Sarkasmens maler

Maskemaleren
Ensor blev kendt som ‘maskemaleren’, og hans groteske billeder inspireredeen ny generation af kunstnere, blandt andet Asger Jorn, der ledte efter et nytog friere formsprog. Derfor viser Museum Jorn en stor udstilling med JamesEnsor som optakt til Jorn-jubilæet i 2014.

Lort i stride strømme
Der er ingen fine fornemmelser hos Ensor, men derimod lort i stridestrømme, dansende skeletter og hysteriske horder. I et maleri vælter lorten udaf fem røvhuller i fuld offentlighed, og i andre malerier bliver malerensmedborgere fremstillet som en hysterisk hob af forvrængede ansigter.

Det er grotesk og vulgært, men ikke desto mindre en forlængelse af entradition for det absurde, der går tilbage til Hieronymus Bosch fra slutningenaf 1400-tallet og Pieter Bruegel den Ældre i 1500-tallet.

Ligesom Bosch ogBruegel leverede Ensor sarkastiske samtidsskildringer af en kultur, der varstyret af selvopstyltede tåber.

Vrangbilleder
Ensors maskerader foregik ofte i Bruxelles eller Oostende i Belgien, hvorJames Ensor tilbragte størstedelen af sit liv. Han blev født i Oostende i 1860,hvor han også døde i 1949, og i mellemtiden havde han gennemlevet tre krige,industrialisering, modernisering og meget idioti.

Denne elendighed omsattebelgieren til vrængbilleder af en moderne verden, der syntes at blive mere ogmere meningsløs.

Den moderne videnskab står for skud i Les mauvais Médicins (De dårligelæger) fra 1892, hvor lægernes behandling bliver skildret som et akrobatisknummer.

I højre side får en kvinde trukket en kæmpestor orm ud af maven, og idøren venter døden på, at lægerne bliver færdige med deres fejlbehandling.

Nye forrykte farver
Denne type forvrængede samtidsskildringer har en lang tradition i europæiskbilledkunst, men Ensors billeder varslede også noget nyt. Disse billedervar ikke bare mere vulgære og mere groteske end før, de var også mere forryktei deres farver og former.

Ensor vrængede af den moderne verden, men hans forvrængninger blev skildreti vilde farver og spontane penselstrøg, hvor regler om komposition måtte vigefor følelsen. Han anså sig selv som en foregangsmand, der varslede om nye tideri kunsten:

“Kære venner, kun værker baseret på en personlig vision viloverleve. Vi må skabe en personlig ‘malerisk’ videnskab og skælve i bevidsthedenom dens skønhed, ligesom man skælver foran den kvinde, man elsker.”

I sammeerklæring fra 1923 skrev Ensor, at billedkunstens regler måtte vige forfriheden til at lave fejl: ”Fejl er menneskelige, de er alt, og de bliveroeuvrets frelse.”

Skeletterne
Døden er et gennemgående motiv hos Ensor. I De dårlige læger står døden idøråbningen,  og døden vender tilbage i en række af billeder medskeletter, lig og afhuggede kropsdele.

Døden i døren er et memento mori,en påmindelse om, at døden er uundgåelig selv for småborgere og selvhøjtideligeborgere. Det er dog kun en halv sandhed, for dødsmotivet har også en morbid,humoristisk brod.

Kranium med flot frisure
Dødens ansigt er også en maske – for eksempel i Mon portrait Squelettisé (Mitskeletterede portræt) fra 1889, hvor Ensor skildrer sig selv som et kranium ijakkesæt og med flot frisure, eller i selvportrættet fra 1888, Mon portrait en1960 (Mit portræt i 1960), hvor han skildrer sig selv som hundredårig.

Pådette tidspunkt var Ensor en ung mand med livet og to verdenskrige foran sig,men allerede her kan finder man en galgenhumoristisk maler, der finderfornøjelse i det dunkle.

Fornøjelsen er altid tvetydig. Der er noget tragisk ved det komiske, og derer noget komisk ved det tragiske, og denne dobbelthed skildrer Ensor meddansende skeletter, absurde lægebehandlinger eller store maskerader med klovneog cirkusartister, blandt andet i maleriet af den tragiske skikkelse Pjerrot i selskabmed sine farverige kolleger.

Maskemotivet
Billedernes fanden-i-voldskhed inspirerede kunstnere som Asger Jorn, somlærte Ensor at kende gennem Emil Nolde.

Det var farverne og forvrængningerne,som Asger Jorn kunne bruge i sine detournements, fordrejninger af gamlemotiver, blandt andet ved at male farverige masker over ansigter på folk i gamlemalerier.

I det uhyggelige billede Ainsi on s’ensor (Ud af denne verden -Efter Ensor) fra 1962 har Jorn malet en farverig maske på en mand, der harhængt sig i sin gråbrune stue.

Masken er urovækkende, fordi den er tvetydig. Glæde bliver forbundet meddøden, og denne forurenede glæde bliver mere tragisk end døden alene.

Jornexcellerede ud i disse fordrejninger, hvor han forvandlede skovsøer og sentimentalebilleder til groteske sammenrend af vilde farver og højstemte interiører.

Fordreje det gamle
Ensor blev foregangsmand for kunstnere som Asger Jorn,der ledte efter en måde at fordreje det gamle for at skabe noget nyt, og i dagstår hans farver, forvrængninger som noget særligt i moderne europæiskbilledkunst.

Muligvis kan vi bruge hans forrykte billedunivers til at forstå oggrine ad vores egen moderne og supermedierede kultur, der nu og da bliver såabsurd, at det overgår fantasien.