Ny energi på Charlottenborg

Tyste er de, kokonerne, og hvide, men de bevæger sig i smukke, grafiske mønstre i takt med de smidige, elegante kroppe indeni og indimellem står de spændt ud helt, helt stille – på trappeafsatserne og i Charlottenborg Kunsthals øvre foyer, hvor folk strømmer ind for at se på kunst.

Traktorer og performende balletbørn
Det er det Kongelige Teaters Balletskolebørn, som rører sig og står stille i de vanskeligt krævende stillinger i performancen Amorformationer af kunstneren Lilibeth Cuenca Rasmussen. Performancen er en del af det alsidige heldagsarrangement Palace Party, som med en lidt bred appel gav adgang til og åbnede forårssæsonen i den gamle bygnings krinkelkroge, samt mere velkendte hvide rum.

Forinden har et traktoroptog bevæget sig helt fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv og afsluttet deres larmende og spektakulære koncert fra 12 traktorer med et stykke af Sven-Åke Johansson i Charlottenborgs gård. Et absolut modstykke til de stumme balletbevægelser i kokonerne og dermed sigende for spændvidden i dagens program.

Kunsthallens afkroge
Ideen med Palace Party er naturligvis – udover at samle danske samt internationale kunstnere og musikere i kunstnernes hus og at tiltrække publikums opmærksomhed – at sprede events’ene ud i hele Charlottenborg.

Dermed inviteres publikum ind i bygningens mindre kendte rum såsom kunsthallens lejlighed, hvor ni guitarister hele dagen igennem optræder med kompositionen Troubadours af Ragnar Kjartanssson.

Ballet i udstillingslokalerne
Derudover går de tidslige, kropslige og musikalske happenings selvfølgelig i clinch med kunsten og åbner rummene i Charlottenborg. Det føles fx befriende, da danseperformancen The Complete Works af Nina Beier udført af tidligere balletdanser Adam Lüders går i gang. I værket har Beier bedt Lüders om at gentage alle sine tidligere dansetrin ud fra sin hukommelse.

Så han begynder rimelig sikkert i kunsthallens øvre foyer og bevæger sig så mere tvilvsomt, standser op, tøver, ryster på hovedet af sig selv og fortsætter så videre ind i udstillingslokalerne, hvor han tager fat om en imaginær partner, men derefter griber en tilfældig tilskuer. Hun smiler og forsøger at følge med. Således åbnes ballet, og udstillingslokalernes måske lidt støvede og andægtige stemning får et pust af svedig krop, liv, usikkerhed og tilfældighed.

Trappedigtning
Ikke udelukkende kroppe, men også ord åbner Charlottenborgs sale. Den svensk-tyske kunstner Karl Holmqvist indvier sit værk til Charlottenborg: Et emblem, der spejler Charlottenborgs hovedtrappe, med en oplæsningsperformance af digtet Staircase Poem.

”Up stairs, down stairs, somebody assist me, left right, education is a right, school of street….. a privilege is a right….”, messer han nærmest, så digtet og oplæsningen mimer de mange fodtrins rytme op ad trapperne og ud i Charlottenborgs mange værelser på vej mod andre og endnu flere interventioner.

En kat af papmaché
Dagens program afsluttes passende i Kunstakademiets festsal med forestillingen A Tax Haven Run By Women af den engelske kunstner Spartacus Chetwynd i samarbejde med galleriet IMO og Line Ellegaard.

Forestillingen er en udsyret, halvmorsom oplevelse, hvor tredive personer, mænd og kvinder kultagtigt agerer og danser rundt omkring noget der ligner en enorm papmacherekvisit fra et amatørteater – en ”CatBus”.