Lydens mange ansigter

På Museet For Samtidskunst præsenteres for tiden en udstilling med lydkunst lavet af ni japanske kunstnere og kunstnergrupper. Ikke tidligere i Danmark har en udstilling på samme måde koncentreret sig om den japanske lydkunstscene.

Udstillingens værker er præget af innovative og undersøgende tilgange til lyden som kunstart, og er tæt forbundet til fysikkens og matematikkens verden. Det gør udstillingen til en disciplin i fordybelse og tålmodighed.

Lydens kartografi
I mødet med de udstillede værker tvinges den besøgende til igen og igen at abstrahere fra en opfattelse af lyd som noget der skal høres. Faktisk er der ikke meget at lytte til i flere af værkerne.

Samtidig er der dog masser af lyd i udstillingen – bare ikke kun af den art, der kan høres. Lyden er konstant til stede i det fysiske rum mellem publikum og værker, og vikler sig som et net af svingninger mellem rummenes inventar.

Skal lyd høres?
Dette spørgsmål står central i Jio Shimizus værk HZ (2011), der arbejder med flere af lydens mange skikkelser. Lavfrekvente lydbølger formes af det omgivende rum i faste systemer og strukturer.

To sinustoners bevægelser projekteres med grønt laserlys op på væggen i det mørklagte museumsrum, og skaber visualiserede aftegninger af lydens bevægelse i rummet. Det lysende mønster peger på, at lyd er andet og mere end det man hører.

Med HZ har Shimizu skabt et af udstillingens mest umiddelbare og sanselige værker. Her kan publikum frit gå i dialog med lyd, lys og det omgivende rum, uden på forhånd at have nærlæst de tekniske omstændigheder for værket.

HZ er et imødekommende værk, og det er befriende at kunstneren her lader lyden være direkte og kropslig. Der er ingen mellemled – blot kroppen, rummet og lyden.  

Planternes stemme
At lyd er andet og mere end det man hører, er også omdrejningspunktet for Yuji Doganes undersøgelse af planternes ”skjulte” stemmer. I værket Ecological Plantron (2011) måler han, ved hjælp af et bioelektrisk interface, ændringer i planternes spændinger. Spændinger, der via avanceret udstyr omsættes til lyd og forstærkes så de kan høres. Lyd, der for det menneskelige øre ellers ikke kunne høres.

Med en opstilling, der mere ligner et biologieksperiment i en gymnasieklasse end en lydinstallation, kommenterer Yuji Dogane på menneskets påvirkning af og indgriben i naturens miljø- og økosystemer. I menneskets samspil med naturen påvirkes lukkede systemer, uanset om det er vores hensigt overlagt at påvirke eller ej.

I Doganes planteinstallation er man som publikum sat udenfor, med mindre man konstant er opmærksom på den makrobiologiske agenda. Der er ingen forklaringer der kommer af sig selv. Hvis et værk holdes i live af sit publikum, er Ecological Plantron truet. Men Doganes\’ bidrag til udstillingen er både interessant og beundringsværdigt.

Optagelser af himlen
I Atsushi Nishijimas Sky Fishing – Sound Kite Project (2005) undersøges ”det at lytte” som en fortolkning og en kreativ proces i sig selv. Ved hjælp af en påhæftet mikrofon optages den rene reallyd fra en drage der svæver i luften. Lyden behandles via effektpedaler inden den sendes ud af en forstærker. Seancen er foreviget på en videooptagelse.

Ud fra princippet om ”less is more” arbejder Atsushi Nishijimas med en minimalistisk indgang til lyden som den umiddelbart fremtræder. Menneskets opfattelse af lyd er altid en fortolkende handling.

I relation til Atsushi Nishijimas reallydsoptagelser, arbejder Toshiya Tsunoda med, hvad han kalder ”field recording”. I værket Composition for Maguchi Bay (2011) opfanges minimale vibrationer fra statiske miljøer og gengives på fire højtalere.   

Her, som i Doganes planteinstallation, arbejdes der med lyden som fysik og som et redskab for at undersøge biogeografiske processer. Her er ikke blot tale om planternes ”skjulte” stemmer, men om selve naturens ”skjulte” stemme.

Lyd som videnskab
Fælles for hovedparten af de udstillede værker er den videnskabelige vinkel på arbejdet med lyd. Hvad enten der er tale om forfinet teknologi eller organiske processer, er udfaldet altid resultatet af en fysisk reaktion.

Lyden er jo noget af det mest naturlige vi kan forestille os, og samtidig er dens fysiske og biologiske liv en kompliceret videnskabelig størrelse.

Det konsekvente fokus på lyd som videnskab er både udstillingens styrke og svaghed. Det kan virke ekskluderende, men er også fandens interessant.