Samtidskunst i dialog med skagensmalerne

Jeannette Ehlers, Marie Kølbæk Iversen og Jesper Rasmussen er gået i dialog med hver sin skagensmaler. Disse har Skagens Museum samlet under SKM LIVE, som er museets bidrag til den aktuelle PORT 2010 festival i Nordjylland.

Rasmussens livtag med Michael Ancher
Jesper Rasmussens installationsværk Nordstrand genfortolker Michael Anchers kendte billede Juledag 1900 med portrætter af familien Brøndums kvinder, til en stram installation. Michael Ancher placerede oprindeligt de fem kvindeportrætter omkring et bord i Brøndums spisesal. Han indskrev sig selv i værket ved at placere sit eget maleri Brænding mod Kysten fra 1903 på bagvæggen bag de fem kvinder.

I sin parafrase over Anchers værk, renser Jesper Rasmussen billedet for liv og personer, og tager i stedet udgangspunkt i scenen og rummet. Det dramatiske hav i baggrunden af Anchers værk bliver i Rasmussens værk til et hav uden vand og uden synlig dramatik – og fjerner dermed også Michael Anchers kunstneriske selvportræt. Til gengæld åbner han rummet op for publikum.

En uhjemlig ‘spisestue’
Når man træder ind i Jesper Rasmussen installation er der imidlertid noget uhjemligt, sterilt og koldt over rummet. På væggen hænger Rasmussens fotografier af Nordstranden på Skagen.

En hvid kasse står centralt på gulvet og mimer Anchers bord foran kvinderne og får nærmest karakter af en stor, hvid kiste.

At Rasmussen samtidig placerer en mindre kasse oven på ‘kisten’, som erstatning for biblen i Anchers værk, underbygger både distancen og relationen til Michael Anchers værk. Rummet fremstår som et hvidt maosolæum med udkig til et tomt landskab.

Vellykket dialog mellem Rasmussen og Ancher
Det er imidlertid denne udviskning af liv og mennesker, som skaber en konstruktiv, underfundig og spændende dialog med Michael Anchers billede. Rasmussens værk fremstår som en brutal kommentar til det lystige liv fra 1900-tallets kunstnerkoloni i Skagen. Tilbage i nutiden står en tom scene med et tomt landskab – som imidlertid åbner op for nye bekendtskaber.

Jesper Rasmussens værk er så afgjort den mest vellykkede parafrase i SKM LIVE. Rasmussen får bragt Michael Anchers værk ind i en samtidig dialog om kunstens præmisser. Samtidig skaber han et spændende og selvstændigt værk, hvor han indtolker sine egne præmisser for kunsten i sin egen optik og stil.

Publikumsinddragende
Marie Kølbæk Iversens værk Konvergens: Marie Krøyer tager afsæt i P.S. Krøyers sødmefyldte portræt af Marie Krøyer, som projiceres op på en hvid væg. Når man som publikum træder ind i rummet, befinder man sig i et sort/hvidt univers, hvor dialogen med Marie Krøyers portræt bliver kernen i værket.

Kameraet gengiver klart portrættet af Marie Krøyer på den hvide væg, mens publikum selv fremstår spøgelsesagtigt og dobbelteksponeret på væggen.

Et flygtigt personligt værk
Marie Kølbæk Iversen formår at iscenesætte publikums traditionelle tilgang til billedkunsten – og pludselig bliver beskueren opmærksom og bevidst om tilgangen til værket på væggen. Dialogen bliver til noget andet – og man begynder at udforske sit eget portræt i samspillet med P.S. Krøyers tilgang til maleriet.

Kølbæk Iversen giver publikum mulighed for selv at skabe et unikt, personligt – men også flygtigt værk, som man kun selv oplever. Dermed får hun stillet skarpt på portrættets udforskningsmuligheder og flygtighed.

Lettere anstrengt associationsrække
Marie Kølbæk Iversen og Jesper Rasmussen viser tydeligt en sammenhæng med de gamle malere, hvorimod sammenhængen med Drachmanns lille værk Marine fra 1877 virker mere skrøbelig i Jeannette Ehlers associationsværk.

Der bliver i Jeannette Ehlers bidrag anlagt en tematik vedrørende slavehandel og trafficking, som er dragende og pågående, men som samtidig fjerner sig fra Drachmanns værk. Der er således lagt op til en lang associationsrække med udgangspunkt i Drachmanns oprørske hav. Ehlers trækker tråde frem til en aktuel og hjertegribende historie om Alice, der bliver misbrugt og ydmyget af nutidige slavehandlere.

Ehlers forsøger at give denne associationsrække et yderligere link via historien om den første sorte slave i Skagen – Jan Leton. Leton ankom til Skagen fra Amerika i 1815 og døde ensom og vanvittig i 1828. Der er dog langt mellem Drachman og Alice – og den røde tråd brister i den lange associationsrække.

Man mistænker Ehlers for at vende inspirationsforholdet om. At hun netop har fundet et værk i Skagens Museums samling, som kan underbygge hendes ærinde og intention med kunstværket. Men det betyder til gengæld ikke, at Ehlers værk i sig selv er uinteressant.

Et følelsesmættet univers
Ehlers værk er SKM LIVEs mest påtrængende og følelsesladede værk, som stadig sad tilbage i kroppen på undertegnede efter besøget på Skagens Museum en kold efterårsdag.

Ehlers insisterer på at give dialogen med skagensmalerne et politisk budskab, som man ikke er i tvivl om, betyder meget for hende. Den røde tråd i historien mellem Drachman og Ehlers er havet, som højlydt og insisterende skyller ind over lærredet i værket Waves. Denne del hænger poetisk godt sammen med Drachmans marinebillede.

Jeannette Ehlers værker bliver en følelsesmæssig rejse, når man begynder sin udforskning af installationen – og man kan næsten ikke undgå at blive påvirket af hendes brutale og smukke iscenesættelse. Hun formår samtidig at sætte spørgsmålstegn ved, om havet kan slette alle spor.

SKM LIVE på Skagens Museum viser en interessant dialog mellem samtidskunsten og realismens kunstnere fra tiden omkring 1900, og er bestemt et besøg værd under PORT 2010 festivalen, som på Skagens Museum slutter den 30. december 2010.