Nu falder muren

Nogle vil glædes mange andre græde og andre såsom undertegnede undres.
Det er uigenkaldeligt slut for den en gang lovlige graffitimur på Nørrestenbro i Århus. Pt. rives hele molevitten simpelhed ned. Børnehaven ved siden af er blevet udbygget og nyt byggeri skal op på bekostning af Århus eneste egentlige frirum.
Som en sidste gestus til stedet, der igennem mange år har huset graffitiscenen i Århus, er en arkæologisk undersøgelse tappert skudt ud af den resterende mur. Ud af en dynge murbrokker skyder informationsskiltet frem fra den arkæologiske udgravning, som en sidste rest af modstand mod arbejdsmaskinernes færd gennem muren.

Man kan se den arkæologiske udgravning som et sidste smukt råb om, at her faktisk var (er) et bevaringsværdigt sted, der nu fjernes. Et sted, som fordi kommunen desværre ikke tænker sig om men lader sig rive med af den kadaverdisciplinære retorik, der lige nu fejer ind over landet med nul-tolerance politik og sammen med f.eks. en ny folkeskolereform, der minder om læringsmetoder, fra da min farmor gik i skole i starten af dette århundrede, vil gå tabt for altid.
En form for kulturarv, der på lige fod med Rådhuset, Universitet eller andre bevaringsværdige steder, er med til at beskrive Århus historie. Gennem lag på lag af skreven dokumentation har skriverne beskrevet deres ønsker og personlighed som fragmentariske billeder. En database af information jævnes bogstaveligt talt med jorden.

Arkæologisk Akademi, som har opstillet den arkæologiske satellit, understreger og sætter et præcist fokus lige netop på denne kommunale fejltagelse ved at forsøge at redde rester af den nu næsten nedrevne murs tekster.
Historien og sproget går tabt, men ikke uden modstand fra det modstandsdygtige Arkæologiske Akademi – flot arbejde.