Råt interiør i blød forklædning

Det forklædte rum
Gøje Rostrup har beklædt det rektangulære udstillingsrum på Udstillingsstedet Spanien 19C i med hvidt satin. Nok er rummets originale murstensvægge dækket, men de skinner dog let igennem stoffet og bekræfter, at materialet er for tyndt til at kamuflere rummets sande identitet. For selvom intet af det ’rigtige’ udstillingsrum er helt synligt, kan man som beskuer alligevel ane de ting, som satinen dækker over. De buler ud i stoffet som små hemmeligheder, der ikke er til at skjule

Overfladisk konstruktion
Midt i rummet er der placeret et bord og to stole, som umiddelbart indbyder til dialog. Men stoffet er som et enkelt stykke lagt udover hele rummet og dets indhold, hvilket gør at man ikke kan trække stolene ud og sætte sig ved bordet. Hele installationen er en falsk og overfladisk konstruktion, som dækker over rummets virkelighed.

En falsk velkomst
Titlen Velkommen hjem bliver herved en løgn, da rummet er uden identitet og intet menneske har et identitetsløst hjem. Værket skal lede beskuerens tanker hen på dagligdagens mange andre løgne. Når man som beskuer træder ind i rummet registrerer man den umiddelbare og pæne overflade, men Gøje Rostrup vil have de besøgende til at se nærmere på værket – se i dybden og tænke efter.

En utroværdig verden?
Kunstneren lægger vægt på, at vi i vores hverdag gang på gang bliver udsat for, at tingene ikke er, hvad de udgiver sig for. Hun nævner selv ting som for eksempel en citronvand, der aldrig har set skyggen af selve frugten og marmelade fra Den Gamle Fabrik, som bygger på falske forestillinger om en gammeldags produktionsmåde.

At trække fra og lægge til
Dog skal udstillingen ikke forstås som et politisk værk. ”Det er nærmere en konstatering af, at vi i vores tid og i vores del af verden hele tiden skal vurdere om noget er rigtigt”, fortæller hun og uddyber: ” Vi lever i et indviklet samfund, og i dag er det blevet naturligt at trække fra og lægge til, når vi modtager forskellige budskaber – eksempelvis gennem reklamer”.

Når modsætninger mødes
Bygningens rå interiør står i stærk kontrast til den udklædning, den er iført. Og netop derfor bliver rummet helt oplagt at udstille i. Gøje Rostrup forklarer: ”Skal man have noget ud af at forklæde noget eller nogen, skal der være en kontrast. Det er jo for eksempel ikke noget ved at klæde en fin dame ud som fin dame. Så hellere en gammel mand som en fin dame”.

Virkeligheden under forklædningen
Hun tilføjer, at hvis man skal have glæde af at klæde sig ud, skal man helst kunne ane virkeligheden under forklædningen. Det er netop derfor, hun har valgt materialet satin til at gemme rummet under. ”Der er en pointe i at bruge et materiale, som ser ud som silke, men når man kommer tættere på, er det blot et billigt, uærligt kunststof, som giver sig ud for at være noget, det ikke er”, bekræfter hun.