Rebecca Krasnik om Time Times Three – en udstilling du ikke kan se

Selvom kulturlivet er lukket ned, lever kunsten videre bag lukkede døre. På Kunsten.nu vil vi gerne give publikum mulighed for at få et lille indblik i, hvad der er at opleve, så snart kunstinstitutionerne igen må åbne. Her fortæller den danske kunstner Rebecca Krasnik om sin udstilling Time Times Three på Galleri Image i Aarhus.

Vil du fortælle lidt om tankerne bag din udstilling, som vi på grund af Corona-krisen ikke kan opleve lige nu?

“I arbejdet med udstillingen har jeg tænkt meget på en kropslig oplevelse af tid, og sat den op imod en tidsopfattelse, der bryder med vores fysiske verden. Jeg har arbejdet stedsspecifikt med udstillingsstedets høje kælderlokaler, og har valgt at bruge trappen som udstillingens primære fortæller. Først den trappe der fører ned i galleriets lokaler. Dernæst to trappe-lignende konstruktioner, jeg har skabt til udstillingen. Idéen er at skabe et øjeblik, hvor man står mellem to planer – bogstaveligt talt mellem gadeplan og kælder niveau, i de høje kælderrum; mellem den virkelig funktionelle verden og en alternativ verden for enden af den trappe, der bevæger sig frit gennem vægge og lofter; måske også i et frosset øjeblik mellem den fortid vi kender, og den stadig ukendte fremtid. Via trappen, på vej fra det ene plan, til det næste.

I udstillingens bagerste rum møder man en flodhest i et vandlandskab. Flodhesten er en sjov figur, fordi den ofte bliver portrætteret som sød og blød. Men i virkeligheden er den én af verdens farligste dyr. På de billeder, vi skaber af den, forestiller den altså noget, den ikke er. På samme måde forestiller min flodhest også noget, den ikke er – den er nemlig et resultat af tal i en computer. Den lever i en alternativ verden, der er bygget op af tal, og koder skaber dens liv. Det er altså ikke en video, der vises i et loop, men en live animation, baseret på algoritmer, der producerer tilfældige udfald over tid.

Verdenen i en 3D computer-animation kan fortsætte uendeligt i både tid og rum. Den mimer vores verden, men eksisterer på nogle andre præmisser. Især uendeligheden i den, står i stor kontrast til vores krop og dens forgængelighed. Den tilbyder derfor et rum, hvor alternative tidsopfattelser kan synes mere sandsynlige.
På den måde er udstillingen blevet et rum for alternative tidsopfattelser, og de tidslige muligheder der ligger i 3D computer-genererede billeder – et rum hvor tid er mere abstrakt, flydende og individuel.”

Er der planer om at udstillingen skal forlænges?

“Vi prøver at forlænge udstillingen, men det er ikke sikkert at det kan lade sig gøre, desværre.
Jeg håber selvfølgelig, at den kan nå at åbne. Som nævnt, har jeg tænkt meget på den kropslige oplevelse, mens jeg lavede udstillingen. Og så har jeg lavet værkerne specifikt til lokalerne i Galleri Image. Det vil være svært at tilpasse trappeværkerne til et andet udstillingssted, så derfor bliver det måske min eneste mulighed for at vise dem.
Heldigvis er det planen at udgive en publikation i forbindelse med udstillingen, så den kan eksistere i et andet format uden for det lukkede galleri.”

Hvis du kort skal karakterisere din kunstneriske praksis, hvad vil du så lægge vægt på?

“En stor del af mit arbejde er en undersøgelse af de billeder, vi omgiver os med, og hvordan vores verden er repræsenteret igennem dem. Jeg tror, vores brug af billeder kan fortælle os meget om os selv og den verden, vi lever i. Jeg arbejder i forskellige formater og på tværs af medier.

Mit arbejde tager ofte udgangspunkt i de store teknologiske opfindelser i årene omkring 1900-tallet, og hvordan de påvirkede generelle opfattelser af tid og rum. Det er blandt andet udviklingen af fotografi, film, telefonen, og den standardiserede universelle klokketid. Med mit arbejde med 3D computer-animationer, undersøger jeg hvordan den teknologiske udvikling forsat ændrer vores måder at skabe og omgås billeder.

Et tilbagevendende tema i mit arbejde er tid. Tiden som en følelse, og som en måleenhed. Tiden er hele tiden til stede i vores interaktion med hinanden og verden – i vores billeder og i vores sprog. Alligevel føles den så ubegribelig og uberegnelig. Tiden er for mig noget, jeg er meget alene med, samtidig med at den forbinder mig med andre.”

Har Corona-situationen påvirket din kunstneriske praksis og i så fald, hvordan?

“Jeg synes ikke min praksis har ændret sig. Men jeg savner samværet og samtalerne omkring kunsten – så det er måske en del af min praksis, der er næsten forsvundet.
Heldigt nok udgav jeg en bog i april sidste år, og den har jo kunnet blive set og oplevet af dem, der erhvervede sig et eksemplar. Jeg har altid godt kunne lide bogen som kunstformat, netop fordi den kan komme ud mellem hænderne på flere mennesker.”

Hvilke tanker gør du dig om nedlukningen af kulturlivet?

“Jeg kan ærgre mig meget og længe over alle de oplevelser, vi går glip af lige nu. Men det er jo ikke kun i kulturlivet. Der er mange dele af vores liv, hvor vi lige nu må udskyde og aflyse ting, vi ellers ville have haft meget glæde af.
Og så er jeg fortrøstningsfuld med, at det nok skal komme tilbage, så snart vi kan mødes igen.”