Misforståelsens kunst

Med front mod indgangen til det kunstnerdrevne udstillingssted 68 Art Space på Prags Boulevard, og med jævn afstand mellem hinanden står fem menneskehøje, sort/hvide skikkelser og minder om efterladte kostumer fra en surrealistisk teaterkulisse. Foran hver enkel figur tårner en lille stabel A3 ark sig op, hvorpå der med skrivemaskine er nedfældet forskellige meningsløse sætninger.

En af dem lyder: ”Gobo. We’ve uh… We’ve uh… Just a moment. Adjust lavalier!”

Det er de britiske kunstnere Sam Derounian og Douglas Morland, der står bag den kryptiske iscenesættelse. Kunsten.nu mødte dem til en snak om konceptet bag udstillingen med den teatralske titel, Cut/Prompt.

Udveksling af information
Cut/Prompt er resultatet af et års udveksling af information mellem de to kunstnere, der indledte deres samarbejde på baggrund af en fælles interesse for det skrevne og visuelle sprogs kommunikative potentialer og begrænsninger.

Da de var bosat i henholdsvis København og Glasgow fik de ideen til at basere deres samarbejde på nutidens mest anvendte og let tilgængelige kommunikationsformer, nemlig mailkorrespondancer og skypesamtaler.

Fra Douglas’ computer i Glasgow fik Sam tilsendt forskellige såkaldte prompts, som er tekst- og billedbaserede transmissioner, der for eksempel gives til en skuespiller, som en reminder på den næste replik. Det er disse prompts, der som selvstændige minimalistiske skulpturer, nu er placeret i små stabler på gulvet i udstillingsrummet på Amager.

Sam fortæller, hvordan han oversatte de respektive prompts til forskellige karakterer, som han i billedform sendte tilbage til Douglas, for at få hans feedback, og for at finde ud af, om fortolkningen stemte overens med Douglas’ forestilling.

”Det var en præmis fra starten, at udstillingen skulle være initieret af fejltagelser og korruption, fordi vi gerne ville udstille kommunikationen, som en meget utroværdig størrelse. For at usandsynliggøre en overensstemmelse mellem os havde Douglas derfor overstreget enkelte ord i tekststykkerne,” fortæller Sam.

Indhold går tabt
Selvom kunstnerne har forsøgt at markere relationen mellem de enkelte prompts og karaktererne ved at placere teksten foran det objekt, som den referer til, er ligheden mellem dem ikke umiddelbart iøjefaldende, og Douglas afslører da også, hvordan de helt bevidst har tilskyndet til en inkongruens mellem tekst og billede, for at fremhæve de forvridninger, der opstår i oversættelsen af en kommunikationsform til en anden.

Sam har tvunget sine karakterer gennem en lang forvandlingsproces, hvor han først oversatte dem til collager, for dernæst at overføre dem til silketryk i en menneskestor skala.

”Disse blev så igen overført til malet krydsfiner,” fortæller Sam, der har arbejdet meget bevidst med at synliggøre de forskellige materialer og processer, for at antyde en spænding mellem det ’medierede’ og det ’virkelige’.

”Collagerne er skåret ud på en meget håndgjort måde, krydsfineren er synlig og den analoge print-teknik efterlader nogle meget markante prikker i collagerne, som peger tilbage på den proces materialet har været igennem.”

Oversættelsen fra tekst til skulptur har altså involveret en lang række processer, og relationen mellem dem har taget nogle gigantiske kvantespring undervejs, hvor meningen potentielt kunne gå tabt, forklarer Sam og Douglas.

”Forholdet mellem teksten og skulpturerne imiterer på den måde den overførsel og reception af information, der foregik mellem os. Der var ingen klare linjer, tværtimod. Der har været mange misforståelser undervejs. Det var først da vi mødtes her i København, at det hele gik op i en højere enhed.”

Hvad kunsten (ikke) kommunikerer
Ifølge Sam og Douglas er kunst omgærdet af et kommunikativt paradoks, idet den på den ene side er ekstrem irrationel og på den anden side viklet ind i samfundsmæssige problemstillinger. Denne dobbelthed kræver ifølge de to kunstnere en markant mediemæssig bevidsthed hos kunstneren og en sund skepsis hos beskueren.

”Fordelen ved at kommunikere gennem kunst er, at man ikke behøver drage specifikke konklusioner. Kunst er baseret på et sanseligt engagement i virkeligheden. Ulempen er, at den derved kræver en forståelse for den kunstneriske proces, og en bevidsthed om, at der er foregået en oversættelse fra en kommunikationsform til en anden. Meget kunst bliver for eksempel misforstået som værende politisk, selvom relationen til virkeligheden er blevet voldsomt forvrænget i den kunstneriske proces.”

“Vi vil gerne opfordre til ikke at drage for hurtige konklusioner baseret på en meget begrænset mængde information. Og det gælder i kunstens verden såvel som i samfundet generelt.”