Nyt udstillingssted i Odense
Den fynske hovedstad har fået sig et nyt udstillingssted. Det er kunstnerdrevet og fungerer som lige dele galleri og atelier.

Den fynske hovedstad har fået sig et nyt udstillingssted. Det er kunstnerdrevet og fungerer som lige dele galleri og atelier.
info
Den fynske hovedstad har fået sig et nyt udstillingssted. Kunsthal ULYS. Et kunstnerdrevet udstillingssted, der vil fungere som lige dele galleri og atelier for nye eller ikke-anerkendte kunstnere.
Udstillingsstedet starter ud med udstillingen UTOPIA; en gruppeudstilling med kunstnere, der på nuværende tidspunkt alle er tilknyttet stedet. På sigt er det meningen, at andre kunstnere kan komme til, leje sig ind i atelieret og i samarbejde med ULYS’ kurator Christian Guldsø Nielsen skabe nye udstillinger til det odenseanske kunstpublikum.
Det er kunstneren Lars Mikkes, der står bag det nye udstillingssted og er formand for foreningen. Sammen med kunstnerne Mikkel Damborg, Karsten Nymand, udstillingstekniker Svend Linhus og designer Kenneth Knudsen planlægger han fire årlige udstillinger samt løbende begivenheder med blandt andet musik, performance, film og foredrag. Desuden sigtes der mod, at ULYS i fremtiden kan blive et nyt residenssted for internationale kunstnere.
Læs mere om Kunsthal ULYS her