Messe-weekend i København
I weekenden fra d. 29. august og 1. september bliver København igen omdrejningspunkt for efterårets store kunstmesser. Det drejer sig dels om allerede veletablerede CHART, der åbner d. 30. august, og den nye, digitalt orienterede messe Enter Art Fair, der åbner d 29. Messerne præsenterer et bredt udvalg af nordisk samtidskunst, og byder på både udstillinger, performances, talks, koncerter, filmvisninger – og Virtual Reality.

I weekenden fra d. 29. august og 1. september bliver København igen omdrejningspunkt for efterårets store kunstmesser. Det drejer sig dels om allerede veletablerede CHART, der åbner d. 30. august, og den nye, digitalt orienterede messe Enter Art Fair, der åbner d 29. Messerne præsenterer et bredt udvalg af nordisk samtidskunst, og byder på både udstillinger, performances, talks, koncerter, filmvisninger – og Virtual Reality.
info
I den kommende weekend bliver København igen omdrejningspunkt for efterårets store kunstmesser. Det drejer sig dels om allerede veletablerede CHART og den nye, digitalt orienterede messe Enter Art Fair. Messerne præsenterer et bredt udvalg af nordisk samtidskunst, og byder på både udstillinger, performances, talks, koncerter, filmvisninger – og Virtual Reality.
CHART, der åbner 30 august, er centrum for Nordens kunst- og designscene og inviterer gallerier, kunstnere, designere, arkitekter, samlere, kuratorer og og kunst- og designinteresserede i alle aldre til tre dage med fokus på kunstnerisk praksis. Udover samtidskunstmessen på Charlottenborg, hvor 29 gallerier har stande, og designmessen på Den Frie tilbyder CHART en række udstillinger, performances, talks, koncerter og filmvisninger.
I år er CHARTs talkprogram særligt fokuseret på at give kunstnerne ordet og komme bag den kunstneriske proces. Fokus vil være på det proces- og værknære, når der gives plads til at ’nørde igennem’ og gå i dybden med de refleksioner, materialer og metoder, der driver den kunstneriske proces. Til at moderere talkprogrammet har CHART desuden har allieret sig med en en række internationalt anerkendte fagfolk.
‘Blå Time’ har været en tilbagevendende filmklub på Kunsthal Charlottenborg skabt af kunstnerne Emma Rosenzweig (DK) og Albert Grøndahl (DK). Under CHART har filmklubbens sidste fire film premiere, hvorefter alle 16 film skabt af en heterogen gruppe af internationale samtidskunstnere vises i fortløbende loops på ca. 2,5 time.
I samarbejde med det mexicanske museum Museo Tamayo viser CHART den første Nordiske udstilling af den portugisiske kunstner Alexandre Estrela. Udstillingen All and Everything er skabt i tæt samarbejde med Den Frie, hvor den vil blive udstillet i underetagen frem til 17. november.
Endelig kan CHART i år præsentere en uropførelse: Josephine Philip og Hannah Schneider er begge kendt fra populærmusikkens verden. Under CHART 2019 uropfører de værket Soil Water Sun, hvor de, med en ny korkompostion for otte kvindestemmer og et vækstlaboratorie udviklet i samarbejde med Poppykalas, har skabt en sanselig totalinstallation.
Digital kunstmesse med fokus på Virtual Reality
På Refshaleøen slår den nye kunstmesse Enter Art Fair dørene op d. 29. august. Enter Art Fair er på den ene side en traditionel fysisk messe med 31 gallerier repræsenteret, men som noget unikt og nyt er messen også repræsenteret i en virtuel 3D-version, således at gæster og gallerier fra hele verden kan deltage online via Virtual Reality. Selve messen finder sted i et gigantisk telt, mens den virtuelle version af messen tilgås via messens hjemmeside.
Overskriften for årets festival er An Endless ‘Present’, og udstillingen reflekterer over betydningen af “Det virtuelle”, dets betydning for fremtiden samt det virtuelles evne til at forbinde mennesker og ideer, steder, tidsligheder og kunst. De inviterede kunstnere præsenterer således eksperimentelle live-formater, der udfolder sig i mange dimensioner.
På Enter Art Fair kan man, ud over de udstillende kunstnere, opleve et talk program med blandt andre Jeanette Ehlers og Helene Nymann, samt performances med Michael Portnoy, Christian Lemmertz og Lars Top Galia i samarbejde med messens nabo Copenhagen Contemporary,
Kilder: CHART & Enter Art Fair