LYDKUNST #10: CYBORG – Nanna Lysholt Hansen på Kulstof 15

Højgravide robotter, feministisk sci-fi og medierede stemmer. I dette 10. afsnit af kunsten.nu’s podcast-serie om lydkunst skal du møde video- og performancekunstner Nanna Lysholt Hansen.

Nanna Lysholt Hansen: Dear Daughter / Organic Cyborg Stories (After Donna Haraway) #1, 2013.

Højgravide robotter, feministisk sci-fi og medierede stemmer. I dette 10. afsnit af kunsten.nu’s podcast-serie om lydkunst skal du møde video- og performancekunstner Nanna Lysholt Hansen.

I denne podcast skal du høre Nanna Lysholt Hansen fortælle om sit performanceprojekt “Dear Daughter”, som hun skal opføre i to versioner i den kommende weekends performance-festival Kulstof 15 i Aalborg. Lyt til podcast her.

Du vil desuden møde ph.d.-studerende Stina Hasse, som forsker i menneskers interaktion med robotter ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, og blive klogere på, hvordan en tekst skrevet i midten af 80erne bliver aktualiseret i mødet med en kunstner som Nanna Lysholt Hansen.

Performancekraft
Festivalen kurateres af liveart.dk i samarbejde med Teater Nordkraft og Kunsthal Nord og finder sted på det tidligere kul- og kraftvarmeværk Nordkraft fra den 13.-15. november.

Foruden Nanna Lysholt Hansen optræder en række veletablerede, danske performancekunstnere som Sophie Dupont, Line Karlström, Olof Olsson og Jessie Kleemann, samt den legendariske internationale Black Market International, som for første gang gæster Danmark. Ud over de mange performative indslag indgår også diskussioner mellem både kunstnere og publikum. Læs mere om festivalen her.


Fakta

Festival

Kulstof 15 – Festival for Performance

13 nov 2015 15 nov 2015

Jürgen Fritz, Roi Vaara, Marco Teubner, Elvira Santamaria, Jacques van Poppel, Boris Nieslony, Helge Meyer, Alastair MacLennan, Wen Lee, Myriam Laplante, Værkstedet Værst, Jessie Kleemann, Line Skywalker Karlström, Nanna Lysholt Hansen, Sophie Dupont, Olof Olsson

Nordkraft Se kort og tider

Fakta

Nanna Lysholt Hansen (f. 1980) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2011. Hun arbejder med både lyd, foto, skulptur og performance i sine undersøgelser af kroppens tilstedeværelse i rum og dens forbindelse til ting og genstandes statiske objektivitet. Gennem sine kunstneriske eksperimenter undersøger hun med sin krop hvordan vi forholder os til de rum, der omgiver os, og hvordan kan vi dele rum og territorier og udveksle kropslige erfaringer. Nanna Lysholt Hansen er en del af det kunstnerdrevne udstilingssted NLH Space, der ligger i en stuelejlighed på Vesterbro. VÆRKER i dette afsnit: Dear Daughter / Organic Cyborg Stories (After Donna Haraway) #1 17 minutes live performance. Opført under performance event Ghost & Alter Egos, kurateret af Jane Jin Kaisen & Guston Sondin-Kung ved Itenerant_sends_for_itenerant Studio, Copenhagen, 2013 Dear Daughter / Organic Cyborg Stories (After Donna Haraway) #2 17 minutes audio playback. Opført under performance event Show & Tell, kurateret af Judith Schwarzbart & Sanne Krogh Groth, Kunsthal Charlottenborg, Copenhagen, 2013

Dear Daughter / Organic Cyborg Stories (After Donna Haraway) #1 16 minutes HD video with sound. Opføres som audio video installation, 16 min. loop, på performance festival Kulstof 15, kurateret af liveart.dk på Nordkraft, Aalborg, 2015
Dear Daughter / Motherboard Theories of Evolution (w/ Braidotti, Plant et aliae) #1,2,3 23 minutes live performance repeated with difference over three evenings. Opført under performance event Contingency of the Now #1, kurateret af Rie Hovmann Rasmussen, NLHspace, Copenhagen, 2014 http://contingencyofthenow.com/
Dear Daughter / Motherboard Theories of Evolution (w/ Braidotti, Plant et aliae) #6 Opføres live på performance festival Kulstof 15, kurateret af liveart.dk på Nordkraft, Aalborg, 2015
Links til værker: https://vimeo.com/103058231 https://vimeo.com/99459918 Podcasten er blevet til i samarbejde med kunsten.nu og med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponistforening og KODA's kulturelle midler.