Open call på Den Frie
1. september er der deadline for indsendelse af forslag til udstillinger og projekter på Den Frie.

1. september er der deadline for indsendelse af forslag til udstillinger og projekter på Den Frie.
info
Som ‘Kunstnernes Hus’ viser Den Frie udstillinger, der er udvalgt og produceret af kunstnere. Kravet er, at forslagene ligger inde for husets udstillingsprofil, som beskrives således:
"Den Fries profil ligger i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse. Det betyder, at huset både skal være åbent for de traditionelle kunstnerkollektiver/sammenslutninger og udfolde anderledes kunsteksperimenter.
Den Frie Udstillingsbygnings opgave i forhold til alle praktiserende kunstnere er at agere platform for kunstnerisk divergens. Samtidig har Den Frie Udstillingsbygning den opgave at pege på nutidens avantgardistiske kunstnerpraksisser, der ikke nødvendigvis er nået ud til offentligheden på museerne eller den mere kommercielle scene."
Indsend forslag til Den Frie
Forslag kan sendes til det nye fagudvalg, som består af Jørgen Carlo Larsen, Jørgen Michaelsen, Jytte Rex og Yvette Brackman, samt Den Frie Udstillingsbygnings daglige leder Kirse Junge-Stevnsborg og udviklingsleder Malene Natascha Ratcliffe.
Ansøgningen sendes via e-mail og skal indeholde en projektbeskrivelse, billedmateriale og cv på de deltagende samt en finansieringsplan. En svartid på op til 3 måneder bør påregnes.
Ansøgningen sendes til:
Udstillings- og Pressekoordinator Kit Leunbach, kl@denfrie.dk
Fakta
Den Frie Udstillingsbygning Se kort og tider