Med farven ledes vi ind i hjertet af alle ting – Galleri DGV

2. december 2019

Udstillingen Med farven ledes vi ind i hjertet af alle ting på Galleri DGV præsenterer fire danske billedkunstnere: Ruth Campau, Anette Harboe Flensburg, Malene Landgreen og Kathrine Ærtebjerg. Selvom kunstnere er fælles om at finde inspiration i det 20. århundredes avantgade, så er de mest af alt markante individualister med hver deres tilgang til maleriets farver, lys og rum.

Kathrine Ærtebjerg: Bladene, blomsterne, bregnerne, 2017. Foto: Kirstine Mengel.

Udstillingen Med farven ledes vi ind i hjertet af alle ting på Galleri DGV præsenterer fire danske billedkunstnere: Ruth Campau, Anette Harboe Flensburg, Malene Landgreen og Kathrine Ærtebjerg. Selvom kunstnere er fælles om at finde inspiration i det 20. århundredes avantgade, så er de mest af alt markante individualister med hver deres tilgang til maleriets farver, lys og rum.

Udstillingen Med farven ledes vi ind i hjertet af alle ting på Galleri DGV præsenterer fire danske billedkunstnere: Ruth Campau, Anette Harboe Flensburg, Malene Landgreen og Kathrine Ærtebjerg. Selvom kunstnere er fælles om at finde inspiration i det 20. århundredes avantgade, så er de mest af alt markante individualister med hver deres tilgang til maleriets farver, lys og rum. Kathrine Ærtebjerg (f. 1969) arbejder både figurativt, symbolsk og abstrakt med mennesker, planter, dyr, landskaber og fabelvæsner. I skovens mørke ses oplyste sære former for nattevæsner og i dagslysets natur er der søde dyr, smukke blomster og urovækkende skygger. Ærtebjergs billeder fortæller med underfundige, poetiske og hemmelighedsfulde udtryk om menneskets livsvilkår i kærlighed, seksualitet, drømme og skaben – de fortæller om vores forhold til vores omverden fysisk såvel som psykisk.

Kathrine Ærtebjerg: To fisk, 2017. Foto: Kirstine Mengel.
Katrine Ærtebjerg: Lyset, Aftrykket, Forbindelsen, 2019. Foto: Kirstine Mengel.
Katrine Ærtebjerg: Lyset, Aftrykket, Forbindelsen, 2019. Foto: Kirstine Mengel.

I Anette Harboe Flensburgs (f. 1961) billeder er der masser af rum. Perspektiviske, lineære og lagvist afgrænsede rum, hvor farverne skifter fra de helt dybe toner over til de helt lyse. Der er ikke tale om rolige, perspektiviske rum set fra en enkelt vinkel. I stedet vandrer beskuerens blik rundt inde i de komplekse kompositioner, der næsten udgør en slags installation inden for billedrammen.

Anette Harboe Flensburg: Enchanting close to nothing crumbled paper II, 2018. Foto: Kirstine Mengel.
Anette Harboe Flensburg: Enchanting close to nothing. Crumbled paper II, 2018 og Enchanting close to nothing. Crumbled paper I, 2018. Foto: Kirstine Mengel.
Anette Harboe Flensburg: Enchanting close to nothing. Crumbled paper II, 2018, Enchanting close to nothing crumbled paper I, 2018 og Enchanting close to nothing, 2018. Foto: Kirstine Mengel.

Ruth Campau (f. 1955) har siden slutningen af 1990’erne arbejdet med materialer som akrylplader, metal, spejle, glas, væsker, træ og maling. Med sin egen teknik, der består af en lang stang med fastgjort pensel, maler hun stående de store acrylplader, der ligger på gulvet. Motiverne er ofte rækker af striber i vertikale eller horisontale formationer, der bliver til linjer med varierende mellemrum og forskellige farvetoner.

Ruth Campau: Fielding (yellow), 2019. Foto: Kirstine Mengel.
Ruth Campau: Sample (Gold), 2018. Foto: Kirstine Mengel.
Ruth Campau: Sample (ultramarin), 2018 og Diamond Dust (Black_purple), 2019. Foto: Kirstine Mengel.
Ruth Campau: Fielding (orange), 2019. Foto: Kirstine Mengel.
Ruth Campau: Diamond Dust (White), 2019, Sample (ultramarin), 2019 og Diamond Dust (Black/purple), 2018. Foto: Kirstine Mengel.
Ruth Campau: Untitled, 2016. Foto: Kirstine Mengel.

Malene Landgreen (f. 1962) debuterede i kølvandet på postmodernismen, hvor maleriet var blevet frisat fra modernismens strenge krav. Den ældre konkrete abstraktion er alligevel blevet hendes konstante dialogpartner. Landgreens tidlige billeder var ofte monokrone flader med “indbrud” af fritløbende organiske farver og denne dimension er stadig tilstede i hendes senere produktion, hvor farve og adskilte rum invaderes af dynamiske former i bevægelse.

Malene Landgreen: Thinking it over. Foto: Kirstine Mengel.
Malene Landgreen: Uden titel, 2019. Foto: Kirstine Mengel.
Malene Landgreen: All in the same boat, 2016. Foto: Kirstine Mengel.
Malene Landgreen: Thinking it over, 2017, Anette Harboe Flensburg: Enchanting close to nothing. Crumbled paper II, 2018 og Enchanting close to nothing. Crumbled paper I, 2018. Foto: Kirstine Mengel.

Kilde: Lene Burkard for Galleri DGV