SMKs nye museumshave står klar
Efter et år med gravemaskiner og byggerod står den nye museumshave foran Statens Museum for Kunst nu klar.

Efter et år med gravemaskiner og byggerod står den nye museumshave foran Statens Museum for Kunst nu klar.
Den nye museumshave bygger videre på elementerne i Østre Anlæg, så museumshave og anlæg bliver en samlet oplevelse hele vejen rundt om museet. Haven rummer græsklædte øer, bugtede stier og træer af samme arter som i Østre Anlæg. Det centrale element i haven er et spejlbassin med flere funktioner – både som roligt spejlbassin og levende springvand.
Samtidig med omlægningen af haven er museets indgangsparti blevet forbedret. Museumstrappen er blevet renoveret og er nu tænkt også som opholdssted med udsigt over haven og byen.
Den nye Museumshave er en del af en større ambition om at åbne museet mod byen. Og samtidig skabe sammenhæng mellem Parkmuseerne, der tæller Den Hirschsprungske Samling, Davids Samling, Statens Naturhistoriske Museum, Botanisk Have, Rosenborg Slot, Cinemateket og Statens Museum for Kunst.
Program for åbningen den 19. september
15.00 Haven åbner, musik, bobler og for børnene er der bådeværksted ved vandbassinet
15.30 Taler v. kulturminister Marianne Jelved, teknik- og miljøborgmester Morten Kabell og museumsdirektør Mikkel Bogh.
16.00 SMK Fridays – Garden Party Edition med bl.a. havevandringer.
18.00 SMK Fridays forsætter indenfor på museet til kl. 22.
Fakta
Den nye Museumshave og modernisering af museets indgangsparti er realiseret med en donation fra Annie & Otto Johs. Detlefs' Fonde – OJD til SMK.
Københavns Kommune ejer arealet og er bygherre. Museumshaven er tegnet af tegnestuen Polyform Arkitekter og Karres en Brands, der vandt arkitektkonkurrencen med projektet med projektforslaget "SMK tilbage i parken". Erik Møller Arkitekter står bag museumstrappen og indgangspartiet.