Poetisk virvar

Gennem videoværker, ord-skulpturer, installationer, væg-tekster og bogomslag inviterer Museet for Samtidskunst i Roskilde indenfor i ordets flygtige rum til en poetisk undersøgelse af ordets effekt.

Hvert værk på udstilling fortæller gennem brugen af ord og sætninger hver sin historie; historier som vækker minder, skaber billeder og opfordrer en til at fantasere sig længere ind i ordenes univers.

Hver på sin måde bidrager udstillingens mange værker til en dybere forståelse af hvilken rolle og betydning blot et enkelt ord har for et kunstværk – hvordan et ord, en sætning, ja et helt sprog kan påvirke den måde vi ‘læser’ værket på.

Ensomme hænder
I værket Symptoms of Loneliness af Simon Evans ændrer ordene den betydning og de følelser, vi som betragtere henter ud af billedet. Billedet, som forestiller to tegnede håndflader, refererer visuelt til zoneterapiens ‘kort’ over hændernes forskellige zoner.

Men de ord, som beskriver hvad hver enkelt zone betyder, ligger langt fra zoneterapi og fysiologi. Fremfor at kortlægge hvor man i hånden bør trykke for at påvirke bugspytkirtlen, kortlægger Evans i stedet følelsen af ensomhed, en følelse han minder os om og lader os leve os ind igennem poetiske bemærkninger som: ‘Pulled from this world screaming’.

Uskrevne bøger
Hvor Evans ord vækker minder og fremkalder følelser, da opfordrer ordene i Mariana Castillo Deballs værk Never odd or even fra 2011 i højere grad sin betragter til selv at skabe de historier, som værket gemmer på. Værket består af 30 bogomslag til 30 bøger, som aldrig er blevet skrevet.

De historier, som bogomslagene måtte gemme på, må man således selv fantasere sig frem til. Således vil de historier, som gemmer sig bag de fiktive titler, aldrig være de sammen, men i stedet være lige så varierende som antallet af betragtere. Og det på trods af, at alle historier vil udspringe af de samme ord.

Dekonstrueret citatstrøm
Endnu et univers, man i løbet af udstillingen inviteres indenfor i, er det Phillip Zachs med sin vægtekst skaber. Vægteksten fremstår ved første øjekast som en dekonstrueret strøm af citater, idet de citater, som er at læse på væggen og i loftet i et af udstillingens mange hjørner, alle er hentet forskellige steder fra.

Men ikke blot strømmen af citater fremstår fragmenteret, selve strømmen af ord og sætninger, er af ‘umotiverede’ linjeskift brutalt blevet opløst til en forvirrende række af bogstaver. Men det som ved første øjekast fremstår fragmenteret, ender som en poetisk kommentar, hvor de mange citaters forskellige betydninger til sammen skaber en ny virkelighed.

Fraværet af den røde tråd
Hvor udstillingens værker på hver sin måde formår at fortælle poetiske, nærværende og underfundige historier, formår selve udstillingen som samlet udtryk ikke at lade de mange historier flette sig sammen til én.

Nok inddrager alle værkerne ord og sætninger; nok undersøger alle værkerne sprogets rolle i forhold til hvordan vi som betragtere ‘læser’ værkerne, men brugen af sproget fremstår i højere grad blot som et fælles karakteristika, fremfor en rød tråd.

De mange værker fremstår således i højere grad som nedslag; ét nedslag her, et andet dér, fremfor en samlet bevægelse, som leder en længere ind i kunstens poetiske univers.

Et poetisk virvar
De mange forskellige indgangsvinkler ind i sproget, de mange forskellige historier, som hvert værk via sproget åbner op for, medfører en rodløs og skizofren totaloplevelse; for hvilken følelse er det, udstillingen vil have mig til at føle og hvilken totalhistorie er det, Never odd or even forsøger at fortælle mig?

Udstillingen Never odd or even – ord og tekst skaber rum ender som en udstilling med poesien og ordets magi i højsædet. Men hvor værkerne enkeltvis formår at fortælle nærværende historier, da fremstår udstillingen som helhed som en kuratorisk labyrint,hvor  den røde tråd forsvinder i mængden af ord.