Salon og kunstdebat på Det Kongelige Teater

27. februar 2017

I anledningen af ballet-performancen Interpassivites, som er skabt i samarbejde med billedkunstner Jesper Just, inviterer Corpus og Eventministeriet sammen med Bikubenfonden til Reumertsalonen VIRKELIGHED/KROP/UVIRKELIGHED fredag den 10. marts.

Fra forestillingen Interpassivities, som er skabt i samarbejde med billedkunstner Jesper Just. Pressefoto

I anledningen af ballet-performancen Interpassivites, som er skabt i samarbejde med billedkunstner Jesper Just, inviterer Corpus og Eventministeriet sammen med Bikubenfonden til Reumertsalonen VIRKELIGHED/KROP/UVIRKELIGHED fredag den 10. marts.


info

Reumertsalon Fre 10 mar kl 16.30-18.30 Kompagniet Corpus, Det Kongelige Teater Tordenskjoldsgade 8, B-salen

I anledningen af ballet-performancen Interpassivites, som er skabt i samarbejde med billedkunstner Jesper Just, inviterer Corpus og Eventministeriet sammen med Bikubenfonden til Reumertsalonen VIRKELIGHED/KROP/UVIRKELIGHED fredag den 10. marts.

Reumertsalonen vil diskutere, om vi som samfund overhovedet behøver at vælge mellem det virtuelle og det virkelige, når nu vores hjerner tydeligvis godt kan lide den sammensmeltning, vi har opnået gennem de sociale medier og nettet. Eller om vi risikerer, at den totale sammensmeltning af virkelighed og virtuel verden fratager os evnen til at registrere vores omverden og vores medmennesker.

Reumertsalonen VIRKELIGHED/KROP/UVIRKELIGHED tager afsæt i forestillingen Interpassivities, der undersøger grænserne og hierarkierne mellem det virtuelle og virkelige i nutidens samfund – grænser og hierarkier, som normalt tages for givet. Gennem medierede gentagelser af virkeligheden opfører og udstiller balletten forskellige udviklinger inden for rum, arbejdskraft, kommunikation og erkendelse, som vor tids teknologi og samfund har gjort mulige.

Aftenens moderator
Henning Sprogøe – Skuespiller og tidl. prorektor og uddannelsesleder på Den Danske Scenekunstskole og medlem af Reumert-juryen

Panel
Michael Bang Christoffersen – Overinspektør på Kunstmuseet Heart
Jesper Just – Billedkunstner
Morten Munthe Fenger – Psykolog og forsker i internetbaseret behandling og forfatter til bogen Når mobilen tager magten
Tine Fisher – Direktør, CPH:DOX.

Kilde: Det Kongelige Teater

Fakta

Deltagelse er gratis, og tilmelding kan ske her Om Jesper Just  Billedkunstner Jesper Just (f. 1974) bor og arbejder i New York. Han er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi (2003). Med greb fra arkitekturen, billedkunsten og filmverdenen har Jesper Just skabt sit eget sprog, der kaster et nyt lys over menneskelige relationer. I hans videoværker bliver klichéer punkteret og konventioner brudt, og Just skildrer med en særlig fingerspidsfornemmelse vores følelsesliv, som det er: komplekst, tvetydigt og foranderligt. Om Corpus  Corpus er Den Kongelige Ballets eksperimenterende laboratorium. Om Eventministeriet  Eventministeriet blev stiftet i 2008, da Skuespilhuset åbnede i København og er sat i verden for at skabe mere dynamik og uforudsigelighed omkring Det Kongelige Teaters brand. Om Reumertsaloner Reumertsaloner afholdes af Bikubenfonden med det sigte at skabe debat om scenekunstens betydning blandt både fagfolk og et bredere teater- og kunstinteresseret publikum.