Myrer skaber posthumanistisk kunst

Lige nu kan besøgende på Kunsthal Aarhus både se og høre flere tusinde nye beboere på museet. Det er den polske kunstner Elvin Flamingo, der har sørget for den voldsomme familieforøgelse i form af store terrarier med myrer opstillet langs Kunsthallens ellers yderst kultiverede hvide vægge. Men hvorfor har han valgt at tage levende dyr med i en kunsthal? 

En antropocæn tidsalder
“Vil du ikke se, når jeg fodrer dem?” Flamingo deler tydeligvis myrernes begejstring for fodringsritualet. Han har netop været i Risskov for at samle friske forsyninger, da jeg møder ham dagen inden fernisering af ANTS’ WAY.

Han spænder rutineret glaslågerne af de store terrarier, der på ydersiden har et retro skibscontainer look, og indeni er fyldt af sci-fi-lignende slanger, kolber, glas og neonlys. Kun det aparte udseende på terrarierne afslører, at vi ikke er i en zoologisk have.

Den næsten barnlige begejstring, da myrerne kaster sig over maden, bliver dog hurtigt overtaget af et alvorligt ansigtudstryk, da jeg spørger til, hvorfor han har placeret sine dyr i en kunsthal:

“Jeg ser værket her som et tegn på, at vi står ved slutningen af den antropocæne tidsalder. Vi står i slutningen af en tid, hvor mennesket har set på sig selv som det vigtigste i verden”, siger han. 

Et værk skabt i symbiose
Det er tydeligt, at Elvin Flamingo ikke selv ser nogen barriere ved at kombinere biologien med kunsten. Oprindeligt var ANTS’ WAY hans ph.d.-afhandling med titlen Symbiosity of Creation. En titel, der understreger Flamingos syn på kunst og kultur som en del af naturen:

“ANTS’ WAY er ikke skabt af mig, men i en symbiose mellem myrerne og mig. Tiden er forbi for kunstneren som det enestående geni, der sætter et artefakt i verden. ANTS’ WAY viser tydeligt, hvordan jeg må reagere på myrerne i ligeså høj grad, som de må reagere på mig”.

I Flamingos installation kan man følge de særdeles aktive myrer bevæge sig rundt i plastikslangernes gange i alle deres gøremål for at vedligeholde og udbygge kolonien.

Flamingos myrekoloni er et udtryk for en uendelig kollektiv skabelse. Den polske kunstner har en baggrund som dokumentarfilmskaber, men ANTS’ WAY er et udtryk for hans ønske om at skabe en ‘film’, som aldrig slutter, og som er en del af virkeligheden.

Elvin Flamingo forklarer, at ANTS’ WAY netop er en uafsluttet proces. “Det er det allermest spændende ved det hele: Jeg kan aldrig planlægge, hvad det fører til.”

Ikke-menneskelig kultur
Spørgsmålet om, hvorvidt de levende dyr hører til på et kunstmuseum, virker helt uproblematisk for Elvin Flamingo, som fortæller, at han hele sit liv har vidst, han ville skabe noget visuelt med biologien.

“Kontrasten mellem natur og menneskelig kultur burde ikke eksistere. På engelsk hedder det jo også agri-culture og culture. I mine øjne er biologien en del af kunsten – en ikke-menneskelig kultur, som jeg ynder at kalde det.”

Han forsikrer mig samtidig om, at han på ingen måde har en naturromantisk agenda med sin kunst. En misforståelse han ofte møder:

“Selvom jeg er vegetar, ønsker jeg på ingen måde at sige til folk, at de ikke må dræbe myrer eller spise dyr eller sådan noget”. Elvin Flamingo håber i langt højere grad, at det er den posthumane diskurs om det antropocænes endeligt, der rammer folk i mødet med de små væsener.

Lyden af den posthumane diskurs
Flamingo bruger myrernes lyd som eksempel på et sted, hvor ANTS’ WAY viser den posthumanie diskurs tydeligt. Flamingo har nemlig placeret mikrofoner i terrarierne, så de flere tusinde myrers lyde bliver forstærket.

“For mig er myrernes lyde noget af det allermest interessante. Det menneskelige øre kan normalt ikke høre disse lyde. Vi oplever bare stilheden, men i stilheden er der masser lyde, vi mennesker ikke kan høre.”

ANTS’ WAY kan opleves på Kunsthal Aarhus frem til 29 november.