på nyt udstillingssted

Fælles for kunstnerne på Local Heroes er relationen til det jyske. Kunstnerne er enten bosiddende, født eller opvokset i Jylland. Desuden har hver kunstner inviteret en gæst med, som bor i – eller arbejder i relation til – provinsen. Det er blevet til en udstilling på tværs af generationer og landegrænser; nogle er nyuddannede fra kunstakademier i ind- eller udland, mens andre er etablerede navne på kunstscenen.

Med præsentationen af 25 individuelle udtryk og motivverdener i ét udstillingsrum får denne udstilling karakter af en kalejdoskopisk rodebutik.

Jagten på det naturlige og det oprindelige
Dog lader enkelte værker sig udskille, som for eksempel nyuddannede Anna Baks værk In the woods. Værket består af en træstamme hængende fra loftet i to reb. Under stammen er indridset et citat af den amerikanske forfatter og filosof Ralph Waldo Emerson: “In the woods we return to reason and faith”.

Men citatet kan kun læses gennem et spejl i gulvet. På den måde gør kunstneren os opmærksom på, at Emersons romantiske tro på, at mennesket kan opnå en åbenbaring ved at leve isoleret i naturen, kun er en illusion.

Samtidig kan værket også læses som en kritisk kommentar til vor tids natursyn, som med slow-kulturen igen idealiseres og romantiseres – blandt andet i programmer som Bonderøven og Friland, hvor et isoleret liv med selvforsyning er udtryk for et mere sandt liv i pagt med naturen.

Udkanten i broderi og strik
Som sådan er det intet tema på udstillingen, men alligevel forholder nogle værker sig til udkantsproblematikken, og det gør de med lige dele humor og alvor. Som for eksempel Thomas Wolsings værk Kollapset hus, hvor en forfalden gård gengives i et stramajbroderi – et medie som normalt associeres med motiver af ren landidyl som bindingsværkhuse og brølende kronhjorte.

Også Karen Havskov Jensen har valgt et utraditionelt medie, der har sine rødder i den landlige kultur. Værket Mønsterbrug I-II er en strikket kopi af en moderne svinefarm, der har ekspanderet, og hvor den gamle gård er hængt til tørre på en tørresnor i den ene kasse.

At føle sig udenfor
I videoværket Skumring, som foregår ved Istanbuls kyststrækning, bliver vi sammen med kunstneren Sonja Lillebæk Christensen vidne til en scene, hvor en mand med en pose i hånden stiger ombord på en lille båd, som sejler væk i skumringen ud mod større skibe i horisonten. Vi får fornemmelsen af at have været vidne til noget betydningsfuldt. Men hvad? Som uindviede står vi uvidende over for det sete, som kun de lokale forstår.

På glimrende vis fortælles en historie om at føle sig fremmed og udenforstående i mødet med nye kulturer og skikke.

En interessant, men rodet affære
Nogle af værkerne benytter sig af materialer, fortællinger eller æstetiske udtryk, som knytter an til noget lokalt eller til udkantsproblematikken, men der er intet overordnet tema på udstillingen, og mange af kunstnerne adresserer da heller det fælles ophav eller udkanstproblematikken.

Derfor indgår værkerne ikke i dialog eller konfrontation med hinanden, hvilket ellers kunne have givet et interessant perspektiv. Det ville forklare, hvorfor kunstnerne alle skal have en relation til Jylland eller provinsen, men idéen er velsagtens opstået, fordi Kunstpavillonen er beliggende i den lille by Videbæk i Vestjylland.

Som sagt rummer udstillingen mange flere værker end de her nævnte, og især yngre kræfter, som for eksempel Anna Bak og Jens Ardal formår at levere originale og gennemtænkte værker.

Alt i alt nogle interessante værker fra et udstillingssted, som tør sætte en ny dagsorden for kunsten i det vestjyske. Med Vestjyllands Kunstpavillon har området i hvert fald fået et spændende udstillingssted, som rent arkitektonisk også er et besøg værd.