Statens Kunstfonds treårige arbejdslegater 2021

Legatudvalget for Billedkunst har uddelt otte treårige arbejdslegater på 855.000 kr. Se hvem, der modtager dem, og læs om legatudvalgets begrundelser herunder.

Adam Christensen
Uddrag af begrundelse: “Ligesom fiktion og virkelighed smelter sammen i Adam Christensens inderlige og følelsesladede performances, så gør kønnene det også. Adam Christensen performer ofte iført paryk, højhælede sko og stramtsiddende tøj, og lader sig ikke begrænse af kedelige konventioner.

Det er for Adam Christensens unikke position og evne til at kombinere en dybt personlig performance med tekstilarbejder og videoværker, og for den følelsesmæssige dramatik og blotlæggelse, han vover at dele med sit publikum, at han tildeles Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat”.

Astrid Myntekær
Uddrag af begrundelse: “Astrid Myntekær arbejder med installation og skulptur med udgangspunkt i livets skrøbelighed, men i et univers, hvor der både lånes elementer fra naturvidenskaben og den holistiske tankegang. I Astrid Myntekærs univers er der plads til usynlige energier, tvivl og foranderlighedens æstetik.

Astrid Myntekærs værker indeholder en sær indre logik, som gør dem troværdige og visuelt dragende. De rummer referencer til en verden vi kender, men sprænger alligevel rammerne for de vante fortællinger, således at værkerne på samme tid er vanskelige at afkode og fremstår utrolig præcise”.

Grete Aagaard
Uddrag af begrundelse: “Grete Aagaards kunstneriske praksis retter sig primært mod projekter i det offentlige rum, men involverer også omfattende, fælles researchprogrammer inden for social urbanitet, historie, identitet, ligestilling og repræsentation.

Siden 2015 har Grete Aagaard været den centrale aktør i udviklingen af den kunstneriske platform ”Sigrids Stue” i Gellerupparken i Aarhus. Grete Aagaard beskriver selv Sigrids Stue som ”en platform, der undersøgende, kritisk og imødekommende engagerer sig i den aktuelle byudvikling, historien og i de mennesker, som lever og bor der.”

Med en imponerende energi og en lige så imponerende, sej tålmodighed, men også med stort menneskeligt overskud og nærvær, har Grete Aagaard formået at skabe Sigrids Stue som en platform, hvor et kritisk, indlevende og fagligt kompetent blik følger og fortolker den aktuelle udvikling i det kontroversielle boligområde”.

Javier Tapia
Uddrag af begrundelse: Kernen i Javier Tapias tværæstetiske praksis er koloniseringen og dens konsekvenser.
Javier Tapia, der er født i Chile, etablerer i sine værker en kritisk dialog, der er fast forankret i hans egen position som del af BIPOC/Black, Indigenous and People of Colour.

I sit seneste filmværk ”Liquid Light” tager han os med på en fantastisk filmisk rejse langs Colorado floden til grænsemuren til Mexico. Kun via billeder og musik udfoldes fortællingen på smuk og poetisk vis i et forførende billedsprog, der undervejs krakelerer og giver os blik ind i de menneskelige og geologiske effekter af geopolitikken mellem USA og Sydamerika.

For sin vision, kritiske dialog og evne til at indtage og skabe rum for refleksion, både i og uden for institutionen, tildeles Javier Tapia Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

Larissa Sansour
Uddrag af begrundelse: “Larissa Sansour arbejder interdisciplinært med film, fotografi, installation og skulptur, hvor hun opbygger smukke science-fiction universer fra en dystopisk fremtid, som ikke virker så fjern som man kunne håbe.

Tilhørsforhold og den kollektive hukommelse er vigtige elementer i Larissa Sansours fortællinger, som for eksempel i filmen In Vitro, der foregår i Betlehem, hvor Larissa Sansour er født og opvokset.

Filmen skildrer en situation årtier efter en økologisk katastrofe og følger to kvinder, der har søgt tilflugt i et underjordisk samfund, hvor planter fra før katastrofen dyrkes og holdes i live. Kvinderne kommer fra forskellige generationer med helt forskellige erindringer om fortiden, og i denne ramme hører vi kvindernes samtaler om minder, hukommelse, nostalgi, tab og eksil”.

Maria Wæhrens
Uddrag af begrundelse: “Med et ekspressivt og stofligt, malerisk sprog udfolder hendes værk sig som en undersøgelse af subjektivitet, erindring, sansning og intuition med udgangspunkt i brudflader i hendes egen opvækst og seksuelle identitet.

Maria Wæhrens taler selv om, at følelserne ”dokumenteres intuitivt”. Dette sker i en malerisk proces, der ubesværet inddrager og forener abstrakte og figurative elementer, og hvor det maleriske stof træder i karakter med stærkt fysisk nærvær og variation.

Maria Wæhrens er på en meget personlig måde i stand til at træde ind i maleriet som historisk genre.

Med intense maleriske bearbejdninger af sit eget livs erfaringer og fortolkninger af både politiske og eksistentielle forhold, udvider hun maleriet som genre og viser den som en fuldstændigt opdateret og kraftfuld kunstnerisk arena”.

Morten Goll
Uddrag af begrundelse: “Morten Goll har med sit virke i Trampolinhuset været en helt særlig markant figur på den danske kunstscene. Med sit ihærdige, indgående og insisterende arbejde med flygtninge- og immigrationspolitik har Morten Goll vist os, at kunst kan gøre en forskel.

Morten Golls socialt engagerede kunstneriske praksis har i de sidste 20 år fokuseret på at skabe sociale sammenhænge, som gør det muligt at eksperimentere med inkluderende demokratiformer, med et konstruktivt samtidskritisk perspektiv. Snarere end en konventionel kulturkritik har Morten Goll skabt pluralistiske fællesskaber som alternativer til kulturelle dogmer og realpolitik.

Inden for de seneste 12 år har Morten Goll været initiativtager til, faciliteret og ledt væsentlige projekter som Asyl Dialog Tanken (ADT), Test-site Trampolinhuset og Trampolinhuset. Det fysiske Trampolinhus lukkede permanent den 29. december 2020 efter 10 års virke, grundet manglende finansiering.

Rasmus Myrup
Uddrag af begrundelse: “Myrups værker besidder ikke kun en fetich for det forgangne eller det såkaldt naturlige” …..”han bruger lige så meget løs af den nyeste teknik som 3D-software og nyudviklede syntetiske stoffer og papirer.

I flere af Myrups tidligere udstillinger indgår tegningen som et centralt element. Som de homoerotiske tegninger af neandertalere og andre tidligere hominider, som blev vist på udstillingen Homo Homo på Tranen i 2018. Disse tegninger var ikke bare fabulerende. De var også vildt foruroligende i forhold til det narrativ om tidligere menneskearter, som vi er vant til.

Hos Myrup tildeles nogle af samfundets ildesete en anden position, gerne i festens eller orgiets centrum, og han husker os ikke kun på, at vores fælles kulturhistorie ubønhørligt hviler på et fundament af magt og overleverede narrativer – men også, og desto vigtigere, at det narrativ er til forhandling”.