Samtidskunst, der lever

Benji Whalen: Music for my funeral på Mogadishni

Music for my funeral
At forestille sig musikken til sin egen begravelse er måske lige på grænsen, vil nogle nok mene. Forfængeligheden som et menneskeligt grundvilkår optager den amerikanske kunstner Benji Whalen, og den arbejder han videre med i underfundige figurer i polyler.

Når man betragter Benji Whalens figurer fra afstand, ligner det mest af alt små hjernemasser på hvide sokler. Men ved nærmere eftersyn, åbner der sig en masse af sammenviklede kroppe, knogler og kranier, der stikker ud til alle sider.

Fanget i samme skulptur
Kroppene kæmper en voldsom kamp med og mod hinanden. Figurerne er er let identificerbare, men alle sammen fanget i samme masse eller skulptur om man vil. Benji Whalen beskriver motiverne i udstillingsteksten: "Bunken af mennesker er for mig den bedste måde at visualisere og udtrykke måden, hvorpå mennesker relaterer sig til hinanden. Enten dominerer vi eller også domineres vi af andre. Vi kæmper altid med os selv og hinanden".

Eksistentielle problemer
Hvis en figur optræder alene, er den altid tynget af massen eller omvendt som figuren what can wash away your sin?, der forestiller djævlen i et badekar eller I feel what you feel, hvor man kan skimte to sammenpressede mennesker under en sten.

Benji Whalen problematiserer et eksistensielt paradoks, hvor mennesker tiltrækkes og frastødes af hinanden. Situationer som både skaber klaustrofobi og aggression. Som gennemgående tema i Whalens værker er kampen mellem menneskets overbevisninger tilstede med en konstant underliggende humor.

Carina Randløv: Safe behind the Curtain på Helene Nyborg Contemporary

Spionage i forstaden
Carina Randløv har skabt en lille privatsfære af fine tusch tegninger og installation på Helene Nyborg Contemporary. Som beskuer får vi lov til at kigge med over ligusterhækken eller igennem stakittet i et ganske almindeligt forstadskvarter. Selvom man ikke skulle tro det, sker der mange ting! Hændelserne er ret banale og rutineprægede, men fordi de er sat i scene som udsnit fra belurerens perspektiv, får de en ekstra dimension, der holder én vågen.

Ufrivillig belurer
Som beskuer/belurer bliver man ufrivilligt draget ind i dagligdagsscenerier eller rum, hvor der foregår mere eller mindre overfladiske ting som støvsugning eller solbadning. Men fordi scenerne aldrig afslører sig helt, bliver man nysgerrig efter at få hele billedet med. Resten af historierne må man overlade til fantasien, da ingen af personerne træder i karakter eller blotter deres ansigter.

Der er gjort meget ud af overfladen og de velholdte facader i Carina Randløvs små forstadssscenarier, og billederne fungerer på mange måder som en sjov og kritisk kommentar til livet bag facaderne eller tankerne derom. Effekten ligger i det scenarie man bliver drages imod, mens man forbliver ‘Safe behind the curtain’.

Bibi Katholm: Ghost Hunting in Broad Dayligt på galleri ADCO:VENUE Cph Square

På jagt efter spøgelser
Bibi Katholm har skabt en totalinstallation på galleri ADCO:VENUE, hvor hun forener maleri, skulptur, perfomance og film i én fortælling.

Ghost Hunting in broad Daylight er en udstilling der ved første øjekast virker rodet kurateret. Men ved nærmere eftersyn går det op for én, at de historier som Bibi Katholm ønsker at fortælle, slet ikke er skrevet endnu. Der er ikke nødvendigvis en tematisk reference værkerne imellem. Det er et bevidst valg fra kunstnerens side, at man skal famle sig frem mellem forskellige materialer og kunstformer og søge efter det, som ikke blot kan beskrives.

Kunst i overgang
Bibi Katholm sammenligner billeder med spøgelser, deraf titlen.

"Et billede vil altid være mangelfuldt, fordi det altid repræsenterer det, vi gerne vil se og fastholde, og det vi aldrig kan indfange og fastholde. Når et billede lykkes har det mange forskellige betydningslag, og nogle af disse lag vil vi aldrig kunne forstå, kun fornemme," forklarer hun.

Det er denne leg mellem det synlige og usynlige; mellem det håndgribelige og det der endnu ikke har manifesteret som form, der optager Bibi Katholm. Værkerne holdes derfor åbne som kreative processer mellem det to-demensionelle og det tre-dimensionelle, og det fornemmer man i den grad, hvis man slår vejen forbi ADCO:VENUE i Valby.