‘Man har sat priserne for højt’

Samtidskunsten ser ikke passivt til. Den behandler tendenser i samfundet kritisk, og stiller spørgsmålstegn ved de givne tendenser, normer, politiske bevægelser og kommercielle kræfter.

“Det er jo det gode ved kunsten, at den er en autonom spiller, der kan noget andet end pressen og det politiske system. Her kan man kommentere på og forske i det omkringliggende samfund,” forklarer Jesper Elg, der er indehaver af V1 Gallery og uddyber:

“Kunstnere er en slags forskere, der forsker i noget, vi ikke vidste var nødvendigt, at der blev forsket i.”

En autonom spiller?
Men kunsten er, om den vil det eller ej, også omgærdet af en masse kommercielle og økonomiske kræfter. Kræfter, der hele tiden stiller spørgsmålstegn ved dens evne til at bevæge sig frit og uafhængigt af markedskræfterne.

“Det er et paradoks, men vi lever i et ultra kapitalistisk samfund, og det kan vi ikke komme uden om. Det system er der dog en hel del kunstnere, som sætter spørgsmålstegn ved. Hele den måde vi har indrettet vores verden på, står til debat i kunsten,” understreger Jesper Elg.

Når kunsten bliver elitær
Kunstens samfundsdebatterende rolle kompromiteres med andre ord, når den bliver økonomisk elitær. Det er i følge galleristen ikke altid til at sige, hvor meget der skal til, og hvordan det sker? Men når det sker, så afskærer det en masse mennesker fra at være med. Og det er et problem, mener han.

“Jeg tror at gallerister, auktionshuse og andre med økonomiske interesser i det her system, har sat priserne for højt. Kunsten er et statussymbol, og det vil kunsten nok aldrig ryste af sig på grund af sin værdi som samlerobjekt. Når der kun er ét værk, bliver det også det ultimative trofæ. En måde at udtrykke sin unikke status på,” forklarer han.

Men han oplever som gallerist ofte etablerede kunstnere, der modarbejder denne kommercielle udvikling i kunstmarkedet:

“Der er flere og flere kunstnere, der tænker i de mere demokratiske formater som tryk og lithografier. Noget, der er tilgængeligt for alle, der har en interesse i kunsten.”

En demokratisk pligt?
Todd James, HuskMitNavn, Banksy, Søren Behncke, Barry McGee og Shepard Fairey er eksempler på bare nogle af de kunstnere Gallery V1 har tilknyttet fra ind- og udland, som anser det for deres kunstneriske pligt at producere værker til det offentlige rum, hvor den er gratis for alle.

“De er alle kunstnere, der konstant skaber kunst i begge rum, fordi de føler en form for demokratisk ansvar.

Mange af disse kunstnere laver derfor også billige værker (lithografier eller tryk, fx) i stort antal, der kan købes af alle. Her handler det om at komme ud til mange mennesker, og give så mange som muligt muligheden for at erhverve sig kunst,” forklarer Jesper Elg.

En samfundsværdi
Dette demokratiske ansvar, hænger for Jesper Elg sammen med den reelle værdi kunsten ofte får i det omkringligende samfund:

“Når kunsten er virkelig god, så er det fordi, den får mig til at tænke anderledes. Og det er virkelig vigtigt for et samfund som det danske, vel nærmest en spidskompetence, at vi formår at stille spørgsmålstegn ved det givne og kan anskue tingene på forskellige og nye måder.”

I hans øjne kan man sammenligne kunstnere med samfundsforskere, der forsker i noget, vi ikke vidste var nødvendigt, at der blev forsket i.

Statens Kunst-ansvar
Og denne kritiske mellemposition vil altid være afhængig af, hvor højt man værdsætter og prioriterer kunsten som samfund.

“Når vi taler om værdi i kunsten, så afspejler værdien, altid det samfund, der omkrandser kunsten. Og det afspejler altid en tid og har derfor også konstant ændret sig,” forklarer Jesper Elg og peger på nogle af de processer som fastsætter værdien herhjemme:

“Der er en række parametre, som er af betydning i denne sammnhæng: Omtalen en kunstner får, hvilke institutioner der repræsenterer en given kunstner, interessen fra publikum, medierne, samlerne, institutionerne – kendskabet til kunstneren. Men der er også mange udstillinger, der er skabt på grundlag af midler fra Statens Kunstråd, så det er klart, at det også influerer et helt værdisystem. Kunst er uhyre omkosteligt at producere, så derfor er sådanne organer også et stærkt parameter på en kunstscene som den danske,” understreger han.