Ole Jensens munke indtager Hærvejen

En flok kutteklædte middelaldermunke marcherer beslutsomt af sted langs den jyske hærvej.

Eller sådan ser det ud. Tættere på afslører de brune gevandters polyestermateriale, reflekser og plettede print, at de i virkeligheden er moderne regntøj. I en ret speciel udgave. Og det sælsomme optrin er faktisk kun til ære for fotografen.

Lige i dag er regntøj dog ikke det mest praktiske udstyr til en Hærvejstur. Termometeret viser 30 grader, og solen skinner fra en skyfri himmel. Men hvad gør man ikke, når kunsten kalder.

En gave til Hærvejen
Regnslaget er, hvad designeren Ole Jensen kalder, ‘en gave til Hærvejen’. Han er en ud af 12 kunstnere, som Statens Kunstfond har opfordret til at skabe kunstoplevelser på ruten mellem Viborg og grænsen i syd. Projektet hedder Kunst på Hærvejen og byder bl.a. på fotografi, arkitektur og keramik. Og regntøj!

Siden oldtiden har Hærvejen, som i virkeligheden deler sig i flere veje, været en naturlig forbindelse op gennem Jylland. “Her var det simpelthen nemt at komme tørskoet af sted, fordi der var færrest vandløb”, fortæller Ole, som synes, det har været en fantastisk opgave at bidrage med noget nyt til den gamle historie.

‘Ham med opvaskebaljen’
Opgaver har han ellers haft mange af gennem tiden, og de danske køkkener bugner af skåle, kopper, tallerkener, karafler, dørslag osv., som er blevet til i værkstedet på Frederiksberg. Ole Jensens evne til at ramme noget meget almindeligt, men samtidig helt særligt, i ét samlet udtryk har gjort ham til en af tidens mest anerkendte designere. Og især gummiopvaskebaljen har mange taget til sig.

Vådt tema
Men tøj har han aldrig arbejdet med før. Så hvorfor blev bidraget til hærvejsprojektet en regnkutte?

“Mit udgangspunkt for formgivning er at prøve at løse et problem. Forstærke en situation. Pege på en handling. Rette opmærksomheden mod noget. Og der manglede et eller andet, når vi mødte andre på Hærvejen,” siger Ole, som sidste sommer cyklede fra Viborg til Vejen for at fornemme stedet og samle inspiration.

Han var blevet bedt om at tage udgangspunkt i temaet ‘vand’, og først kredsede tankerne om både vandposter og vanddunke. Men så opstod idéen om et regnslag, der kunne gøre vandrerne tydelige.

“Her kommer folk i deres fritidstøj, og det er alt sammen udmærket. Men der kunne måske godt være plads til lidt sjov. Regnkutten er en brugsting, men skal også forstås som et tegn. At nu er man på tur på Hærvejen. Så kan man måske genkende hinanden. I hvert fald hvis det regner.”

Indvielse på heden
Men i dag regner det ikke. En flok vandreentusiaster, fra området omkring Klosterlund Museum og Naturcenter, har sagt ja til at indvie kutterne nu, hvor de alligevel skal gå deres årlige tur langs den jyske Højderyg. Og der er bred enighed. Med 40 km. foran sig havde en enkelt sky ikke gjort noget.

Ole skal bruge pressefotos og dokumentation for afslutningen på projektet og sætter vandrerne stævne ved Kompedal Hede, hvor sporet deler sig i to, og lyngen spiller i brun-lilla farver. Hen på eftermiddagen dukker de op.

Hærvejs haute couture

“Så skal vi have jer til at gå catwalk på Hærvejen”, råber fotografen. Ole deler kutter ud og fortæller, at den første skitse til regnslaget var mere kegleformet. “Det så meget godt ud, men var ikke særlig behageligt. Og måske var der også lidt for meget Ku Klux Klan over det.”

Selvom hætterne stadig er spidse, minder den flok, der nu vandrer frem og tilbage foran kameraet mere om middelaldermunke end klanmedlemmer. Vinden blæser i gevandterne og tilsætter en passende dosis dramatik til scenariet, og i det hele taget falder den finurlige klædedragt perfekt ind i hedelandskabet.

For fræk til Frederiksberg
Regnslaget er først og fremmest tiltænkt moderne pilgrimme, cyklister og vandrere på den jyske hærvej. Men kan det overhovedet bruges andre steder? Ole griner: “Som alment regnslag er den måske for markant i gadebilledet. Og nej, det er nok ikke lige sådan et, man tager på, når man skal ned ad Gl. Kongevej.”

Fotografen skyder løs, og sveden hagler ned ad alle. Især de kutteklædte. Men heldigvis siver nogle tyndslidte skyer forbi, og pludselig er billederne i kassen. De frivillige fotomodeller får hver et regnslag med som tak, og turen går videre ud over heden.

Så kom regnen
Kutterne, der har været et år undervejs, er nu i omløb og får deres eget liv. Designeren er både tilfreds og tvivlende.

“Jeg er da enormt glad for resultatet, men måske skulle jeg have valgt neongrønt print for at understrege det moderne element!? Sådan er det hver gang. Jeg overvejer altid, om jeg skulle have valgt anderledes.”

Himlen bliver pludseligt mørkere, og da Ole sætter sig ind i bilen for at køre tilbage mod hovedstaden, falder de første regndråber. Vores vandre-venner ude på Hærvejen har heldigvis regnslag med.