Skulpturer af papir

Udstillingen Papir i tre dimensioner har samlet fem kunstnere, der alle laver skulpturer af papir. Kunstnerne er Bank & Rau, Peter Callesen, Marianne Grønnow og Tommy Støckel. De indtager museets sale og lader deres værker gå i dialog med museets bygning og samling. Museumsinspektør Anne-Mette Villumsen har talt med kunstnerne om udstillingen.

Hvordan er det at udstille i en gammel bygning som Skovgaard Museet?

Bank & Rau: For os har det været ekstremt inspirerende at udstille på museet. Stedet er fyldt med historie. Det er en ekstra udfordring for den kunst og de værker, vi viser, at de skal ses ved siden af brugsobjekter, og ikke som ofte i et sterilt hvidt udstillingslokale. Vi har konkret arbejdet med museets historie i det gamle rådhus som er bygget på ruinerne efter en stor brand i Viborg. Denne kombination af en bykatastrofe og det lidt støvede, skæve museum, der har til ansvar at bevare og formidle fortiden, sætter mange tanker i gang. Bygningens historie rækker ud over kunsthistorien, så der er både en byhistorie og en kunsthistorie at forholde sig til.

Tommy Støckel: Det kan nogle gange være et problem hvis bygningen har for meget nostalgisk/romantisk karakter og man egentlig havde tænkt værkerne i forhold til en neutral white cube. I dette tilfælde, med disse værker på Skovgaard Museet, var det ikke noget problem for mig. Den faldefærdige karakter i det rum jeg udstillede i, passede meget godt til værkerne, og den blege farveholdning i rummet var også helt fin sammen med mine ting.

Marianne Grønnow: Det er meget interessant og udfordrende. Og også rimelig svært at forene samtidskunst med bygninger, der er tænkt til en anden tids kunstform. Skovgaard Museet kan minde mig om små museer man finder i f.eks. Italien, hvor rummene altid har lidt overraskende dimensioner som gør, at man ser tingene i et anderledes lys.

Hvilke tanker har I gjort jer bag udformningen eller tilpasningen af jeres værker til denne udstilling?
Bank & Rau: Vi har prøvet at arbejde os ind i stedet. Til vores skraverede papirværker har vi bygget specielle montrer, hvor skraveringerne også breder sig. Vi har installeret montrerne side om side med møbler og nogle enkle figurer fra museets samling, så rummet samles til en enhed.

Tommy Støckel: Jeg har gennem årene arbejdet meget med papir, men prøver også at introducere flere og flere nye materialer i værkerne, og ender måske til sidst helt uden papir. Derfor syntes jeg at det kunne være interessant at, på en papirudstilling, genbruge nogle af mine første papirskulpturer. At kunne vise dem igen 8-10 år efter i en ny og opdateret kontekst, som passer mere til hvad jeg laver nu.

Peter Callesen: Jeg har taget udgangspunkt i Joakim Skovgaards religiøse univers, og det lå mig ikke så svært, fordi det er en tematik, som jeg i forvejen arbejder med i nogle af mine ting.

Marianne Grønnow: Jeg er altid meget opmærksom på hvilket rum, jeg udstiller i. Hvad stemningen er. Og hvordan jeg kan give rummet déts særlige stemming tilbage.
Da jeg udstillede Nightfall i Wien sidste år var det naturligt i rummet, der var højloftet og klassisk for Wien, at lave en slags kurve. Og da installationen var i USA, installerede jeg den som et buet bagtæppe, da rummet var rektangulært og lavloftet. Jeg forsøger at få installationen til at smelte ind i rummet, så det virker selvfølgeligt. Men ikke nødvendigvis altid på en harmonisk måde.
På Skovgaard Museet har jeg forsøgt at arbejde med det raffinerede ved rummet og at balancere de lidt skæve proportioner.

Hvilke kvaliteter synes I, at papiret rummer som materiale? Hvorfor arbejder I med papir?
Bank & Rau: Papir er på den ene side et meget tilgængeligt materiale, det er let, billigt og man behøver ingen specielle maskiner for at kunne arbejde med det. På den anden side er papir ekstremt skrøbeligt og forgængeligt. For os kombinerer papir tegningens og skriftens fortælling, med skulpturens fysiske rumlighed. Det giver en stor spændvidde.

Tommy Støckel: Papir er et materiale som er interessant i forhold til at arbejde med det skulpturelt. Værkerne minder ofte om skitser eller andre midlertidige stadier til noget mere holdbart. Det er et materiale, hvis anskaffelse og bearbejdning beskueren kan identificere sig med. Papir er også et materiale, som jeg kan arbejde præcist med.

Peter Callesen: For mig har papir en umiddelbarhed, og det er også tæt på et være et værdiløst materiale. Det er ikke prætentiøst, og det giver en frihed at arbejde med. Det hvide ark har nogle referencer til den ufortalte historie, det har et narrativt potentiale og nogle konkrete referencer til det litterære.

Marianne Grønnow: Mærkeligt nok var det første, jeg virkeligt godt kunne lide ved papiret, lyden. Lyden af papir så porøst som blade. Og så er der letheden ved papiret. Det passer meget godt ind i mine ideer om at ting skal være flytbare og foranderlige.