Lydfestival i Aarhus åbner med film, fest og performance

SPOR Festival åbner søndag den 8. maj med fest, performance og film.

På årets SPOR Festival kan man opleve hele 26 events skabt og performet af mere end 50 kunstnere, komponister, filmmagere og ensembler fra hele verden. Pressefoto.

SPOR Festival åbner søndag den 8. maj med fest, performance og film.

På årets SPOR Festival, der går under titlen WYSI(N)WYG! (What You See Is (Not) What You Get!), bliver fysiske og digitale virkeligheder udforsket gennem lydkunst, film, performance og events. Festivalen skydes i gang søndag den 8. maj.

Under titlen WYSI(N)WYG! (What You See Is (Not) What You Get!) kan man på dette års SPOR Festival opleve både lydkunst, performance, kunst og film, der alle undersøger samtidens digitalisering. De udenlandske og danske kunstnere, der er repræsenteret ved festivalen, tager udgangspunkt i det hybride digitale felt, og hvilken indflydelse det har på det kollektive rum, individet og kroppen.

På hele otte festivalsdage bydes der på en bred vifte af kunstneriske oplevelser – alt fra lydløs musik til gennemtrængende noise, premiere på en film, der ikke er film, og levende vakuumpakkede kroppe.

For første gang nogensinde åbner festivalen allerede søndag den 8. maj, hvor SPOR over fire dage inviterer til film i Øst for Paradis og til en performance på Dokk1, når Lawrence Malstaf (BE) viser, hvordan en levende vakuumpakket krop ser ud.

Torsdag den 12. maj tages der så hul på et stort festfyrværkeri af koncerter, og SPORs udstillinger ferniseres med reception på Spanien 19C samt med en tur rundt i byen til udstillingerne på rum46 og 77m3. Hos Granhøj Dans står det danske ensemble SCENATET for den første SPOR-koncert OUTSIDE IN, og her, som titlen antyder, vendes vrangen ud på musikværket, som vi kender det.

Du kan læse om hele programmet her.

Kilde: SPOR Festival