Organisationer reagerer kritisk på lovforslag mod koranafbrændinger

Regeringen fremsatte d. 25. august L133: Lovforslag om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund).  En række kunstfaglige organisationer har de seneste dage udsendt erklæringer, der alle forholder sig kritisk overfor forslaget. Dels fremhæves det, at loven vil få utilsigtede konsekvenser for kunstnernes mulighed for at udtrykke sig – og dels udtrykkes der utilfredshed med, at ingen kunstfaglige organisationer er blevet inviteret med i høringsprocessen for et lovforslag, der potentielt har stor indflydelse på netop det kunstfaglige genstandsfelt.
Det er især følgende passage, der vækker bekymring blandt de kunstfaglige organisationer:

“Der lægges op til, at bestemmelsen udformes, så den omfatter religiøse genstande fra alle trossamfund, og at den ikke alene skal omfatte afbrænding, men også andre tilfælde, hvor visse religiøse genstande behandles utilbørligt. For fortsat at sikre vide rammer for ytringsfriheden lægges der op til at begrænse bestemmelsen til utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund. Det vil alene omfatte fysiske handlinger.

For at undgå omgåelse ved, at den genstand, der behandles utilbørligt, ikke er selve genstanden med væsentlig religiøs betydning, men en genstand, der er udformet sådan, at den fremstår som en genstand med væsentlig religiøs betydning, lægges der op til, at forbuddet også skal omfatte en sådan genstand.

Henset til, at den foreslåede bestemmelse navnlig varetager udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige hensyn, bør den efter Justitsministeriets opfattelse placeres i straffelovens 12. kapitel om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed.”

Læs hele lovforslaget her.

Akademiraadet har udsendt følgende erklæring:

“Nyt lovforslag hviler på et forældet kunstsyn

Akademiraadet har forståelse for regeringen og Folketingets dilemma i forbindelse med de verserende koranafbrændinger, men påpeger, at der kan være flere utilsigtede konsekvenser, der udspringer af det kunstsyn, som ligger til grund for lovforslaget.

Regeringen har fremsat et nyt lovforslag, der skal forhindre koranafbrændinger efter, at en række tilbagevendende afbrændinger har medført internationale reaktioner, der udgør en væsentlig trussel mod Danmarks sikkerhed. Lovforslaget vil gøre det strafbart at behandle genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund utilbørligt i fx kunstnerisk eller politisk øjemed. Det er ikke bare alvorligt, at trusselsniveauet stiger. Det er også en kendsgerning, at bogafbrændinger historisk betragtet har været knyttet til totalitære og anti-demokratiske bevægelser. De fleste, der brænder bøger af i dag har ikke demokratiske, humanistiske synspunkter. I USA er der grupperinger, der brænder Harry Potter bøger, og Art Spiegelmans ikoniske Maus tegneserie.

Ytringsfriheden skal sikre borgernes ret til at tale magten imod, og den blev oprindeligt indført i Danmark for at sikre, at al den indsigt og viden, der fandtes ude blandt borgerne, skulle komme nationen til gode, også selvom indsigterne gik imod enevoldskongens interesser. Den blev dog afskaffet efter Struensees fald, for først for alvor at blive stadfæstet med Grundloven. Ytringsfriheden er ikke en grænseløs ret til at true, forhåne eller nedværdige andre borgere på grund af deres tro, etnicitet, seksualitet, handicap eller køn, hvilket tydeligt beskrives i indledningen til lovforslaget.

Kunstens ytringer

Akademiraadets rolle er imidlertid hverken politisk eller juridisk, alene kunstfaglig, og der er i den vestlige kunsthistorie en lang række eksempler på satiriske og kritiske værker, hvor f.eks. kristne objekter, især kors, behandles på måder, der kunne karakteriseres som utilbørligt.

Immersion (Piss Christ) er et fotoværk af den amerikanske kunstner Andres Serrano fra 1987. Værket fremstår som et billede af et plastikkors, der er nedsænket i en væske. Det har givet anledning til voldsomme diskussioner i USA, hvor det først blev udstillet, helt op til for nylig.

Et dansk eksempel kunne være Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaards ikoniske Den kvindelige Kristus, fra 1969. Det er et billede, der indgår i en dokumentation af en politisk aktion, der fandt sted i Børsbygningen i København. I dag indgår det som offsettrykt fotografi i samlingen på Statens Museum for Kunst.

Endelig vil Akademiraadet pege på Lars von Triers filmværk Antichrist, fra 2009, der bearbejder den kristne tradition på grusomme og grænseoverskridende måder.

Alle disse værker ses som hovedværker i dansk og vestlig kunst, og indgår sammen med andre kunstværker som væsentlige elementer i udviklingen af et frit og åbent samfund efter anden verdenskrig.

Værkerne har også det til fælles, at de alle repræsenterer et kunstbegreb, der overskrider de kunstformer, der er beskrevet som acceptable i lovteksten, som er: tegninger, billeder, imitationer, modeller eller lignende. I samtidskunsten har det imidlertid gennem de sidste 60 år været almindeligt anerkendt, at kunstværker også kan tage form af fx happenings, film eller video, aktioner og iscenesat fotografi. Kunstformer, som ikke afbilder virkeligheden (inden for den ”acceptable” ramme), men snarere lader kunst og virkelighed smelte sammen.

Hvad må kunsten sige – og hvordan?

Når der i bemærkningerne til lovforslaget står, at bestemmelsen ikke omfatter ”tegninger, malerier, billeder, modeller eller lignende, medmindre der er tale om en imitation eller lignende, som det ikke umiddelbart er muligt at skelne fra selve genstanden med væsentlig religiøs betydning”, så mener Akademiraadet, at det nuværende lovforslag hviler på et forældet kunstsyn, som grundlæggende ikke svarer til den måde store dele af kunsten udfolder sig på i dag.

Loven vil derved ikke kun sætte begrænsninger for, hvad kunsten må sige, men også for, hvordan den må sige det. I praksis vil det betyde, at kunsten kun må behandle religiøse problemstillinger, hvis den gør det på en bestemt måde, som kun praktiseres af en del af kunstverdenen i dag.

Akademiraadet er statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål, men har ikke været inddraget i processen med udarbejdelsen af lovforslaget. Da lovforslaget kan have meget vidtrækkende konsekvenser for kunstens udfoldelses- og udviklingsmuligheder, mener Akademiraadet at det ville have været ønskværdigt, om der havde været inddraget kunstfaglige eksperter i processen.

Akademiraadet vil gerne advare mod utilsigtede følgevirkninger af lovforslaget, og i stedet anbefale en skærpelse eller tydeliggørelse af den eksisterende lovgivning. Det er vigtigt for et demokratisk samfund, at kunsten til alle tider har mulighed for at beskæftige sig med samtidens store spørgsmål.”

Billedkunstnernes Forbud (BKF) har udsendt følgende:

“Høringssvar fra BKF til forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning

Billedkunstnernes Forbund er imod regeringens forslag om at indføre en ny bestemmelse i straffelovgivningen – § 110 e, stk. 2 – der vil kriminalisere utilbørlig behandling af genstande, der har væsentlig religiøs betydning for et trossamfund.

Ytringsfrihed er en hjørnesten i ethvert demokrati. Enhver borger skal have mulighed for at udtrykke sine tanker, overbevisninger og meninger uden frygt for censur eller forfølgelse. Ytringsfrihed indebærer også, at enhver har ret til at udtrykke sig kritisk om den verden som omgiver os, herunder også om religioner og religiøse genstande.

Ytringsfriheden er afgørende for at beskytte individets ret til selvudfoldelse og selvbestemmelse, og vi mener, at regeringens forslag har konsekvenser for den frie ytring, der rækker langt ud over regeringens oprindelige intentioner om at stoppe koranafbrændingerne. Med forslaget lykkes man ikke med at skelne mellem kunstneriske udtryk og chikane eller bevidst krænkelse af andre. Vi er alle lige for loven.

Regeringens lovforslag har konsekvenser for alle landets borgere, men det er oplagt, at forslaget har en særlig betydning for den kunstneriske frihed, altså frihed til at skabe kunstværker af og med den verden som omgiver os. Kunstnere behandler, udfordrer og undersøger samfundsmæssige spørgsmål i deres værker. Kunsten er med til at udvikle samfundet og skaber en berøringsflade mellem for eksempel individets levede erfaring og magtinstitutioner, såsom religioner.

Vi er bekymrede for lovforslagets begrænsning af ytringsfriheden, der også vil få alvorlige konsekvenser for kunstens rolle i samfundet.

Med venlig hilsen

Marie Thams
Forperson for Billedkunstnernes Forbund”

Endelig har AICA Danmark – Foreningen af Danske Kunstkritikere fremsat følgende erklæring:

“AICA Danmark, Foreningen af Danske Kunstkritikere
Erklæring vedr. Lovforslag L133: Forslag om ændring af Straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund), paragraf 110 e stk. 2.

AICA Danmark, Foreningen af Danske Kunstkritikere stiller sig kritisk overfor det fremsatte lovforslag i sin nuværende form. Desuden finder foreningen det stærkt problematisk, at ingen kunstfaglige organisationer er blevet inddraget i høringsprocessen omkring lovforslaget, da loven potentielt vil have vidtrækkende og indskrænkende konsekvenser for den kunstneriske ytringsfrihed.

AICA anerkender, at enhver ytring fordrer et etisk ansvar og anerkender ønsket om en indsats i forhold til grupperinger, der opildner til had. Vi mener dog ikke, at et lovforslag, der griber ind i retten til at udtrykke sig kunstnerisk, er nogen hensigtsmæssig løsning.

Kunsten reflekterer og behandler vores samfunds normer og narrativer og skaber samtaler og debat. Derfor finder vi det problematisk, at lovforslaget er hastet igennem uden involvering af de faggrupper, hvis praksis påvirkes af lovforslaget i sin nuværende form, herunder kunstnere, der arbejder reflekteret og kritisk med samfund, herunder religion.

AICA Danmark anbefaler derfor på det kraftigste, at lovforslaget ikke vedtages i sin nuværende form.

Om AICA Danmark:

AICA Danmark, Foreningen af Danske Kunstkritikere, er den danske sektion af AICA International, Association Internationale des Critiques d’art, som blev grundlagt i 1950 for at genstarte den kritiske diskussion om kunsten, som var blevet kvalt under fascismen i Anden Verdenskrig. Organisationen er under UNESCO’s beskyttelse og har mere end 4.500 medlemmer globalt.

AICA International arbejder for at sikre forståelse for kunstkritik og skabe øget ytringsfrihed. En af foreningens centrale formålsparagraffer er “Upartisk at forsvare retten til at tænke og ytre sig frit og modsætte sig vilkårlig censur”.

På vegne af
AICA Danmark, Foreningen af Danske Kunstkritikere
Bestyrelsen”

Kilder: Justitsministeriet, Akademiraadet, BKF og AICA Danmark.