Raben Davidsens mange ansigter
Med udstillingen Blækhuset på Trapholt tager Cathrine Raben Davidsen udgangspunkt i de menneskelige bevidsthedslag.
Med udstillingen Blækhuset på Trapholt tager Cathrine Raben Davidsen udgangspunkt i de menneskelige bevidsthedslag.
KUNSTEN.NU mødte Cathrine Raben Davidsen (f. 1972) under klargøringen af udstillingen Blækhuset på Trapholt. Allerede ved første øjekast synes Raben Davidsens værker at rumme en meget almen menneskelig fortælling. Cathrine Raben Davidsen forklarer: “Jeg er i højere grad interesseret i at referere til en fælles fortælling fremfor at skabe en helt ny fortælling.”
Hendes værker kredser om tematikker som overgangsritualer, personlig udvikling og menneskets relationer til naturen, til hinanden og til sig selv. Temaer, problematikker og livsvilkår som vi alle gennemgår og er en del af.
“Det er det almene og personlige, som har haft min interesse i disse værker. Og jeg kan godt lide, at der er mange forskellige lag i billederne, så man kan indlæse forskellige ting heri”, uddyber hun.
Menneskelige arketyper
Gennem stort set hele karrieren har Cathrine Raben Davidsen arbejdet med både kvinde- og androgyne ansigter som motiv. Disse er også til stede i de fleste værker i udstillingen. Der er imidlertid ikke tale om specifikke ansigter, der gentages, men snarere om en form for arketyper.
“Det handler om mennesker med mange lag, som vi jo alle har. Mennesker er utrolig sammensatte.” fortæller Raben Davidsen. “Jeg vil gerne tage udgangspunkt i en almen historiefortælling, der giver værkerne lov til at kunne tale for sig selv.”
Fejltagelserne
I flere af kultegningerne og malerierne i udstillingen ses ansigterne, som nærmest synes at overlappe hinanden. Cathrine Raben Davidsen forklarer, at det ikke er udtryk for den menneskelige underbevidsthed, men derimod spor af hendes arbejdsproces. Spor af hendes fejltagelser.
“Mange gange laver jeg noget, der ikke fungerer. I stedet for at viske det helt ud, lader jeg det være, så det bliver integreret i fortællingen. Hvert maleri har en proces, og gennem denne proces bliver fejltagelserne også en del af den overordnede fortælling. For mig handler det om, ikke at være bange for at begå fejltagelser – og samtidig undlade, at dække over dem.”
De uudfyldte rum
Man ser sjældent et værk af Raben Davidsen, hvor hele lærredet eller papiret er fyldt ud. Der findes altid tomrum, som beskueren selv kan udfylde.
“Det handler om at lægge nogle spor ud, og om ikke at tegne det hele op, for så kan beskueren selv bygge videre i sin egen fantasi. Mine værker handler om ting, der kan opfattes meget forskelligt og om stadier, der ligger på tærsklen til noget andet.” Hun påpeger, at hun ikke har et specifikt budskab, som hun vil have frem, men at hendes interesse i højere grad ligger på beskuerens associative møde med værkerne.
Gamle myter og almene fortællinger
Cathrine Raben Davidsen har tidligere kredset meget om litterære henvisninger til græske myter, men har forladt dette univers med sine nye værker.
Hun forklarer selv sine bevæggrunde for skiftet: “Det blev en byrde, at der var så meget historie, som billederne kunne knyttes til. På denne udstilling skilter jeg således ikke med mine kilder, som jeg ellers tidligere har gjort.”Udover at have bevæget sig væk fra de litterære tekster, har hun også fokuseret på nye udtryksformer. Man kan således opleve keramikkrukker, kultegninger, malerier og en enkelt skulptur fra Raben Davidsens hånd.
“Det har for mig været både skræmmende, spændende og inspirerende at bevæge sig ud i et nyt medie med mange forskellige udtryksformer” påpeger hun eftertænksomt.
Er man interesseret i at bevæge sig ind i Blækhusets mørke og dybt ned i det menneskelige sind, kan Cathrine Raben Davidsens værker opleves på Trapholt indtil den 9. januar 2011.
Fakta
Cathrine Raben Davidsen bor og arbejder i København. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003. Hun arbejder med mange forskellige medier; kultegninger, malerier, keramik og skulpturer.
Tidligere har hun haft udstillinger på blandt andet Horsens Kunstmuseum (2003 og 2008) og Martin Asbæk Gallery (2009).