Sonic Youth – støjens fortrop

Det har længe været Jacob Fabricius’ drøm at få udstillingen Sonic Youth etc.: Sensational Fix i stand og som direktør for Malmö Konsthall, er dette endelig blevet en realitet. Udstillingen er centreret omkring det amerikanske eksperimenterende støjrock band Sonic Youth og viser både værker af bandet selv, og i ligeså høj grad af andre kunstnere, de har samarbejdet med i det kunstneriske miljø, som fandtes i New York i 1980erne.

Inspirationens rum
Malmö Konsthall er ét af de fire steder, udstillingen indtil videre bliver vist. Udstillingens kurator Roland Groenenboom pointerer, hvordan den viser en mangfoldig side af Sonic Youth, som således bliver et springbræt til andre kunstarter og kunstnere.

Sonic Youth arbejder med mange forskellige medier og skaber hermed et eget tværæstetiske udtryk – og som bandet selv udtrykker det, så er udstillingen sammenfaldende cirkler af det, der har interesseret dem i de mange år, de har været kunstnerisk aktive.

Improvisation – ja tak
Den amerikanske kunstner Tony Oursler har i installationen Sound Digressions in Seven Colors fra 2007, arbejdet med den musikalske kompleksitet og improvisation. Til værket havde Oursler en idé om at filme syv forskellige musikere, lave syv forskellige soloer, som overlapper og hermed skaber nye musikalsk konstellationer.

Musikerne er både Kim Gordon og Lee Ranaldo fra Sonic Youth, minimalisten Tony Conrad, lyd og installationskunstneren Vitiello, musikerne Zeena Parkins og J. G. Thirlwell samt Ikue Mori fra New Yorker bandet DNA, der stammer fra samme vækstlag som Sonic Youth i slutningen af 70erne og starten af 80erne. Netop denne type samarbejde er central i Sonic Youths univers og værket illustrerer således en kunstnerisk fremgangsmåde, ofte anvendt på den eksperimenterende musik- og kunstscene.

Indadvendt karaoke
Et andet værk der arbejder med musikkens rum, er Inverse Karaoke fra 2005 af Kim Gordon i samarbejde med Jutta Koether. Det er en interaktiv installation udformet som et cirkustelt med instrumenter og forstærkere indeni. Lee Ranaldo fortæller, at faktisk så har netop denne installation været aktivt brugt af besøgende de steder, hvor den har været udstillet. Den har næsten fungeret som et øvelokale, hvor folk kommer ind og laver en masse støj. Den bliver et musikalsk fri-rum midt i udstillingen.

En kunstnerisk enhed
Sensational Fix bærer præg af en blomstrende kunstscene og portrætterer et kunstneriske miljø udsprunget fra 80ernes New York. Værkerne er en blanding af musikernes egne frembringelser og de samarbejdspartnere og kollegaer de har haft på både den musikalske, billedkunstneriske og poetiske side.

For Sonic Youth er mere end bare et eksperimenterende rockband, de er nærmere en kunstnerisk enhed, der arbejder i forskellige medier og i forskellige konstellationer. Fx har både Kim Gordon og Lee Ranaldo en billedkunstnerisk uddannelse og har begge fundet den ideelle udtryksform i netop musikken og støjen.

Skelsættende enere
Allerede før bandets medlemmer mødte hinanden, havde de mange overlappende forbindelser og kontakter, da kunstmiljøerne i N.Y. i slutningen af 70erne og starten af 80erne var tæt forbundne. Der var ikke stor afstand mellem, hvem der lavede de forskellige kunstarter. De mødtes de samme steder og kendte de samme mennesker. Dette aspekt er væsentligt for både forståelsen af bandets kunstneriske åre og baggrunden for hele udstillingen. Interessant er det, at mange af disse kunstnere, både musikere og billedkunstnere, i dag er blevet kendte stilskabende kunstnere på den internationale kunstscene.

Den musikalske avantgarde
At Sonic Youth selv er en del af den musikalske avantgarde er ganske vist. Bandets medlemmer begyndte hver især deres musikalske udskejelser i 1978-79 på den dengang herskende no wave-scene. “No wave” dækker over en musikstil, der anvender elementer fra bl.a. punk, jazz, rock og kompositionsmusik, karakteriseret ved en atonal og ofte rastløs nerve. Sonic Youth er kendt for at have udforsket guitarstøjen og feedbackens (hyletonen i sammenklangen mellem guitar og forstærker, red.) mange facetter og Lee Ranaldo har tilmed en fortid som musiker i komponisten Glenn Brancas guitarensemble.

En væg i udstillingen er i avantgardens ånd fyldt med partiturer, en visuel fremstilling af lyd, nedskrevet på papir i forskellige kreative udformninger. Sonic Youths musik knyttes her til både den tidlige eksperimentelle New Yorker scene i skikkelse af Branca og til fluxuskunstneren Dick Higgins.

Støjens grænsefelter
Selvom Sonic Youths pladeudgivelser har haft en melodiøs tone og præget mange kunstnere verden over, så holder de stadig den eksperimentelle fane højt. Udover at udgive deres almindelige studiealbums, udgiver de også meget komplekse støjværker på deres eget Sonic Youth Recordings, der indtil videre tæller 8 udgivelser af deres egne eksperimenter og nogle i samarbejde med andre avantgardemusikere. Her viser bandet en vigtig og væsentlig side af sig selv, i deres udforskning af støjens og lydens grænsefelter.