Nu vender kunstnerne hjem

Det er ikke hver weekend at man kan opleve seks udstillinger, der behandler det samme tema og i princippet kunne lægges sammen til én stor udstilling om det samme: Hjemmet – både som hverdagslivets ramme og som en mental tilstand. Men det er altså tilfældet nu på Rønnebæksholm, Galerie Mikael Andersen, Galleri Christoffer Egelund, Hans Alf Gallery, Galleri Specta og Baghuset på Frederiksberg.

Fra freudiansk uhygge til hygge?
Hvor vi i længere tid har hørt om det unheimliche i samtidskunsten (det ‘ikke-hjemlige’ med reference til Freuds begreb om en ubehagelig tilstand på kanten til det trygge og velkendte), så er der tydeligvis et kunstnerisk fokus på nu at vende hjem igen til det nære, trygge, stabile og velkendte. Eller hvad?

Hjemmet er et arnested, et grundvilkår, en grundfigur, men også en scene for vold, rigide normer, generationers fejlslag, lyssky udnyttelse og frygt for det fremmede. Derfor er de aktuelle udstillinger også præget af en del kritiske betragtninger over ‘hjemmet’.

En ung modernist
I lørdags åbnede udstillingen Fremtiden begynder hjemme på Rønnebæksholm med den unge og stærkt atmosfæriske maler Asmund Havsteen-Mikkelsen, der har samme kølige undersøgende stil som for eksempel Edward Hopper.

Hos Havsteen-Mikkelsen er der dog ofte helt mennesketomt, og det er især rammerne, der er i fokus og hele den arkitektoniske ideologi, der har præget den modernistiske, menneskefjerne arkitektur.

Civilisationens skrøbelighed
Eske Kath er en anden ung mandlig maler, der i lang tid har haft hjemmet som udgangspunkt for sine værker, og ofte et hjem, der konfronteres af destruktive naturkræfter.

Der var huse overalt hedder den aktuelle udstilling hos Galerie Mikael Andersen, der åbnede i går, og her er huset igen et afsæt for en undersøgelse af vor civilisations lange historie og hjemmets konstante skrøbelighed.

Så er der dukker!
Hos Galleri Christoffer Egelund er hjemmet en ramme for en gammel dannelseshistorie, der aldrig bliver uaktuel.

Under titlen Dolls House og med reference til Ibsens Et dukkehjem (1879) reflekterer en række af de mest kvindelige kunstnere vi kan mønstre herhjemme over kvindekroppen og den kvindelige identitet som en både hjemlig og samfundspræget størrelse, der gennem historien har skullet stå model til en hel del undertrykkelse og udnyttelse.

Outsideren
Frodo Mikkelsen tager en noget anderledes, maskulin og personlig indgangsvinkel hos Hans Alf Gallery:

Ude på heden i Nordjylland ligger der et faldefærdigt grønt træhus og bag de nedrullede gardiner har Frodo Mikkelsen været i eksil:

“Han har sat sig for at undersøge særlingens eksistensvilkår, som vi kender fra fiktionen og de gamle eventyrklassikere. Afskåret fra civilisationens vugge, er det her bastarden, outsideren og den gamle idiot sætter dagsordenen, og det er her Frodo Mikkelsen har lagt grundstenene til sin soloudstilling My House,” hedder det.

Hjemmets konventioner
I Galleri SPECTA åbner udstillingen Habitat i dag, der præsenterer arbejder af otte stærke profiler på samtidskunstscenen, der ofte udforsker vore sociale konventioner: Lars Arrhenius, Peter Callesen, Eva Steen Christensen, Clay Ketter, Peter Holst Henckel, Nina Saunders, Daniel Svarre og Svend-Allan Sørensen.

Kunstnere, der på hver sin måde, sætter fokus på det menneskelige habitat – det miljø, der omgiver, influerer og bruges af mennesket – og hvordan det påvirker os.

Køkkenhaven og ‘det gode liv’
Med gruppeudstillingen i B-huset på Frederiksberg bevæger vi os udenfor huset men stadig inden for hjemmets ramme: ud i Haven, som udstillingen hedder. Her undersøger en række kunstnere køkkenhaven som fænomen, og dens plads i vor ideal om ‘det gode liv’.

Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang leverer dystre havenisser og et vajende sort Dannebrog. Learning Site undersøger ‘fattighuset’ og har blandt andet skabt et hus, der langsomt kollapser i takt med at champignoner på indervæggene komposterer huset, imens Søren Martinsen retter blikket mod de såkaldte Community Gardens på besatte byggegrunde i New York.

Det farlige hjem
Disse udstillinger og det aktuelle behov for at vende hjem synes ikke at pege på at kunstnerne har brug for tryghed og konformitet, tværtimod.

Alle disse udstillinger vender hjem for at smække med døren, konfrontere hyggen, arkitekturen, ligusterhækken, ensomheden og destruktiviteten. Heldigvis.

God tur ud – og hjem!