Mennesket i konflikt

Da Nathalie Djurberg var kunststuderende, var hun ved atgive op – det gav ikke mening. Simpelthen. Først da hun forsøgte at formuleresin kunstneriske søgen i ler, blev der slået hul til de store spørgsmål, hungerne ville stille og formulere med sin kunst.

I dag åbner hendes første store seperatudstillingherhjemme på Gl. Strand under titlen SnakesKnows It’s Yoga med tre centrale videoværker, en mindre præsentation af tidligere værker og en række nye skuplturer.

Det søgende menneske
Hele udstillingen drejer sig omkring ‘transformationen’ som en menneskeligdrift – forsøget på at overskride den menneskelige tilstand og opnå en form forrenhed midt i al lortet.

“De forsøger alle at tage sig til et andet sted. Deforsøger at rive sig løs. Og jeg tror kunsten har det potentiale. Når jeg laverkunst, så er det også fordi jeg leder og følger en drift efter at vågneop,” forklarer Nathalie Djurberg.

Hans Berg, kæresten, sparringspartneren og komponisten til udstillingens lydsideuddyber:

“Vi har arbejdet med fem nøgleord: Maleri, mysticisme,jord, eksoticisme og oplysning. Fem forskellige stadier for at nå til enindsigt – eller måske slet ikke nå frem til noget overhovedet gennem deres opofrelse.”

Det er søgende mennesker, der er klar på at overskride deresegne og de vanlige grænser for at få en bid af noget større, om man så skaldyrke yoga med en slange eller snave med en frø, sælge sin sjæl til kirken eller give køb på sin krop.

Fra Venedig til Gl.Strand
Dette var en tematik, som allerede var til stede i de værker, som parretviste under Venedig Biennalen i 2009, hvor Nathalie Djurberg også modtogSølvløven for hendes udstilling The Experimentmed både en række videoværker om magt og korruption i et eventyrligt modelleretlandskab og med en stor og massiv, hule-agtig lydside.

Et af værkerne Greed (Grådighed) fra den udstilling vises også på Gl. Strand.

“Jeg kan ofte se hvordan nogle problemstillinger bliverved med at komme tilbage og aldrig bliver udtømte, måske fordi man ikke harfået løst det. Jeg tygger i det hele taget meget på ting,” indrømmerDjurberg.

Hvor The Experimenthandlede meget om magt, korruption og utopier, så handler denne udstilling ihendes øjne mere om nogle grundlæggende sprøgsmål, om hvordan mennesketforsøger at komme fra det laveste, skidt og lort, bræk og pis til en ophøjet ogren sindstilstand – fra et mørkt dyb til en form for renhed.

“Det er generelt for mine værker, at de skildrermennesker, der søger og ofte farer vild i deres søgen. Det synes så svært formennesket at stille sig tilfreds, og for mig findes disse eksempler både hos enstatsmagt og en helt almindelig familie. Ved at skildre forhold omkring magt ogsex kan man pege på noget meget interessant, fordi det er såfundamentalt,” forklarer Djurberg.

Barnlig alvor
Ligesom det er lettere at se på en animation, der handler om noget megetalvorligt, så er det også lettere at lave et animeret værk om noget meget alvorligt, hvis man spørger Djurberg:

“Når man bruger det barnlige, komiske og groteske, såkan man lettere lære sig at håndtere noget, der er hårdt. Det bliverafdramatiseret.” Hun uddyber:

“Mit mål er at man kan kigge på værkerne udenforudindtagede filtre og ideer og nå frem til at snakke om det, der er detvigtige. Og jeg tror, det var der det hele begyndte for mig med animation.”

Da Nathalie Djurberg først fik fundet en måde at formulere og udtrykke sig på i slutningen af sin tid på Malmö Kunstakademi i starten af 00’erne, så blev det ret eksplosivt, og hun havde meget,hun pludselig ville udtrykke.

I konfrontation medvirkeligheden
Og helt fra starten var det netop disse tunge og fundamentale spørgsmål, der optoghende. Det at opdage seksualiteten og hele den måde vi opfatter virkelighedenpå.

“I starten plejede jeg at sige, at jeg lavede kunst,fordi jeg ikke forstod virkeligheden, men i realiteten handlede det sikkertbare om, at jeg var så bange for virkeligheden, at jeg ikke turde være i den.Og derfor tror jeg også, at jeg hele tiden har arbejdet med det, der føltesmeget svært: Magtpositioner i store og små forhold, politiske forhold, og détikke at føle sig tilknyttet noget eller nogen,” siger hun og fortsætter:

“Det har hele tiden handlet om, hvordan det er muligt formig at formulere noget, der er svært. Og dér er animationen en lettere vej tildet at snakke om sådan nogle emner. Og jeg har nok lettere og lettere ved at forholdemig til virkeligheden nu,” erkender Djurberg med et søgende smil.

Den grimme vej tilskønheden
I hendes egne øjne er hun meget enten eller – og hele tiden lidt overgrænsen. Når det er godt, så bliver det næsten for godt – på grænsen til detmaniske, og omvendt.

“Men det handler også om, at ved at vise noget rigtigondt og grimt, så kan du samtidig vise noget fantastisk smukt. Og det finderman først i mødet med kontrasten. Hvis man vover at kigge på det, som er rigtiggrimt og ubehageligt, så kommer man også nærmere det, som er rigtig smukt, trorjeg.” Og partneren nikker.

Og det er vel det man kan kalde ‘et bra slut’.