LYDKUNST #38: Dansende kraner og hypnotiske rejser for det indre øje

I dette afsnit af LYDKUNST kan du høre om lydkunst som meditationsseancer, attitudefyldt tekstoplæsning og kraner der danser ballet, når du kommer med til Borealis festival i Bergen.

things that SHINE and THINGS that are DARK, tekst af Joachim Koesters, oplæst af hypnoseterapeut Shauna Cummins, musik af Craig Wells. Bergen Kunsthall, 2018. Foto: Xin Li / Borealis

I dette afsnit af LYDKUNST kan du høre om lydkunst som meditationsseancer, attitudefyldt tekstoplæsning og kraner der danser ballet, når du kommer med til Borealis festival i Bergen.

I dette afsnit af LYDKUNST kan du høre om lydkunst som meditationsseancer, attitudefyldt tekstoplæsning og kraner der danser ballet, når du kommer med til Borealis festival i Bergen.

Den norske by Bergen ligger smukt omkranset af fjelde og fjord, og er især kendt for at være aldeles regnfuld. Hvert år, i det allerspædeste forår, indtages byen af festivalen Borealis, en festival for eksperimenterende musik, som i år præsenterede alt fra nyskrevne operaer om Beyonce, progressiv klubmusik, nyfortolkninger af kammermusik, et feministisk diskussionsforum og meget mere.

Sue Tompkins opfører St St Steadicam high i sin udstilling i Lydgalleriet, Bergen, 2018. Foto: Thor Brødreskift / Borealis

I dette afsnit af LYDKUNST rapporterer Line Møller Lauritsen fra Bergen og Borealis. Her møder hun den danske kunstner Joachim Koester, som under festivalen inviterede på en meditativ, hypnotisk rejse for det indre øje. Hun møder den amerikanske komponist Natacha Diels, som fortæller om sit helt nye værk til dansende kraner, som hun håber understreger betydningen af ‘…doing useless beautyful things…’.

Joachim Koester: Bringing Something Back, Bergen Kunsthall, installationview, 2018. Foto: Thor Brødreskift

Du kan også høre festivalens kunstneriske leder, Peter Meanwell, fortælle om hvordan han ønsker festivalen skal afspejle sin egen pladesamling, hvori der ikke findes noget hierarki mellem forskellige lyd- og musikgenre.

Og så kommer du med til en charmerende tekstoplæsning i Bergens unikke Lydgalleriet.

Papillon and the Dancing Cranes af komponist Natacha Diels, opført af Ensemble Pamplemousse og den norske percussion trio Pinquins. Bergen, 2018. Foto: Xin Li / Borealis

God fornøjelse!

Fakta

Borealis Festival http://www.borealisfestival.no/

Bergen Kunsthal http://www.kunsthall.no/

Lydgalleriet http://www.lydgalleriet.no/

Og hvis nogle skulle få lyst til at prøve en af Joachim Koesters meditationer, så ligger der en tilgængelig her: https://soundcloud.com/abandoned-futures/department-of-abandoned-futures

Joachim Koester (f. 1962) er en af 90’er-generationens mest betydningsfylde kunstnere. Hans kunstneriske praksis har gennem alle årene været fokuseret omkring, hvordan historien og dermed vi selv konstruerer rumdannelser og hvilken betydning de afsætter. De tidlige værker fra 90’erne, der er mere ekstroverte, reflekterer dels det offentlige rum, men også hvordan gallerirummet og hele udstillingskonteksten er en kulturel konstruktion. Koesters senere værker har udfoldet sig i en mere introvert optik. Fokus har rettet sig mod kroppen og vores mentale rum og overskridelsen af det normale. Koester har udstillet hos Galleri Nicolai Wallner, på Dokumenta 97 og på Charlottenborg og har modtaget Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat.

Denne podcast er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond og Dansk Komponistforening/KODA's kulturelle midler. I LYDKUNST-redaktionen sidder Anne Niemann Clement og Rosa Marie Frang.