Mexicanske dæmoner i det vestjyske

Holstebro Kunstmuseum er for nylig blevet udvidet, og man kan roligt sætte en hel eftermiddag af til et besøg, for der er meget at se. Med den mexicanske udstilling viser museet sin placering som et sted for både samtidskunst og kulturhistorie.

Udstillingens titel Mexicanske dæmoner og dansende skeletter peger netop i retning af et ståsted mellem kulturformidling og samtidskunst. Der er tale om både en præsentation af to kunstnere, men også af mexicansk kultur.

Damer og dæmoner
Dialogen mellem de to kunstnere, Posada og Dr. Lakra, er en dans med døden og en svælgen i det forbudte. Hvor dansk dødelighed betragtes som tabu, er der i den sydamerikanske kultur en åbenhed og dyrkelse af døden, som begge kunstnere dykker ind i.

Sidelæns ind i den hvide kube
Posada (1852-1913) var håndværker: en grafiker og illustrator, som ikke i sin egen tid havde kontakt med kunstscenen, men som i høj grad arbejdede for dem, som ville betale for hans litografier, træsnit og reliefætsninger.

Dr. Lakra (1972-) kommer godt nok ud af en kunstnerfamilie, men startede sin egen billedpraksis som tatovør. Fælles for de to er altså en praksis, der ikke startede i det hvide kunstrum.

I Posadas værker, som primært består af illustrationer til flyveblade og bøger, finder vi dæmoner og skeletter – men også nogle overraskende illustrationer af såkaldte ”skrækkelige hændelser”, så som en tegning af siamesiske tvillinger og en dame med et ansigt på bagdelen.

Dr. Lakra arbejder ofte på eksisterende billeder; vintage bogomslag og erotica, ligesom et enkelt tysk kunsthistorisk værk er kommet under behandling. I disse værker har blandt andet 60’er pinup-piger fået nye venner i skeletter, slanger og dæmoner, ligesom de har også fået nye vaner – de ryger, er tatoverede (og prutter). Derudover har han siden 2009 arbejdet med murmalerier, som også er en del af udstillingen i Holstebro.

Mangler på den kvindelige krop
I et af udstillingens hovedrum kan ses direkte visuelle paralleller i de to kunstneres motivverdener, og her kan man med fordel holde øjnene åbne. Læg særligt mærke til de tyske tekster på billeder, Dr. Lakra har approprieret, hvor et enkelt citat lyder: ”Blandt de mindre mangler på denne kvindelige krop er fedtophobning i halsområdet mest slående”. I lyset af Dr. Lakras egne modifikationer og de omgivende Posada-værker, virker kommentarerne som absurde udvidelser af billedelementerne.

I de år, der ligger imellem Posada og Dr. Lakra, ligger massemediernes udbredelse og den seksuelle frigørelse, og det trækker spor i værkerne. Begge kunstnere visualiserer seksuelle, tabuiserde tanker – men med udgangspunkt i hver sin mediekultur. Posada ved at illustrere flyveblade og Dr. Lakra ved at indoptage popkultur i sin praksis.

Posadas indflydelse på mexicansk billedhistorie er en historie om oprør og kulturel selvbevidsthed, og mange vil fra årene imellem kende kunstnere som Diego Rivera, Gabriel Orozco og Damián Ortega – kunstnere, som også har ydet indflydelse på Dr. Lakra.

En udstilling til de bredt favnende
Holstebro Kunstmuseum er kendetegnet ved at have en meget stor samling verdenskunst, som man forvalter ud fra en grundsats om at betragte kunst og kunsthåndværk som udtryk for et universelt behov, hvori samtidskunsten også har sin plads blandt både afrikanske masker og dansk kunsthåndværk.

Omkring udstillingen af Dr. Lakra og Posada er der da også udvalgt værker af blandt andre Sonja Ferlov Mancoba og enkelte masker og skulpturer, som skal sætte et bredere kulturelt perspektiv på værkerne.

Udstillingen omgives derudover også af både en fotoudstilling om den mexicanske dødshelgeninde La Santa Muerte, værker af Martin Erik Andersen og i kælderen af Pipaluk Lakes arbejder i glas og John Olsens nyrestaurerede Undrekammer.

Om end turen kan blive lidt ujævn igennem både etnografiske effekter, kunsthåndværk, mexicansk dødekultur og dansk samtidskunst, så er det alligevel anbefalelsesværdigt at gå hele turen og skabe egne forbindelser.

Det er ikke en let øvelse, kunsthistoriker Mette Haakonsen og Holstebro Kunstmuseum har kastet sig ud i med Mexicanske dæmoner og dansende skeletter, for hvor slutter kunstrummet og hvor begynder kulturformidlingen?

Svaret kan man selv søge efter blandt skeletterne, undrekamrene, fotografierne og de etnografiske genstande indtil 6. januar 2013.

SE FLERE BILLEDER HER